Annonce
Fredericia

Røde Kors og andre genbrugsbutikker gør klar til genåbning: - Vi har omsat for en halv million kroner mindre

Snart bliver der igen bedre mulighed for at gå på jagt efter tøj, møbler eller andre genbrugsvarer i byens genbrugsbutikker. Arkivfoto: Ole Maass
Der er små småt udsigt til, at flere af de lokale genbrugsbutikker igen slåt dørene op. Røde Kors på Fuglsang Allé planlægger en genåbning 4. maj, men inden da skal der først styr på en række lavpraktiske ting, som kan hæmme eventuel smittespredning.

Fredericia: Genbrugsglade handlende kan snart se frem til, at velgørenhedsorganisationernes genbrugsbutikker i Fredericia igen slår dørene op.

Ligesom mange andre genbrugsbutikker på landsplan har butikkerne i Fredericia være lukket af hensyn til risikoen for smittespredning af coronavirus. Efter de seneste uger opblødning af coronarestriktionerne er flere af butikkerne nu ved at gøre klar til at genåbne.

Det gælder blandt andet Røde Kors-butikken på Fuglsang Allé. Bestyrelsesformand for Røde Kors Fredericia, Jeppe Nielsen, fortæller, at de i sidste uge har modtaget produkter, der skal forebygge smittespredning, når der igen åbnes for butikken.

Planen er, at butikken igen tager imod kunder 4. maj. Inden da skal butikken forberedes med opsætning af plexiglas og afstandsmarkeringer.

- Vi glæder os, for vi har gået og sat nye reoler op, ryddet op og gjort rent. Mange af de kunder, der normalt kommer her, har været forbi og spørge, hvornår vi åbner igen, siger Jeppe Nielsen.

Han forklarer, at butikken i forhold til sidste års salgstal mangler en halv million kroner i omsætning. Dog er butikken blevet hjulpet på vej af en imødekommende udlejer, der har reduceret huslejen. Desuden er man hos Røde Kors' hovedkontor ved at undersøge, hvorvidt organisationen kan søge økonomisk kompensation hos staten, fortæller Jeppe Nielsen.

Annonce

Flere er på vej

Også i Red Barnets butik har der været lukket og slukket de seneste uger. Formand Joachim Grundtvig fortæller, at nogle af orgnisationens butikker andre steder i landet så småt er ved at åbne igen. Hvornår det sker i Fredericia, er endnu ikke besluttet.

Fredericia Dagblad har uden held forsøgt at få en status på en eventuel genåbning af Kirkens Korshærs forretning på Vejlevej, men det har ikke været muligt at komme i kontakt med butiksleder Bitten Ernlund eller René Køhler, der er genbrugsleder for Trekantsområdet og Fyn.

På Kirkens Korshærs Facebook-side understreger organisationen, at de arbejder for at genåbne genbrugsbutikkerne, men at det skal være "sundhedsmæssigt forsvarligt, trygt og sikkert for både kunder og frivillige". Samtidig bemærker de, at organisationen går glip af store indtægter.

- Vi mister mindst to millioner kroner om ugen på grund af lukningen. Det er, hvad det koster at drive en mindre varmestue i et helt år, skriver Kirkens Korshær.

Ifølge Altinget viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv og Isobro, at landets hjælpeorganisationer mister i omegnen af 55 millioner om måneden som følge af de lukkede genbrugsbutikker

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce