Annonce
Middelfart

Radikale Venstre går ind i debat om folkeskolerne: Lad os tale åbent om det der ikke fungerer

Elisabeth Tejlmand er nummer 2 på liste B til kommunalvalget 2021 i Middelfart Kommune. Foto: Michael Bager
Annonce

Lokaldebat: Der er nok at tage fat i på skolerne. Karaktergennemsnittet er under 2 for 10,3 procent af vores drenge, hvilket er højere end resten af Danmark. Trivslen og karaktererne ligger noget uldent på landsgennemsnittet. Indsatsen for at hjælpe elever med handicaps og særlige indlæringsudfordringer fungerer kun nogle gange, nogle steder.

Læg dertil at det er sværere at komme med offentlig transport til en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse end en gymnasiel grunduddannelse fra de fleste postnumre i kommunen. Så har vi en cocktail, der risikerer at ende med langvarig magtesløshed og ringe jobmuligheder.

Jeg vil ikke være med til at drukne disse væsentlige problemer i nu-skal-vi-tale-folkeskolen-op-snak.

Vi skal værne om alt det, folkeskolen kan, og alt det som lærerne lykkes med. Der er masser af innovationskraft på skolerne. Den vil vi i Radikale Venstre arbejde for får bedre vilkår. Skolerne er forskellige og skal have lov at dyrke deres forskellighed inden for lovgivningens rammer.

Så hvad går godt, og hvad skal det næste byråd og skoleudvalg ændre?

Det vil vi gerne blive klogere på sammen med dig, der brænder for at sikre alle elever en skoledag, hvor de trives og udvikler sig. Derfor inviterer vi til stuedialog tirsdag den 29. oktober klokken 19. Skriv til rvmiddelfart@gmail.com, så tager vi sammen næste skridt mod friere skoler i Middelfart.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce