Annonce
Kolding

Røde Hanne siger nej til sparebudget

Hanne Dam kan ikke stå inde for den budgetaftale, som hendes partifæller har lavet med V, DF og R. Arkivfoto: Steffen Nielsen
- Det her er at gå for vidt, mener Hanne Dam, som har brudt partidisciplinen.

Kolding: Byrådet går for vidt. Forløbet er uskønt, og metoden med at lægge sig fast på store rammebesparelser og så først bagefter fylde dem ud med konkrete spareforslag kan hun ikke sluge.

Sådan lyder forklaringen fra socialdemokraten Hanne Dam, der tirsdag brød partidisciplinen og stemte imod sin gruppe, da byrådets flertal vedtog det store spareforlig, som nu betyder omfattende besparelser for 80 millioner kroner på servicen til kommunens borgere fra næste år.

- Tingene går for stærkt. Røde Hanne kan ikke gå igennem byen, hvis jeg siger ja til det her, og det er især på socialområdet og arbejdsområdet, det går for vidt, sagde Hanne Dam om sig selv efter byrådet budgetmøde.

Skal du nu være løsgænger?

- Nej det skal jeg bestemt ikke.

Gruppeformand Poul Erik Jensen beklager Hanne Dams enegang.

- For vi har selvfølgelig et ønske om at stå sammen som gruppe. Men vi respekterer Hannes beslutning, og der er højt til loftet i Socialdemokratiet, siger han.

Annonce
Poul Erik Jensen beklager, at den socialdemokratiske gruppe ikke er enig om at stå bag budgetaftalen for 2020. Her ses han i samtale med DF's Kristina Jørgensen på tirsdagens byrådsmøde. Foto: Søren Gylling
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce