Annonce
Danmark

En storfan falder fra: Farvel X Factor - du behøver ikke komme igen

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark

Farvel X Factor. Du behøver ikke at komme igen. Jeg har ellers været stor-fan og hængt på i samtlige 12 sæsoner, fordi programmet var så meget mere end det, der foregik på skærmen. Det var for eksempel et belejligt ritual og en anledning for min sammenbragte familie til at lande efter ugens fortrædeligheder og deleordninger. Det var en undskyldning for at forlænge fredagshyggen ved spisebordet med slik og rødvin i sofaen. Og det var fjernsyn, som man kunne snakke med til og have en mening om. Man blev kort sagt ved med at være i kontakt med de mennesker, man havde valgt at dele sin fredag med.

Men i år skulle vi ikke mange minutter ind i udsendelsen, før ungerne fiskede telefoner og Ipads frem og forsvandt ind i spil- og Instagram-verdenen, mens jeg selv tjekkede nyheder på computeren.

Og vi var langtfra alene. Efter år med brølende succes og op til to millioner seere på en aften, havde dette års udgave af X Factor problemer med trække én million seere. Da Sofie Linde sidste fredag sagde velkommen til semifinalen, så 958.000 seere med, og da udsendelsen nåede frem til afgørelsen og pigegruppen Echo røg ud, var der kun 832.000 seere, der hang på.

Mit bud er, at der er to forklaringer: For det første var de optrædende simpelthen ikke spændende nok. Allerede efter første udskillelsesløb kunne man se, det ville blive en ørkenvandring af udsendelser, før man var sluppet af med Dr. Rolf og Kanylerne og Frank og alle de andre søde og rare mennesker, der sikkert havde en masse at byde på. Bare ikke X Factor. Med andre ord var man fuldstændig ligeglad med, hvem der røg ud og hvem der blev.

For det andet havde dommerne ikke nok at byde på. Ingen præstation var tilsyneladende elendig nok, til at Oh Land ville kritisere den. Hendes identitet blev en slags omvendt Blachman. Ankerstjerne fandt til gengæld sin identitet i en evig territorial afpisning af sig selv i forhold til Blachman. Og Blachman selv begyndte at referere til tidligere tiders præstationer, hvor han havde sat numre op på en meget mere interessant og nyskabende måde end de nye dommere kunne.

På den måde blev dette års dommere på forunderlig vis allesammen afhængige af Thomas Blachmans tidligere bedrifter - og det var altså ikke helt nok til, at sofarækken hjemme hos mig fandt det umagen værd at følge med.

Så farvel X Factor. Det har været sjovt, men det var det ikke til sidst. Og hvis nogen alligevel skulle få lyst til at piske den segnede hest på benene igen, så giv venligst Blachman noget mere talent at arbejde med og nogle sjovere dommere at spille op imod.

For uden Blachman går det slet ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Flere års fængsel og udvisning af landet: Men hvem var egentlig gerningsmanden bag knivstikkeri i Jyllandsgade?

Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Fredericia For abonnenter

Projektfolk fra Aarhus vil omdanne Skovhavegrunden til 141 boliger: Her er deres planer

Annonce