Annonce
Danmark

Røde Kors skruer op for gratis sundhedshjælp til illegale indvandrere

Der er 20 jordemødre knyttet til klinikkerne i Aarhus, Odense og København. De hjælper illegale migranter under graviditeten. Selve fødslen har de ikke noget at gøre med, for alle har krav på professionel hospitalshjælp under fødslen, uanset om de har papirerne i orden eller ej. Arkivfoto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Mere end 300 læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner bruger deres fritid på at hjælpe illegale indvandrere på klinikker i Aarhus og København og fra på tirsdag åbner endnu en klinik i Odense.

Illegale: Omkring 20.000 mennesker fra Afrika, Østeuropa, Mellemøsten og Asien opholder sig illegalt i Danmark. De har ingen officiel adresse, de har ikke noget sygesikringskort, de har ikke noget cpr-nummer. Og de har ikke adgang til det danske sundhedssystem med mindre der sker dem noget akut.

Til gengæld har de adgang til et netværk af over 300 læger, sygeplejersker, tolke, jordemødre, tandlæger og andre sundhedspersoner, som står klar til at hjælpe gratis i deres fritid.

De er alle en del af Sundhedsklinikken for udokumenterede migranter, som Røde Kors driver i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp. Tirsdag den 3. december åbner de en ny klinik i Odense som supplement til klinikkerne i København og Aarhus.

- Vi udvider i Odense, fordi vi tror, der er et behov for det. Vi ved fra vores klinik i Aarhus, at der er patienter fra trekantområdet og fra Fyn, som må køre til Aarhus, siger Vibeke Lenskjold, der er projektleder for de tre sundhedsklinikker.

Det har ikke været vanskeligt at finde professionelt personale, som vil bruge fritiden på at hjælpe en sårbar gruppe på den nye klinik. Og det er det heller ikke i hverken København eller Aarhus:

- Det har ikke været svært at skaffe folk. Jeg tror, det er et naturgen hos sundhedspersoner, at de gerne vil hjælpe, siger Vibeke Lenskjold.

Annonce

Røde Kors' frivillige i tal

I august 2011 slog Sundhedsklinik for udokumenterede migranter dørene op i København. I 2013 åbnede klinikken i Aarhus, og den 3. december åbner den tredje klinik i Odense med foreløbigt 15 frivillige, som slutter sig til den samlede stab, som består af:

46 læger

30 læger i København og 16 læger i Aarhus, som på skift har vagter i klinikken, nogle fungerer som vikarer eller har orlov.

54 speciallæger

35 speciallæger i København. 19 speciallæger i Aarhus. Herunder også andre private klinikker som røntgenklinik, øjenlæge m.v. samt psykiatere og psykologer, som kan kontaktes efter behov. Ikke alle har været benyttet endnu.

73 sygeplejersker

52 sygeplejersker i København og 21 i Aarhus. De har på skift har vagter i klinikken enten i modtagelsen eller ved at bistå lægen i konsultationen. Nogle fungerer som vikarer eller har orlov

17 jordemødre

9 jordemødre i København og 8 i Aarhus, som på skift har vagter i klinikken.

30 bioanalytikere

17 bioanalytikere (tidligere kaldet laboranter) i København og 13 i Aarhus som på skift har vagter i klinikken, eller som er vikarer

8 fysioterapeuter og kiropraktorer

5 fysioterapeuter og 1 kiropraktor i København. 2 fysioterapeuter i Aarhus, som der laves ad-hoc aftaler med.

22 tandbehandlere

14 tandbehandlere (tandlæger og klinikassistenter) i København, hvoraf nogle fungerer som vikarer eller er på orlov. 8 tandbehandlere i Aarhus

42 tolke

42 tolke, som kan tolke på telefonen til både København og Aarhus

25 ekstra

15 ekstra frivillige i København og 10 i Aarhus, som på skift går til hånde i klinikken, åbner for patienterne og hjælper med at hente medicin på apoteket

2 farmaceuter

1 farmaceut i København og 1 i Aarhus, som holder orden på indkøbt medicin

3 sundhedsplejersker

3 sundhedsplejersker i København.

Kilde: Sundhedsklinikkens årsrapport for 2018

Alles ret til hjælp

De patienter, der opsøger klinikkerne, kan være nogen, der er blevet i landet, efter de ellers har fået afslag på deres asylansøgning. Det kan også være handlede kvinder, som er blevet solgt til prostitution i Danmark. Derudover er der mennesker, som er kommet til Danmark for at arbejde illegalt og uden papirerne i orden. Og endelig er der nogle, som venter på at blive sammenført med deres mand, kone eller anden familie.

Ud over det ved Røde Kors ikke så meget om patienterne.

- I bund og grund spørger vi ikke. Vi spørger kun om deres navn, deres fødselsdag og deres oprindelsesland. Og så et telefonnummer hvis vi skal have fat i dem, siger Vibeke Lenskjold.

