Annonce
112

Razzia gav 12 bilister et klip i kørekortet: Alene seks sager på én vej

Over hele landet er der givet mange klip i bilisters kørekort i den første uge med skærpede regler. I Fredericia alene 16 i razziaer onsdag og torsdag. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Ud over bøden koster det nu også en treårig anmærkning i ens førerret at tale i håndholdt mobiltelefon. Kampagne i Fredericia fortsætter ugen ud.

Fredericia: Onsdag blev fire bilister standset med mobiltelefonen ved øret. Torsdag snuppede politiet yderligere 12 på forskellige veje i Fredericia.

De kan se frem til en bøde på 1500 kroner, krav om 500 kroner til den nationale fond for trafikofre og et klip i kørekortet. Den sidste lussing er ny. Reglerne blev af lovgiverne skærpet fra den 10. september, så det altså nu koster en træls treårig anmærkning i ens førerret.
Annonce
Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater (heller ikke selvom mobilen eller andet udstyr ikke har forbindelse til nettet)
Færdselslovens paragraf 55a

Her klappede fælden

Torsdag måtte seks bilister på Snoghøj Landevej, fire på Vejlevej, en på Snaremosevej og en i Danmarksgade sande, at uopmærksomhed i trafikken er farligt for både sikkerheden og privatøkonomien.

Antallet kommer ikke bag på vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi:

- Vi ser rigtig mange derude, der taler i håndholdt mobiltelefon.

Også uden sele

Politiet i alle landets kredse er ekstraordinært meget på vejene i denne uge, fordi der er fokus på uopmærksomhed.

Netop uopmærksomhed er ifølge Rigspolitiet og Vejdirektoratet en medvirkende årsag i hver tredje dødsulykke i trafikken. Kampagnen, der varer til på søndag, støttes af Rådet for Sikker Trafik og Færdselssikkerhedskommissionen.

Ud over de 12 sager om mobilsnak blev andre seks bilister i Fredericia i går noteret for at køre uden sikkerhedssele. Det koster 1500 kroner. Patruljerne stoppede dem på henholdsvis Snaremosevej, Strevelinsvej, Korskærvej og Treldevej.

Ret udbredt

Rigspolitiet undersøgte i 2017, hvad 26.000 trafikanter på by-, lande- og motorveje foretog sig bag rattet.

Cirka seks procent af førere af personbiler og varevogne lavede noget, der tog deres fokus fra trafikken, kunne politiet konstatere - selvom ikke alle aktiviteter er ulovlige.

De talte for eksempel i håndholdt mobil, indstillede gps, spiste eller drak. Problemerne var over dobbelt så udbredt målt i procent (15) for lastbiler og andre tunge køretøjers vedkommende.

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Krævede svar på mange spørgsmål

Læserbrev

Kære byrådspolitikere, hvornår begynder I at tage ungdommen alvorligt?

Fredericia Kommune sparer på ungdommen, når de sparer på Ungdommens Hus. Og burde det ikke være lige modsat i en tid, hvor unge ifølge Sundhedsministeriet mistrives mere end nogen sinde før? Det er nu 13 år siden, at jeg satte min fod på Norgesgade 46a for første gang. Den dag i dag, mange år efter, har Ungdommens Hus stadig en stor plads i mit hjerte, og jeg er taknemlig for, at jeg har haft muligheden for at udvikle mig under trygge rammer som huset og personalet har skabt. Da jeg startede på Ungdommens Hus, havde jeg svært ved at finde mig til rette og finde ud af, hvad min rolle i livet var. På Ungdommens Hus blev jeg mødt af ansatte, som tog mig alvorlig, og som vigtigst af alt lyttede. Jeg lærte, at jeg som ung er vigtig. Jeg lærte om værdierne af fællesskab og demokrati. Jeg lærte, at jeg som ung, sammen med andre unge, kan være medskaber af det samfund, som vi ønsker. Og er det ikke netop det, vi ønsker af unge i dag. At de trives så meget, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og samfundet som demokratiske borgere? For at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at have et rum til de unge, hvor det er muligt. Et rum som Ungdommens Hus, hvor unge kan føle sig mødt, og hvor de tør påtage sig ansvar og sætte handling på idéer og drømme. Men hvem skal skabe det rum, når Fredericia Byråd vil spare 50% af personalet på Ungdommens Hus væk? Og hvad skal der ske med de unge over 18, som Fredericia Byråd vil smide ud af huset? Ungdommens Hus i Fredericia har ikke brug for besparelser eller aldersbegrænsninger, tværtimod har de brug for flere resurser. Ungdommen i Fredericia har brug for, at byrådspolitikkerne lytter til dem og tager dem seriøst. Så kære byrådspolitikkr, hvilken fremtid ønsker du for Fredericias ungdom?

Fredericia

Private plejere demonstrerer i eftermiddag: - De ældre er taberne her

Annonce