Annonce
Erhverv

Propperne springer for fuld hammer hos fynsk vinkomet: Bygger 2000 kvadratmeter for at tage vin hjem i hele containere

Gallovini, der startede som en fritidsbeskæftigelse for Anders Hagstrøm, solgte sidste år over en million flasker vin og bygger nu 2000 kvadratmeter stort lager og administration i Middelfarts industrikvarter. På billedet får den lokale vinkomet hjælp af en af de i dag 10 ansatte, Lis Rylander Karlsson. Foto: Peter Leth-Larsen
Gallovini, der sidste år solgte mere end én million flasker vin, har købt en 30.000 kvadratmeter stor grund på Fynsvej.

Middelfart: Vingrossisten Gallovini er i 2021 fortsat de sidste par års raketagtige vækst og forlader nu inden længe de lejede lokaler på Værkstedsvej i Middelfart for at flytte i nybyggede rammer på Fynsvej 74 få hundrede meter derfra.

For 4,5 millioner kroner har indehaver Anders Hagstrøm af skrotkoncernen H.J. Hansen købt en 30.000 kvadratmeter stor grund, hvor han vil opføre 2000 kvadratmeter administration og lager.

Den lokale vinkomet er lige nu i dialog med Ejby Tømrer- og Snedkerforretning om selve byggeopgaven og håber, han sammen med sine ansatte kan flytte ind i de nye rammer næste sommer.

Annonce
Gallovini har købt den 30.000 kvadratmeter store grund af skrothandlen H.J. Hansen, der ligger lige ved siden af. Foto: Søren Gottwald

Selv om planen er at sælge 14.000 kvadratmeter af grunden fra, vil der stadig være plads til fremtidige udvidelser. Anders Hagstrøm ønsker ikke at sige noget om, hvor meget han investerer i byggeriet. I det hele taget er han en beskeden mand, der helst ikke udtaler sig om tal.

Men et kik i Det Centrale Virksomhedsregister fortæller, at det, der startede som en fritidsbeskæftigelse i 2009 ved siden af jobbet som it-projektleder, har udviklet sig til en millionforretning med i dag 10 ansatte. Både omsætning og overskud voksede til det dobbelte fra 2019 til 2020, og egenkapitalen har nu rundet seks millioner kroner.

Gallovini A/S

Gallovini A/S, Værkstedsvej 4, 5500 Middelfart.

CVR-nr.: 4021 4887

Ejer: Anders Kaare Hagstrøm

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december.

Bruttofortjeneste: 6.003.659 (2020), 3.173.013 (2019)

Personaleomkostninger: 2.271.447 (2020), 1.439.513 (2019)

Resultat før skat: 3.290.727 (2020), 1.226.329 (2019)

Årets resultat efter skat: 2.553.731 (2020), 929.947 (2019)

Egenkapital: 6.405.312 (2020), 3.962.1181 (2019)

Gallovini råder i dag over 700 kvadratmeter på Værkstedsvej.

Det er dog ikke kun det stigende antal paller og papkasser med vin, op til 500 på de mest travle dage, han og medarbejderne håndterer hver dag, som er årsag til flytningen. Også det stigende pres på containerfragten på verdensplan spiller ind.

- Det er blevet meget mere usikkert, hvornår de paller med vin, jeg bestiller i Californien, kommer frem til Middelfart. Det afhænger helt af, hvornår producenterne kan finde huller i containerne, nogle gange går der kun et par måneder, andre gange må jeg vente et halvt år, forklarer Anders Hagstrøm, der nu kan tage hele containere hjem, hvilket gør hans lagersituation anderledes stabil.

Han nævner desuden, at pakkeprocessen optimeres på det nye lager. Det vil spare arbejdstimer, ligesom håndteringen bliver mere skånsom for medarbejderne. Og dem bliver der flere af allerede inden for de næste seks måneder med det tryk, der er på ordrebogen i øjeblikket.

Vine fra Italien og Californien

Anders Hagstrøm var i starten specialist i italienske vine, i dag udgør de 50 procent af omsætningen, mens den anden halvdel stammer fra Californien.

Gallovini har sin egen hjemmeside med salg til private og holder lagersalg et par gange om året, det udgør dog kun 20 procent af omsætningen. Resten af flaskerne sælges engros til danske online-vinhandlere som Vinpalle, Vivino og Smalle Vine samt 50 forskellige vinforretninger og supermarkeder, blandt andet de lokale brugser i Middelfart Kommune.

- Vores vækst er en kombination af, at vi bliver mere og mere kendte med vores egne brands, hvilket betyder, at flere butikker henvender sig til os. Samtidig er vi selv mere opsøgende i vores salgsarbejde, forklarer Anders Hagstrøm og nævner, at coronaen også har påvirket salget af vin online positivt.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Vodka slørede Claus' sande jeg i 28 år: Hver morgen vælger han et tørlagt liv til og misbruget fra

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hun elsker at bo i bydelen, som nogen kalder 'rædselsfuld': - Det er et smukt sted

Fredericia For abonnenter

Faktatjek: Har skole og børnehave virkelig plads, hvis der flytter mange børnefamilier til Skærbæk?

Fredericia

Snup en politisk pindemad: Hvad vil du gøre med jobcentret?

Fredericia For abonnenter

Analyse: Derfor kan det blive vanskeligt at sælge ADP

Livsstil

Her er ikke plads til ukvemsord og truende adfærd: 3000 mødes til stor gaming-event

Erhverv For abonnenter

Grundfos-topchef er træt af at blive kaldt 'arvingen': - Jeg slider og slæber

Erhverv

Dansk Erhverv: Lad offentlig-privat samarbejde skabe verdens bedste ældrepleje

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Axeltorv-butikker ærgrer sig over stenørken: Nystartet netcafé overvejer at flytte

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Danmark For abonnenter

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia: Hus i Østerby solgt for 5,7 millioner kroner

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Annonce