Annonce
Alarm 112

Røg fra brand i Børkop kunne ses 46 kilometer væk

Voldsom brand i haller i industrikvarter bredte sig hurtigt. Myndigheder advarede mod katastrofeturister.

Røgen fra en brand i Børkop syd for Vejle kunne tirsdag eftermiddag ses mange kilometer væk, rapporterer TV2 Syd.

Branden opstod i nogle haller i Børkop. Røgen blev set så langt væk som i Haderslev, hvilket er 46 kilometer væk.

Slukningsarbejdet ventes at stå på i mange timer, lød det sidst på eftermiddagen fra Sydøstjyllands Politi, som har bedt folk om at give plads til brandfolkene.

Ingen personer er kommet noget til, oplyser Lars Grønlund, politiets vagtchef, til Ritzau.

Røgen blev ligefrem en attraktion for nogle nysgerrige mennesker. Folk opfordres af beredskabet til at lade være med at lege katastrofeturist.

Branden gik ud over virksomheden Schou, det tidligere HP Schou og HP Værktøj, på Thorsmindevej, skriver Fredericia Dagblad.

Ved 18-tiden meddeler brandvæsenet, at branden er kommet under kontrol. Men slukningsarbejdet er omfattende, lyder det i et opslag på Twitter. En kran fra Beredskabsstyrelsen tages i brug for at assistere ved efterslukningen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Christian Jørgensen (V) om FN's verdensmål: Det koster noget at gøre noget, men med måde - ellers får vi gule veste på gaden

Annonce