Annonce
Danmark

Radikale vil have flyafgift på regeringens første finanslov

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Enhedslisten og SF er også positivt indstillede over for forslag om en "forureningsafgift" på fly.

Når den socialdemokratiske regering inden længe skal indlede forhandlinger om sin første finanslov, vil Radikale Venstre tage et stærkt ønske om en flyafgift med ind til bordet.

Det skriver Politiken onsdag.

- Flytransporten er en af de områder, der vokser helt vildt i øjeblikket, og hvor man ingen klimasvar har. Derfor synes vi, at det vil være retfærdigt at lægge en afgift på flyene og bruge pengene på at lave nogle nye grønne brændstoffer, siger Ida Auken, klimaordfører i De Radikale.

Konkret foreslår partiet at indføre en afgift, der afhænger af, hvor meget CO2 et fly udleder.

For hvert ton udledt CO2 skal flyselskabet betale 250 kroner i afgift, og det skal gælde alle fly, der letter fra Danmark.

Ud over at det vil give penge i kassen, vil det også opfordre selskaberne til at tænke mere klimavenligt.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, fortæller til Politiken, at tiltaget skal belønne de flyselskaber, der går forrest i den grønne omstilling, og giver dem en konkurrencefordel.

Ifølge Ida Auken vil en flyafgift ligge højt på listen over krav i de kommende finanslovsforhandlinger. Hun tøver dog med at bruge ordet "ultimativt".

- Klima er en af vores hovedmærkesager, og det er klart, at de ting, vi tager med på bordet, mener vi alvorligt, så en flyafgift er et tungtvejende krav fra os, siger hun.

Umiddelbart bakker SF-formand Pia Olsen Dyhr op om det radikale ønske.

- Det synes jeg lyder rigtig positivt. Vi skal gøre mere for at nedbringe flybranchens klimabelastning. Den konkrete model må vi så diskutere, så den virker efter hensigten og ikke er socialt skæv, siger hun til Politiken.

Enhedslisten vil også gerne diskutere flyafgifter med finansministeren.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen (S), men finansordfører i Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen roser De Radikale for at komme med forslag til finansieringskilder.

- Det ser vi frem til at drøfte med De Radikale. Det er velkendt, at vi har nogle bekymringer i forhold til flyafgifter, og dem har vi stadigvæk, siger han til Politiken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce