Annonce
Indland

Rapport: Institutioner overser tegn på overgreb mod børn

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Kun de mest iøjnefaldende tegn på overgreb mod børn fører til underretning, viser rapport fra styrelse.

Hvis et barn møder op i børnehaven eller skolen og fortæller, at det er blevet slået derhjemme eller ligefrem kommer med fysiske tegn på overgreb, reagerer personalet resolut og sender en underretning til kommunen.

Derimod halter det mere med reaktionen, hvis barnet viser indirekte tegn på overgreb.

Det kan for eksempel være ændret adfærd, anderledes opførsel end jævnaldrende eller gentagen modvilje mod at ville med forældrene hjem.

Det fremgår ifølge Jyllands-Posten af en rapport, som Deloitte har udarbejdet for Socialstyrelsen.

Konklusionen er klar: "Hermed overses potentielt overgreb, der ikke direkte italesættes af barnet".

Situationen bekymrer i høj grad social- og indenrigsminister Astrid Krag.

- Det tænder mine advarselslamper på børnenes vegne.

- Det overrasker mig, at der stadig er en gråzone, hvor børn bliver slået, uden at der sker mere, fordi vi som samfund ikke reagerer hurtigt og tydeligt nok og får stoppet volden, siger hun.

Ministeren vil nu indkalde de relevante parter for at undersøge, hvor der skal strammes op.

Rapportens konklusion er et "kæmpe stort problem", mener direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl. De voldsramte børn, som ikke opdages, risikerer at gå med angst i mange år.

- Løsningen er, at personalet skal have særlige professionelle kompetencer, og at der er tilstrækkeligt med personale.

- Hvis institutionerne er pressede, overser man nemt de her børn. Især dem, der trækker sig ind i sig selv og forsvinder fra fællesskabet, siger han.

Rasmus Kjeldahl opfordrer kommunerne til at indføre en mere fast procedure for, hvordan tegn på vold skal håndteres.

- Det er meget vigtigt, at institutionerne og kommuner ved, hvilke ressourcer der er til rådighed, hvis der opstår en mistanke.

- Hvor skal man henvende sig, og hvornår skal man inddrage politi og sociale myndigheder, lyder det.

I kommunernes forening, KL, fastslår Thomas Adelskov (S), formand for foreningens socialudvalg, at der er en "kæmpe opmærksomhed på tegn på mistrivsel hos børn og unge".

Han hæfter sig ved, at antallet af underretninger over en årrække er steget.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Midt i sorgen over Quasim: Stærke ord til unge om at tænke sig om

Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Fredericia

Se video: Mindesamvær i Korskærparken for afdød 24-årig

Annonce