Annonce
KLUMME

Provsten fortæller om sin vej fra pusling til prædikestol: Eller fra pralrøv til pylrerøv!

Billedet her er vistnok fra en landskamp mellem Danmark og Sverige for længe, længe siden. Men lad os være helt ærlige. Det kunne lige så godt være taget ved en af de mange afgørende klassekampe, hvor ugens "lørdagsbandit" gang på gang demonstrerede sine fænomenale evner i den grønne arena. Arkivfoto: Sven Gjørling/Ritzau Scanpix

Pralrøv! - Jeg var rystet i min grundvold!

Der blev råbt fra den anden side af gaden.

I første omgang kiggede jeg mig omkring på min side af gaden, om der skulle være en chance for, at der var andre i nærheden af mig, som denne helt usædvanlige tiltale kunne være møntet på. - Men nej, der var ikke rigtig andre muligheder. Adressaten var efter alt at dømme mig.

Annonce

Du er en stor pralrøv! Altså - ikke bare pral-ende, men en pral-røv. Det er jo noget helt andet! Anklageren var en midaldrende mand med en fladbanket kasket på hovedet og med ild i øjnene.

Jeg kunne ikke huske, at jeg havde set ham før. Han påstod, at han havde hørt mig fortælle et sted i lokalområdet. Det skal nok passe. Det hænder, at jeg lader mig overtale til den slags! Han lagde ikke skjul på, at det havde været en blandet fornøjelse. I begyndelsen havde det været til at leve med, sagde han, min liturgiske indledende vittighed var en succes, men efterhånden var det blevet mere og mere vidtløftigt, hvad jeg havde delt med forsamlingen, som han udtrykte det.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), tidl. minister Flemming Hansen (K), Messe C-direktør Grete Højgaard, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

- Og så var det - ifølge hans referat - blevet helt galt til sidst. Jeg havde angiveligt sagt, at jeg på min hjemegn og i min ungdom var kendt for ret store idrætsmæssige resultater. Jeg havde været en helt usædvanlig talentfuld fodboldspiller, der i min årgang var blevet kåret som bedste spiller to år i træk og havde fået fiduspokalen til ejendom. Der havde været flere nominerede, men æren blev min.

Endvidere havde jeg angiveligt fortalt, at håndboldspilleren Mikkel Hansen i min optik ville have haft svært ved at stille noget op på håndboldbanen, hvis man tænkte sig, at vi havde været i samme årgang, og jeg havde været hans direkte modstander.

Og endelig skulle jeg have antydet, at jeg før den elektroniske tidtagnings tid havde løbet 60 meter hurtigere end et almindeligt stopur kunne måle.

Til allersidst havde jeg sat trumf på det hele ved at nævne, at jeg også havde været en lovende højdespringer, trods min beskedne højde.

Ret skal være ret. Jeg vil ikke helt udelukke, at jeg kan have sagt noget i den retning. Men at det skulle kvalificere mig til betegnelsen pralrøv, forstår jeg simpelthen ikke.

Jeg mener: ville man have kaldt Michael Laudrup for en pralrøv, i fald han havde sagt, hvordan tingene var fat og hang sammen i hans tilfælde? Eller for den sags skyld Jesper Tørring, da han på Fosbury-vis sprang over 2,25 ved EM i 1974? Nej vel? Jeg havde for øvrigt i et saksespring med lethed passeret 1,40 meter. Ingen var dengang i tvivl om, at det var klasse. Det var såmænd bare det, jeg på fortællevis helt sagligt havde bragt videre. Ved det pågældende arrangement var jeg blevet bedt om - helt konkret - at fortælle om min vej fra pusling til prædikestol.

Jeg begyndte således:

Jeg var puslingespiller og anfører for et meget talentfuldt puslingehold i tidernes morgen oppe i nordvest. Holdet bestod af 11 mand. Der var ingen 12. mand. Det var efter forræderiet den sidste aften. Der var ingen udskiftningsmuligheder. Vi vidste, hvad vi hver især kunne, og især vidste vi, at ikke alle kunne lige meget. Det blev der taget højde for i holdopstillingen. Det var for så vidt fuldstændig de samme vilkår, som alle vore konkurrenter havde i småbyerne rundt omkring på egnen mellem hav og fjord.

Somme tider var der så få at tage af nogle af de mindre steder, at de snød lidt og tog en spiller med, der var for gammel. Det blev der selvfølgelig altid protesteret over, men hvis en træner ellers dengang havde argumenterne i orden og kunne godtgøre, at der ikke var flere i landsbyen i den pågældende aldersgruppe at tage af, blev alle protester afvist.

Så byggede man ellers holdet op på den måde, at de svageste kort blev placeret som henholdsvis højre og venstre back.

Venstre back var altid i min tid Niels Bjarne ”Baggang”. Han fik tilnavnet ”Baggang”, fordi han engang indgik en aftale med hele holdet om, at gå baglæns de 24 kilometer til og fra Koldby, hvor vi skulle spille en træningskamp. Til gengæld skulle vi splejse sammen til en stor softice til ham.

Da Niels Bjarne ”Baggang” havde passeret 22 kilometer, var der en enkelt skræmt fedterøv blandt holdkammeraterne, der antydede, at NB Baggang havde snydt 25 meter.

Det kom han til at fortryde. Kværulanten blev sat i karantæne en halvleg i den efterfølgende kamp, for alle var vi enige om, at ”Baggang” havde fortjent sin is.

Det var en legendarisk præstation. Fodbold kunne ”Baggang” til gengæld ikke spille.

Derfor blev han placeret som venstre back. Der gjorde han erfaringsmæssigt mindst skade, Der var imidlertid aldrig tvivl om, at han hørte med. Og i de fleste kampe sad han da også på knæ for at lede efter firkløver. Det lykkedes næsten altid for ham - og eftersom vi altid vandt, var der på holdet en klar overbevisning om, at NB Baggang var vores maskot, som skulle behandles ordentligt.

Højre back var Knud ”Sparkemaskine”. Han var livsfarlig at komme i nærheden af. Det er ikke bare en frisk bemærkning. Et møde med ”sparkemaskinen” satte i flere tilfælde lovende fodboldkarrierer på pause i ubestemt tid. Sådan var det.

Centerhalfbacken var holdets største mand. Det var Lindy Ekmann, der, mens han voksede til, lignede en sumobryder. Der osede af ærefrygt omkring ham, alene på grund af hans størrelse. Han var et hoved højre end alle andre på årgangen og dobbelt så bred. Han uddannede sig siden til slagter ligesom sin far. Det gjorde han godt.

Han havde kolossale lår, og så havde han arvet et par Rapid-fodboldstøvler, hvor snuderne bestod af hårdt ædeltræ, som han uafladelig mindede modstanderne om. Det er massivt træ, hvæsede han og prikkede med en pegefinger på støvlesnuden. Det gjorde indtryk. De allerfleste undlod nærkontakt med Lindy. De, der overvandt frygten for at møde ham, fortrød det bitterligt.

Øverst i hierarkiet var centerforwarden, som også var født anfører. Det var mig. Så vidt jeg husker, lavede jeg næsten alle målene.

Det var så her, manden med den fladbankede kasket mente, at jeg havde gjorde rigeligt ud af mig selv og min egen betydning. Han havde kontakter på min hjemegn og mente nok, at jeg havde noget mindre at byde ind med, end jeg selv troede. Han havde med andre ord en anden version af historien.

Jeg fastholdt dog, at jeg havde været med på det puslingehold, der blev amtsmester engang først i tresserne. Vi gennembankede i finalen på Hundborg Stadion Sennels med 1-0 - efter omkamp og straffesparkkonkurrence. Alle straffespark blev brændt på nær ét. Det eksekverede jeg, og det var en kæmpetriumf. Efterfølgende blev pokal og vindernål overrakt mig af landsholdslegenden Henning Enoksen, der havde Europas hårdeste venstrebensspark. Enoksen spillede dengang for AGF -

Og se, den omstændighed tændte en livslang kærlighed til den hæderkronede klub, der i betydning og glans overstråler alle de nyrige klubber i Kbh., på vestegnen og på den jyske hede. Kærligheden til klubben er gået i arv til mine sønner. Og selv min datter, der ikke interesserer sig for fodbold overhovedet, ved, hvem hun skal holde med, når det gælder. Hvis det er at være en pralrøv, så får det være.

Ja, sagde manden med den fladbankede kasket. Men du havde så travlt med at blære dig med den ene sejr, du havde vundet - i øvrigt uden dokumentation - at du aldrig nåede at fortælle om din ankomst til prædikestolen. Det var ellers det, alle ventede på.

Du er ikke bare en pralrøv…, sagde han så… du er snarere en pylrerøv. Så … det!


Øverst i hierarkiet var centerforwarden, som også var født anfører. Det var mig. Så vidt jeg husker, lavede jeg næsten alle målene.

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Kampen minut for minut: FC Fredericia er videre i pokalturneringen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Fredericia HK For abonnenter

Farvel til FHK's cheftræner - derfor er Jesper Houmark nødt til at stoppe

FC Fredericia

Videoanalyse: Ung midtbanespiller scorede to gange og sendte FC Fredericia videre i pokalturneringen

Fredericia

Havmiljø-ekspert sår ny tvivl om Marina City: Beregninger om klapning ved Trelde Næs er ikke gode nok

Alarm 112

Voldsomt færdselsuheld i Fredericia: Tilskadekomne sendt til OUH

Debat For abonnenter

Dagbladet mener: Udlændingepolitikken er stadig skør

Debat

Kandidat om regionens botilbud: Vi skal have flere fastansatte med relevant faglig uddannelse

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia For abonnenter

Boligpriser styrtdykker: Glemt losseplads kan koste uheldig husejer 600.000 kroner

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Fredericia HK

Tidligere landstræner og OL-vinder bliver ny træner for FHK

Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Fredericia

Nyt liv blomstrer op i det gamle løveapotek: Tina mangler blot at få styr på navnet til sin nye butik

Annonce