Annonce
Danmark

Rap over nallerne til åbenmundet politimand

Politiefterforsker Thomas Vesth har udtalt sig som ekspertkilde til avisen Danmark i artiklerner om Scandinavian Star. Det har udløst irrettesættelse fra den lokale ledelse i Midt- og Vestsjællands Politi. Privatfoto
Ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, er det en udbredt oplevelse, at det kan skabe vanskeligheder for karrieren, hvis betjente ytrer sig offentligt. Det kan politiefterforsker Thomas Vest tale med om efter sin medvirken som ekspertkilde i avisen Danmarks artikelserie om branden på Scandinavian Star.

- Nu skal du ikke rende og spille verdensmand i sagen om Scandinavian Star, det kan få ansættelsesretlige følger.

Sådan lød ordene, ifølge den erfarne politiefterforsker med speciale i økonomisk kriminalitet, Thomas Vesth i Midt- og Vestsjællands Politi, da han i marts i år var indkaldt til tjenstlig samtale med den lokale politiledelse. Her fik han et rap over nallerne, fordi han har medvirket som uvildig ekspertkilde i en række af de artikler, som avisen Danmark det seneste års tid har bragt om mordbranden på færgen Scandinavian Star tilbage i 1990.

Det blev dog i samtalen betonet, fortæller Thomas Vesth, at det ikke skulle betragtes som en egentlig fyringstrussel.

- Ikke desto mindre er det en meget ubehagelig besked at få. Jeg har ikke blandet mig i efterforskningen, men har i min fritid besvaret de spørgsmål, avisen Danmark har stillet mig. Sideløbende har jeg på grund af min interesse for sagen, hjulpet med rådgivning til støtteforeningen for brandens ofre og pårørende ved at læse i de papirer, der er tilgængelig for alle. I den sammenhæng har jeg som medlem af foreningen også deltaget i et møde med retsudvalget, siger Thomas Vesth.

Formanden for politiforbundet Claus Oxfeldt er bekendt med skærmydslerne mellem Thomas Vesth og den lokale politiledelse. Da der er tale om en personalesag, vil han af princip ikke kommentere den offentligt. Men politifolks almindelige ytringsfrihed et emne, der har hans bevågenhed.

- Politifolk er generelt blevet bekymret for at sige noget, både eksternt og internt. Oplevelsen er, at det kan få karrieremæssige konsekvenser, siger Claus Oxfeldt til avisen Danmark.

Annonce

Det er muligt, at det vil skade mig, at jeg nu står frem og fortæller om politiledelsens reaktion, men der er grænser for, hvad jeg vil finde mig i

Thomas Vesth, politiefterforsker

Poliledelsen til avisen: Tænk jer om

I tilfældet Thomas Vesth drejer det sig om, at han for avisen Danmark har vurderet det aldrig efterforskede mistankegrundlag om forsikringssvindel som motiv til at sætte Scandinavian Star i brand. I den forbindelse har han også rejst kritik af dansk politis efterforskning af branden, eller rettere: manglende efterforskning. 16. juni sidste år sagde han således, at havde færgebranden været en eksamensopgave på politiskolen, ville håndteringen af den have udløst dumpekarakter.

- Jeg står ved alt, hvad jeg har sagt til avisen Danmark og finder ingen grund til at ændre eller fortryde mine udtalelser. Det er muligt, at det vil skade mig, at jeg nu står frem og fortæller om politiledelsens reaktion, men der er grænser for, hvad jeg vil finde mig i, siger Thomas Vesth.

Vicepolitiinspektør i Midt- og Vestsjællands Politi Bjørke Kierkegaard, der havde den pågældende samtale med Thomas Vesth, bekræfter, at samtalen har fundet sted, men vil ellers ikke sige noget om den.

- Det er en tjenstlig samtale, der har fundet sted, og sådan en har jeg ingen kommentarer til. Overhovedet.

- Thomas Vesth er også utilfreds med, at formuleringen om, at det kan få ansættelsesretlige følger, at han optræder som verdensmand i Scandinavian Star sagen, ikke er ført til referat. Vil du så heller ikke bekræfte det eller kommentere den kritik?

- Han refererer udlægningen af en tjenstlige samtale, så nej, det har jeg heller ingen kommentarer til. I bør nok tænke jer om i jeres samarbejde med ham.

- Det bliver du nødt til at forklare, hvad du mener med.

- Hvad han siger til jer, er helt for hans egen regning. Det sker ikke i politiregi. Hvad han videregiver af oplysninger, er hans egen sag, siger Bjørke Kierkegaard.

- Ingen står frem længere

Problemstillingen med politifolks ytringsfrihed, som Thomas Vesth er et eksempel på, har manifesteret sig de seneste år og er helt aktuelt på dagsordenen på Folkemødet i Allinge på Bornholm. Her holder politiforbundets formand Claus Oxfeldt lørdag et debatindlæg om emnet. Det sker i et samarbejde mellem Politiforbundet og Fængselsforbundet.

Han kan ikke pege på eksempler, hvor det konkret og nagelfast kan påvises, at politifolks åbentmundethed giver dem trængsler i karrieren. Men han og forbundet har registreret eksempler, hvor der er en klar mistanke om, at det er sådan, det er.

- Det kommer også til udtryk, når journalister ringer til mig og spørger, om jeg kan hjælpe med cases i den ene eller anden sammenhæng. Det kan jeg lige så godt opgive på forhånd. Det er næsten umuligt at få nogen til at stå frem, siger Claus Oxfeldt.

Politiforbundets og Fængselsforbundets debatmøde finder sted klokken 10.30 lørdag i Folkets Hus i Allinge på Bornholm.

Politiforbundets formand Claus Oxfeldt fortæller, at efterhånden tør ingen politifolk stå frem i offentligheden af frygt for, at det skader karrieren. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Fredericia

Christian Jørgensen (V) om FN's verdensmål: Det koster noget at gøre noget, men med måde - ellers får vi gule veste på gaden

Annonce