Annonce
Fredericia

Radio Rita: De spiller (stadig) vores sang

Hans Otto Bisgaard var en af de bærende kræfter bag Radio Rita - og han glæder sig over, at tidens største danske popstjerner forevigede radioprogrammets navn. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix
Radiolegende Hans Otto Bisgaard kan tale med om, hvad det betyder at blive nævnt i hitlistesange.
Annonce

København: I midten af 80'erne havde Danmark et radioprogram, der lagde gaderne øde. Radio Rita sendte på DR P3 og var arrangeret som en opdigtet lokalradio, der havde en samsendingsaftale med Danmarks Radio.

Programmerne var så populære, at en hel perlerække af danske superstjerner skrev og udgav sange om programmet. Sange, der røg på hitlisten og stadig spilles i dag, selvom det er 33 år siden, Radio Rita sendte sidst. Navnet og brandet Radio Rita lever endnu, selvom radiosenderen for længst er slukket.

- De sange har foreviget et brand og et fællesskab, som næsten alle i Danmark følte omkring de her radioprogrammer, siger Hans Otto Bisgaard til ElboBladet.

Han var med til at starte Radio Rita og var en af de bærende personligheder i tre år.

- Det var godt for os, at de lavede de sange. Og det var godt for dem, siger han med henvisning til, at Radio Rita var et af DRs allermest populære radioformater nogensinde.

De lavede sange om Radio Rita

  • Shubidua "Radio Rita"
  • Tv-2 "Rita (for fanden)
  • Kim Larsen "Rita"
  • Thomas Helmig "Årene går (Rita)"
  • Gnags "Ritas rock n roll-band"

- Radio Rita var kolossalt populært. Ko-lo-salt, siger han med tryk på alle tre stavelser.

- Det var så populært, at det i dag kan være svært helt at forestille sig og forstå. Alle lyttede med, og alle følte et fællesskab omkring de programmer. Og når noget er så populært, er der altid mange, der gerne vil knyttes til det, siger radiolegenden, som dermed også nærmer sig forklaringen på, at stjernerne lavede musik om Radio Rita.

Det gjorde det ikke sværere at blive spillet i radioen, når man sang om radioen.

Annonce

Den første var på bestilling

Den første Radio Rita-sang var på bestilling.

- Vi bad Shubidua lave en sang til os, og det gjorde de. Det er efter min mening en af de bedste Rita-sange - og også en Shubiduas bedste sange i det hele taget, siger Hans Otto Bisgaard og nynner "de fyrer hit efter hit efter hit af".

De andre sange kom til næsten af sig selv, og uden at DR eller Rita-redaktionen pressede på, siger Hans Otto. Dog var der en program-sammenhæng mellem Gnags og deres bidrag "Ritas rock n roll-band".


Det er længe siden nu. Men alligevel hører man navnet og musikken en gang i mellem.

Hans Otto Bisgaard


- Vi lavede udsendelser, hvor vi besøgte lokale rockorkestre forskellige steder i landet, og i den sammenhæng lavede Gnags sangen, som jo passer lige til dét. De sang jo blandt andet "Rita's Rock'n Roll Band, fra by til by, fra hjerte og til hjerte".

Kim Larsens sang "Rita" kom i stand ved hans samarbejde med filmmanden Erik Clausen, som stod bag korte radiospil i Radio Rita. Larsen samarbejdede med Clausen.

Radio Rita -holdet i et af DRs studier i Radiohuset. Det er Hans Otto Bisgaard med den lyse Nike-trøje. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

- Jeg tror, at de øvede sig på at spille skuespil, inden de lavede "Midt om Natten". Det havde de nok også brug for, og de hyggede sig. Larsen havde jo altid en bunke sange liggende. Så da Clausen bad om en sang, var det bare at flette navnet Rita ind, husker Hans Otto.

Han glæder sig over stadig at høre sangene.

- Thomas Helmigs "Årene går (Rita)" er en af mine yndlings, fordi han synger om et ungt par, der ligger i græsset og hører radio. "Du lå i græsset med din radio tændt. Jeg lå og læste. Musikken du spillede, fyldte mig op, det var altid det bedste". Den er god, men den kom til efter min tid på Radio Rita, siger Hans Otto, der efter godt tre år på redaktionen skiftede til at lave tv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce