Annonce
Fredericia

Proppet pub: Fredericias irske feststed genåbnet

Old Irish Pub i Fredericia er flyttet ind i nye og større lokaler. Fredag var der grand opening i Prinsessegade 69, og stedet blev hurtigt fyldt godt op. Foto: Peter Leth-Larsen

Old Irish Pub ser ud til at have gennemført en vellykket flytning til større lokaler. Fredag aften var der kø af glade gæster og gratis fadøl og grillpølser.

Annonce

Fredericia: Ud på gaden, over på Ryes Plads. Køen var lang i minutterne op til genåbningen af Old Irish Pub fredag aften.

Byen var i forvejen fuld af mennesker, der var ude i kulturnatten og til open by night.

Klokken 20 slog den ekspanderende sjællandske kæde af pubber indrettet i mørk, klassisk, irsk stil dørene op til Prinsessegade 69. Pubben, der er nummer 25. i tvillingbrødrene Peder og Kristian Blaks portefølje, lå tidligere i Gothersgade 22 på den anden side af Ryes Plads.

Nu har Old Irish fået flere kvadratmeter og, ikke mindst, 05.00-bevilling.

Der var kø helt over til Ryes Plads. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Holde folk i byen

Peder Blak var selv med til åbningen og sendte en sidste peptalk afsted til personalet og de særligt indbudte receptionsgæster, som kickstartede partyet nogle timer før.

Lokalerne, hvor der før var Zwei Grosse Bier Bar, ville de mange feststemte fredericianere gerne se i ny indretning, og hurtigt fyldtes båse og bænke. Pubben gav gratis fadøl og grillpølser i en time.

PR-chef i kæden, Kasper Toft Jørgensen, tror, at Old Irish Pub har ramt noget, andre lignende pubber i samme stil måske ikke altid har:

- Vi har for eksempel live solister og rigtige bands plus dj's bagefter hver fredag og lørdag.

- Og så synes vi jo også, at vi supplerer eksempelvis den engelske pub, selvom vi er konkurrenter. Vi har i hvert fald en fælles interesse i at holde gæsterne i Fredericia, så de ikke tager til Kolding eller Vejle for at gå i byen, sagde Kasper Toft Jørgensen til Fredericia Dagblad.

Old Irish Pub lå tidligere i Gothersgade 22, men er rykket ind, hvor Zwei Grosse Bier Bar lå. Foto: Peter Leth-Larsen
Pubben er den 25. i rækken i den succesfulde kæde Old Irish Pub. Foto: Peter Leth-Larsen
Ud over en velassorteret bar byder Old Irish Pub i Fredericia på levende musik hver fredag og lørdag. Fredag var der grand opening. Foto: Peter Leth-Larsen
Foto: Peter Leth-Larsen
Foto: Peter Leth-Larsen
Foto: Peter Leth-Larsen
Foto: Peter Leth-Larsen
Foto: Peter Leth-Larsen
Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce