Annonce
Erhverv

Radikale Venstre: Danmark skal investere i plantebaserede fødevarer

Danmark skal satse massivt på dyrke afgrøder til produktion af plantebaserede fødevarer som denne efterligning af hakket oksekød, mener Radikale Venstre. I den forbindelse skal de offentlige køkkener omstilles til de nye, klimavenlige kostråd, så der skabes efterspørgsel på de plantebaserede produkter, mener partiet. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere plantebøffer og mere havredrik. Danskerne skal spise flere plantebaserede fødevarer, og dansk landbrug skal producere dem, mener Radikale Venstre. Landbrug & Fødevarer er positivt indstillede, hvis ikke det går ud over klimaomstillingen af den animalske produktion. Et øget fokus på plantebaserede fødevarer må ikke blive på bekostning af eksisterende arbejdspladser, mener ministeren.

Landbrug: Danmark skal være foregangsland i produktionen af plantebaserede fødevarer.

Det mener Radikale Venstre, der i et udspil til de igangværende landbrugsforhandlinger foreslår at investere fire milliarder kroner i det, partiet kalder en massiv satsning på plantebaserede fødevarer frem mod 2030.

- Vi er slet ikke i tvivl om, at fremtidens fødevarer skal være mere plantebaserede. Det handler både om, at vi skal nå vores eget klimamål, men også om at undgå en stor global klimakrise, siger landbrugsordfører Zenia Stampe.

Annonce

Frem mod 2030 vil Radikale Venstre øremærke lidt over en milliard kroner til forskning og innovation. Blandt andet skal Innovationsfonden bruge 100 millioner kroner om året på projekter inden for plantemad til mennesker.

Derudover vil partiet indføre et særligt forhøjet arealtilskud i landbrugsstøtten, godt 250 millioner kroner årligt, til dyrkning af proteinafgrøder til human ernæring.


Jeg tror, det her skal gøres i den rigtige rækkefølge med en langsom omstilling. Selvfølgelig skal vi være mere plantebaserede i fremtiden. Det siger sig selv. Men man skal passe på, at det ikke bliver på bekostning af eksisterende virksomheder, gårde og jobs. Så der skal være en ordentlig transitionstid

Rasmus Prehn, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri (S)


I udspillet henviser de til en undersøgelse foretaget af Gallup for Landbrug og Fødevarer, der viser, at omkring halvdelen af danskerne ønsker at spise mere plantebaseret. Samtidig viser flere analyser, at det globale marked for plantebaserede fødevarer vækster.

- Vi kan slå mange fluer med ét smæk her. Vi kan både gøre det nemmere at nå vores nationale klimamål, vi kan gå foran og vise resten af verden, hvordan man skaber plantebaserede alternativer til kød, men vi kan sørme også tjene penge på det. Hvis ikke et land som Danmark kan lukrere på det og indfri det potentiale, så ved jeg ikke, hvem der kan, siger hun.

Flere planter, færre svin

Målet er ifølge partiet en fordobling af arealet på 300.000 hektar, svarende til godt 10 procent af den danske landbrugsjord, der i forvejen dyrkes planter til mad på. Zenia Stampe medgiver, at det vil have betydning for størrelsen på den animalske produktion i Danmark.

- Men det er jo også en del af målsætningen, at vi får ændret den balance. Der er rigtig mange nye klimateknologier på vej, der kan reducere udledningen fra den animalske produktion, og dem vil vi også støtte, men de kan ikke bringe os helt i mål, siger Zenia Stampe.

Hun henviser til, at Klimarådet i en rapport sidste år konkluderede, at en omstilling mod plantebaserede fødevarer kan bidrage til at reducere udledningerne væsentligt på vej mod den 70 procents reduktion, der skal nås inden 2030.

- Det, der er vigtigt for os, er, at det sker på en måde, hvor vi ikke afvikler dansk landbrug, men skaber nogle nye udviklingsmuligheder. Det handler om at gå den positive vej og gøre os stærke på et andet marked, fastslår Zenia Stampe.

Annonce

En plantebaseret fremtid

I Landbrug og Fødevarer bakker man op om alle forslag, der kan medvirke til at udvikle og ikke afvikle erhvervet. Det gælder også forslag om plantebaserede fødevarer, som organisationen ser som et område, der kan supplere den danske styrkeposition inden for animalske fødevarer.

Det fortæller Anders Martin Klöcker, der er erhvervs- og forskningsdirektør i L&F.

- Vi sætter fokus på forskning og udvikling, fordi vi mener, det er her, barrieren ligger. Der skal flere gode produkter til, hvis flere forbrugere skal gå den vej. Det kræver mere viden og nye teknologier, siger han.

Organisationen er dog meget imod, at man prioriterer forskningsmidler til dette nye område på bekostning af den videre klimaomstilling af den animalske produktion.

- Vi er slet ikke i tvivl om, at fremtidens fødevarer skal være mere plantebaserede. Det handler både om, at vi skal nå vores eget klimamål, men også om at undgå en stor global klimakrise, siger Zenia Stampe, landbrugsordfører i Radikale Venstre. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

- Det er i den animalske produktion, vi har den store eksport, de mange arbejdspladser og i øvrigt også den største CO2-udledning. Når der nu ikke er udsigt til, at verdens forbrugere vil fravælge gode, danske og klimavenlige animalske fødevarer, skal vi også satse på at gøre den produktion klimaneutral, som vi allerede arbejder på i erhvervet, siger Anders Martin Klöcker.

Ministeren for landbrug og fødevarer, Rasmus Prehn (S), ser også en fremtid for sig, hvor forbrugerne spiser mere plantebaseret på grund af både sundhed og klima. Han mener dog, Danmark skal passe på ikke at trække tæppet væk under eksisterende arbejdspladser og eksport i den animalske produktion.

- Jeg tror, det her skal gøres i den rigtige rækkefølge med en langsom omstilling. Selvfølgelig skal vi være mere plantebaserede i fremtiden. Det siger sig selv. Men man skal passe på, at det ikke bliver på bekostning af eksisterende virksomheder, gårde og job. Så der skal være en ordentlig transitionstid, siger Rasmus Prehn.

3 hovedpunkter i Radikale Venstres udspil

1 Forskning, innovation og markedsfremme

Der øremærkes årligt 60 millioner kroner af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram og 100 millioner kroner af Innovationsfoden til projekter vedrørende plantebaserede fødevarer.

Der oprettes et nyt ”Forskningscenter for plantebaseret fødevareproduktion.”

Der oprettes en ny ”Fonden for plantebaserede fødevarer” med en bevilling på 100 millioner kroner årligt

2 Landbrugsstøtte til produktion

Der indføres et særligt forhøjet arealtilskud til dyrkning af proteinafgrøder til human ernæring på omkring 250 millioner kroner om året.

Dertil afsættes 75 millioner kroner årligt til særlig investeringsstøtte til dyrkning af afgrøderne.

3 En ny andelsbevægelse

Der igangsættes et pilotprojekt for skabelsen af ”Andelsforeningen for planter til mennesker”, der forarbejder, sælger og eksporterer plantebaserede fødevarer fra Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Politiet til stede i Korskærparken: Større indsats efter meldinger om hærværk og uønsket ophold i kældre

Annonce