Den nye klinik i Odense er til at begynde med kun åbent to timer om ugen og får tilknyttet omkring 15 frivillige, som har deres daglige arbejde i det danske sundhedsvæsen som læger, sygeplejersker eller jordemødre. Hver af dem indgår i et rul, så de typisk kommer til at bruge et par timer hver femte uge som frivillige.

Hos Røde Kors har man ikke nogen overvejelser i forhold til at tilbyde sundhedsydelser til mennesker, som i virkeligheden slet ikke har lov til at opholde sig i landet, siger projektleder Vibeke Lenskjold:

- Nej, det bekymrer vi os ikke om. Udgangspunktet i Røde Kors er, at man hjælper folk i nød. Det er en humanitær ret at få den nødvendige sundhedshjælp, og det er det, vi holder os til.

- Altså menneskerettighederne?

- Ja. Og almindelig omsorg for folk i nød.

Penge fra genbrugsbutikker

- Hvordan prioriterer I, hvor meget af Røde Kors' goodwill og økonomi, der skal bruges på nogen, der ikke har lov til at være her i stedet for nogen, som må være her eller nogen, som lider andre steder i verden. For der er vel kun én kage at tage af?

- Jeg ved ikke, hvad det er for en kage du taler om. Pengene er givet direkte til klinikken. Jeg skal selv sørge for pengene, så jeg tager ikke af Røde Kors' kage.

- Nej, du tager selvfølgelig ikke penge, men Røde Kors samler jo ind på mange måder og...

- De indsamlede midler fra landsindsamlingen går ikke til klinikken, men typisk til katastrofer og særlige indsatser.

- Også midler fra fra genbrugsbutikker og andre måder, man skaffer penge på?

- Hvis lokalafdelinger tjener penge i deres genbrugsbutikker for eksempel, bestemmer de selvfølgelig selv, hvad deres penge skal bruges til. Hver lokalafdeling er jo selvstændig.

- Og nogle af dem giver penge til sundhedsklinikken, ikke?

- Jo. Og det bestemmer de jo selv.

- Det kan jo være, at nogle af dem, der køber i en genbrugsforretning, heller vil give penge til katastrofeområder end at støtte nogen, som opholder sig illegalt her i landet?

- Uanset om folk må være her i landet eller ej, har de jo krav på at få sundhedshjælp, hvis de er syge. Jeg tror faktisk også, befolkningen er meget glade for, at de patienter bliver behandlet, så de ikke smitter andre, hvis de går rundt med smitsomme sygdomme.

Vi ser tiden an

- Har der været et stigende behov for sundhedhjælp til de illegale migranter i den tid, I har drevet sundhedsklinik?

- Ja, de første år. Men de senere år er det nogenlunde det samme antal besøgende, vi har.

- Har I en formodning om, at tallet vil stige, når I nu med klinikken i Odense gør det lettere for nogen i trekantområdet eller på Fyn flere at komme til lægen?

- Jeg ved det ikke. Det er svært at sige.

- Man skulle tro, I havde en formodning om, at det var tilfældet, når I åbner en nye klinik oven i de to, I har i forvejen?

- Jeg kan ikke sige andet end det, jeg har sagt. Da vi startede i København var det jo udfra en eller anden udefinerbar formodning om, at der opholder sig nogle mennesker her i landet, som ikke har fuld adgang til sundhedsvæsenet, og de skal hjælpes. Men vi anede ikke hvad behovet konkret var. Det kan også være, det viser sig, at der ikke er behov for at være i Odense, hvis der kun er nogle ganske få, som lige så godt kunne køre til Aarhus. Så lukker vi lige så stille ned igen.

Ikke en migrant-magnet

- Kan det ikke virke mærkeligt at starte noget på en udefinerbar formodning om, at der måske er et behov, når nu man med 100 procents sikkerhed ved, at der er behov andre steder i verden, hvor mennesker lider nød?

- Hvad skal jeg sige til det? Det har jeg ikke nogen grund til at forholde mig til.

- Så når nogen mener, at sundhedstilbuddet til de illegale indvandrere kan virke som en magnet, som trækker flere illegale indvandrere til landet, så ...

- Det er der lavet undersøgelser af, og det er klart modbevist. Folk ikke bliver tiltrukket af, at et land har en lille bitte klinik. Folk bliver syge, mens de er her. Det er ikke folk, der er syge og søger de lande for at få behandling. Tværtimod fastholder du mennesker, hvis du ikke hjælper folk. Syge mennesker er ikke handlekraftige som raske til at tage beslutninger og flytte sig.

- Til at tage en beslutning om, at der ikke er en fremtid for dem her i landet eller hvad?

- Ja for eksempel til at tage en beslutning om at komme videre, siger Vibeke Lenskjold.

Klinikkerne til de udokumenterede udlændinge bliver finansieret af forskellige lokalafdelinger, fonde og donationer. Især OAK Foundation Danmark har støttet klinikken med mange penge og nævnes af Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl, som en uvurderlig støtte til projektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Indland

Henriette Zobel er død 

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce