Annonce
Kolding

Programmet er klar til årets Stafet For Livet

Tidligere år har Stafet For Livet samlet hundredvis af mennesker på parkeringspladsen ved Kolding Storcenter. I år foregår stafetten dog hjemme i folks haver og på Facebook. Arkivfoto:Yilmaz Polat
12. juni finder en alternativ udgave af Stafet For Livet sted. På årets program er blandt andet en fightertale ved Torben Lund fra Tobbers, onlinequiz og auktion.

Kolding: Normalt samler Stafet For Livet hundredvis af mennesker, der i fællesskab sætter fokus på kræftsagen. Det er dog ikke tilfældet i år, hvor det store arrangement med taler, underholdning, lysceremoni og meget mere i stedet vil foregå online.

- Stafetten bliver anderledes her i år 2021 pga. covid-19. I år kommer stafetten til at foregå fra holdkaptajnernes "egne haver", hvor holdkaptajnerne har kortlagt en gå- eller løberute. Desuden vil meget af stafetten blive streamet på vores facebookside, "Stafet For Livet Kolding", her iblandt åbningsceremoni for fighterne og lysceremoni om aftenen, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

På grund af de særlige omstændigheder vil årets arrangement, som finder sted lørdag den 12. juni, heller ikke vare 24 timer som normalt. I stedet er der program fra klokken 13 til 22, hvor man blandt meget andet kan opleve en fightertale ved Torben Lund fra Tobbers, fighterrunden fra Den Spanske Trappe, musik, quiz, auktion og lysceremoni.

Annonce

Stafet For Livet 2021

Du kan stadig nå at tilmelde dit eget hold eller tilmelde dig som deltager på et allerede oprettet hold. Det er også muligt at tilmelde sig et åbent hold, hvor der er kortlagt nogle ruter i midtbyen.

De penge, der bliver samlet ind til Stafet For Livet, går til Kræftens Bekæmpelses arbejde.

Læs mere på https://www.stafetforlivet.dk/stafet/kolding

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce