Annonce
Kultur

R. Kelly kendt skyldig i alle anklager i sag om menneskehandel

R. Kelly vandt i 1996 en Grammy for sangen "I believe I can fly". Nu er han kendt skyldig i menneskehandel og afpresning. (Arkivfoto). Foto: Zz/David Greenman/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix
Musikeren R. Kelly er kendt skyldig i alle anklager mod ham i sag om menneskehandel med seksuelt motiv.

Musikeren R. Kelly er mandag kendt skyldig i alle anklager mod ham i en sag om menneskehandel ved en føderal domstol i staten New York.

54-årige R. Kelly har nægtet sig skyldig.

Retssagen, der har været forsinket på grund af coronapandemien, gik i gang 18. august.

Annonce

Siden fredag har nævningetinget voteret.

Det er endnu uvist, hvad straffen til R. Kelly - der har det borgerlige navn Robert Sylvester Kelly - bliver.

Strafudmålingen finder sted 4. maj næste år.

R. Kelly er dømt skyldig i alle ni anklager.

R. Kelly sad med bøjet hoved, da nævningetinget fortalte, hvad de var nået frem til. Strafudmålingen finder sted 4. maj næste år. Foto: Jane Rosenberg/Reuters

Det drejer sig om et tilfælde af afpresning og otte tilfælde, hvor han har transporteret personer over statsgrænser med prostitution for øje.

Han er dømt for, at han i årtier stod i spidsen for en ring af mennesker, der gennemførte menneskehandel med seksuelt motiv.

Anklagere har sagt, at R. Kelly udnyttede sin berømmelse og karisma til at rekruttere ofre.

Vidner har beskrevet, hvordan de håbede, at R. Kelly kunne være med til at kickstarte deres karriere, men at de hurtigt fandt ud af, at han krævede, at de gjorde præcis, hvad han sagde og straffede dem, hvis de ikke gjorde.

Et vidne har også fortalt, hvordan hun håbede at lave et interview med ham. I stedet låste han hende inde i to dage uden mad og vand, inden han udsatte hende for overgreb.

R. Kelly sad med bøjet hoved, da nævningetinget afsagde dets kendelse. Han var desuden iført et hvidt mundbind.

Deveraux Cannick, der var en af R. Kellys advokater, har efter dagens retsmøde sagt til journalister uden for retsbygningen, at forsvarsholdet var "skuffet" over kendelsen.

Nævningetinget bestod af syv mænd og fem kvinder.

R. Kelly er også tiltalt for børneporno og obstruktion. Sager, der skal afgøres ved en domstol i staten Chicago.

Mange af beskyldningerne mod sangeren var en del af dokumentaren "Surviving R. Kelly", der udkom i januar 2019.

Musikeren har vundet en Grammy i 1998 for megahittet "I believe I can fly".

/ritzau/Reuters

Annonce
Fredericia For abonnenter

Faktatjek: Har skole og børnehave virkelig plads, hvis der flytter mange børnefamilier til Skærbæk?

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Axeltorv-butikker ærgrer sig over stenørken: Nystartet netcafé overvejer at flytte

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia: Hus i Østerby solgt for 5,7 millioner kroner

Livsstil

Her er ikke plads til ukvemsord og truende adfærd: 3000 mødes til stor gaming-event

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Sydjylland

Vi gør status - få overblikket her: Sådan ramte covid-19 Syddanmark

Kultur

Boganmeldelse: Grønne forventninger i 'Vi ville så meget'

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Ina og Louise sælger genbrugt kvalitetstøj: De vil inspirere folk til at tænke bæredygtighed ind i hverdagen

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Fredericia For abonnenter

Beløb til sponsorater eksploderede på kort tid: Havneselskabs udgifter steg fra 300.000 kr. til tre mio. kr.

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia vandt på Amager og hænger på i toppen: Derfor lykkedes det efter tre nederlag på stribe

Fredericia

Nu kan du let kæmpe for den lokale biodiversitet: Få en gratis pose med Fredericia-frø

Annonce