Annonce
Fredericia

Røde og blå enige om budget - 17 stemmer bag økonomisk aftale

Socialdemokratiets borgmester Steen Wrist (øverst til venstre) fik forhandlet budget på plads med Enhedslisten, DF og Nye Borgerlige - her repræsenteret ved Cecilie Roed Schultz (Enhedslisten), Susanne Eilersen (DF) og Karsten Byrgesen (Nye Borgerlige). Arkivfotos
Der er et budget på plads for Fredericia Kommune. Aftalen blev bred og omfatter både røde og blå stemmer. Enhedslisten, DF og Nye Borgerlige indgik med Socialdemokratiet et forlig, hvor Venstre har valgt at stå udenfor. Den endelige forligstekst præsenteres mandag eftermiddag.

Fredericia: Kort før kl. 20.30 søndag aften var en budgetaftale for 2022-25 i hus på Fredericia Uddannelsescenter. Bag aftalen står 17 stemmer fra Fredericia Byråd. Socialdemokratiets 13, Dansk Folkepartis to, Enhedslistens og Nye Borgerliges enlige stemmer. Venstre står uden for.

Forhandlingerne gik i gang fredag og har varet weekenden igennem. Kl. 16 søndag forlod Venstre forhandlingsbordet, fordi partiet ikke mente sig imødekommet på væsentlige punkter.

Tilbage stod de fire partier, som brugte eftermiddagen og aftenen på at finpudse aftalen. Der er blevet nærlæst og flyttet kommaer, til partierne kl. 20.30 kunne sætte deres signaturer under den samlede budgetaftale.

Annonce

I en fælles pressemeddelelse beskriver partierne forliget som gennemsigtigt og forståeligt. Et forlig, der lægger trædestenene til det nye byråd. Forligspartierne sender aftalen videre til endelig vedtagelse i byrådet den 11. oktober.

Budgetaftalen præsenteres på et pressemøde mandag eftermiddag, men efter forliget udtaler partierne kort:

Borgmester Steen Wrist (S):

- Jeg er glad for, at vi har lavet et budget, hvor vi fortsat investerer i Fredericia, så vi både udvikler vores styrkepositioner og investerer massivt i de fremtidige generationer. Jeg vil gerne takke forligskredsen for et godt og konstruktivt samarbejde. På den måde har vi fået et bredt ejerskab, der hviler på en sund og robust økonomi. Jeg er særlig stolt af, at vi balancerer, så vi med den ene hånd investerer i værdighed og omsorg for de ældre og samtidigt investerer som aldrig før i de unge – både deres trivsel med en fælles ungeindsats og deres fritid, samt uddannelsesmuligheder med en kæmpe investering i nyt campus.

Annonce

Susanne Eilersen (DF):

- Vi er utroligt glade for, at vi har fået afsat godt 6 millioner kroner til ældreområdet og afværget besparelser for små 4 millioner kr. Vi har også taget det første skridt mod et nyt plejehjem i Fredericia. Det er vigtigt. Vi er også stolte af, at der er prioriteret midler til seks  nye sagsbehandlere i familieafdelingen, så sagsbehandlerne får mere tid og overskud til det enkelte barn og familien. Og sidst, men ikke mindst, er vi glade for, at vi kan give turismeområdet et boost i samarbejde med dygtige aktører i byen.

Annonce

Cecilie Roed Schultz (Ø):

- Vi har i år oplevet en meget åben og gennemsigtig budgetproces. Vores største aftryk på budgettet er, at vi har fjernet indarbejdede velfærdsforringelser for mere end 11 mio.kr. Det er stort, og det er vigtigt. Enhedslisten har særligt prioriteret flere midler til børn,
unge, socialområdet og miljø - og det kan ses i forliget. Vi har også ønsket at prioritere midler til at fortsætte de projekter, vi mener skaber værdi for børn og voksne, og som ellers ville være stoppet. Og så har det været vigtigt for os, at når vi sætter en politisk retning eksempelvis med Fritidspolitikken, at der også er penge til implementering. Det har vi fået med.

Annonce

Karsten Byrgesen (NB):

- Nye Borgerlige har med indgåelsen af budgetforliget taget et vigtigt og ansvarligt skridt i kampen for et Fredericia i fremgang. Der er borgernære tiltag på væsentlige velfærdsområder - børnehaver, skoler og på social-, ældre- og ungeområdet. Vi har afsat midler til udvikling af lokalområderne, hvilket ligger mig meget på sinde. Budgettet sætter fokus på pleje af havmiljøet med stenrev i Lillebælt, bekæmpelse af støj langs vejene og så er byggesagsgebyret for virksomhederne afskaffet. Og sidst men ikke mindst, er der midler til veteranindsatsen og veteranernes trivsel og næste skridt på vej mod et Fæstningscenter på Vossgrunden. Det er på mange måder et budget i fremgang, som vi kan være stolte af.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Hjemme i Pjedsted overgik debutant alle andre - også borgmesteren: Ny Venstre-profil er født ind i politik

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Åbner til marts: Nyt supermarked skal ansætte over 50 nye medarbejdere

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Alarm 112

Igen ballade ved natklub: Kvinde rev politibetjent i håret, og det får konsekvenser

Erhverv For abonnenter

Iværksætter håber på gennembrud i energieventyr efter 15 år: - En deadline er for mig det samme som at give op

Stort smitteudbrud efter julefrokost med gymnasieelever: 38 bekræftet smittet med omikron-variant

Fredericia For abonnenter

Da alt så sort ud, blev fællesskabet et vendepunkt for gigtramte Anne: - Hvis man har et trist liv, skal man blive frivillig. Det giver så meget

Fredericia

Jeanette kan ikke få nok af december: - Jeg render gerne rundt med nissehue og synger julesange på jobbet

Fredericia

Se billederne: Velklædte elever genoptog tradition med skolebal og særlig dans

Dall: Nu kulminerer måneders dårligdomme for Mette Frederiksen

Sport

Skal det være i Spanien, at Mie Højlund får opfyldt en hed drøm?

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Fredericia

Gys på volden giver gysser til lokal velgørenhed

Annonce