Annonce
Alarm 112

Puslespil af telefoner er centralt stridspunkt i narkosag

Det er i retssal 60 ved Københavns Byret, at fire mænd onsdag sidder på anklagebænken tiltalt for at have spillet forskellige roller i handel med kokain. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Påstået kokain-netværk blev optrevlet, da en af fire tiltalte blev anholdt - var mistænkt i helt anden sag.
Annonce

En lang række krypterede beskeder mellem en stribe iPhone-telefoner fik sidste år politiet på sporet af en omfattende handel med narko.

Onsdag er sagen så nået til Københavns Byret, hvor to brødre og to andre mænd sidder på anklagebænken for at have spillet en rolle i komplekset.

Ifølge anklageskriftet har de fire mænd på forskellig vis været filtret ind i at have modtaget, opbevaret og videregivet mindst 13 kilo kokain på Sjælland.

Beviserne skal blandt andet findes i regnskaber og beskeder sendt via en særlig app - et program til mobiltelefoner - mellem flere beslaglagte telefoner.

- Politiet har gennemgået telefonerne. På dem finder man korrespondancer, der ifølge os handler om salg af kokain, lyder det fra anklager Gutti Harryson, da han opridser sagen for retten.

- Beskederne er sendt via en app, der ofte anvendes i kriminelle miljøer, da man kan sende krypterede beskeder. Appen er bygget, så den selv sletter beskederne enten straks eller efter et par dage.

Et væsentligt stridspunkt mellem anklagemyndigheden og de tiltaltes forsvarere er dog, hvem der ejede og brugte disse telefoner.

Dette puslespil vil ifølge anklagerne Gutti Harryson og Sannie Pilebo blive lagt i løbet af retssagen.

Sagen er i politiet blevet døbt "Operation Baltikum". Efterforskningen begyndte at rulle, da den tiltalte storebror blev anholdt i november 2019.

Den nu 24-årige mand var mistænkt i en helt anden sag, men ransagningen af hans fælles hjem med broren fik altså politiet til at se nærmere på den formodede narkohandel.

Sagen i Københavns Byret er nemlig ikke den eneste, den 24-årige er fedtet ind i. Han er også tiltalt i en omfattende våbensag på Fyn, hvor politiet blandt andet fandt 13 pistoler under et bordfodboldbord på en bodega.

I alt blev der i våbensagen fundet 57 pistoler og 24 kilo ammunition på adresser i og omkring Odense. Der er endnu ikke faldet dom i denne sag.

Tidligere er storebroren dømt for forsøg på hvidvask af "ikke under tre millioner".

/ritzau/

Annonce
Fredericia

Enhedslisten retter mistanke mod eks-borgmester og kommunaldirektør: Frygter udvalgssager er blevet fjernet og velfærdsbudget er pustet kunstigt op

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Borgerlige ønsker mere åbenhed: Men V erkender selv at have været med til at afskaffe spørgetid i byråd

Annonce