Annonce
Danmark

Redaktørens analyse: Disse musikfestivaler er i førertrøjen i år

Foo Fighters vender tilbage til Orange Scene på Roskilde Festival, hvor det amerikanske band gav en formidabel koncert i 2005. Foto: Scanpix/Mario Anzuoni

De danske festivaler er vidt forskellige. Nogle satser på at fange børnefamilierne, andre de musikhungrende unge eller de modne festglade. De seneste år er der dukket flere nye festivaler op, som både favner bredden og dyrker nicheerne. Musikredakt

Roskilde Festival

Fem hovednavne: Foo Fighters, A Tribe Called Quest, The Weeknd, Arcade Fire og Justice

24. juni til 1. juli

Pris partoutbillet: 1995 kroner

Fire stjerner

Roskilde Festival er stadig ledestjerne, når det kommer til mangfoldighed og upcoming-navne, der potentielt er hovednavne på landets øvrige festivaler om få år. Men der er lidt tyndt besat i toppen, hvor Foo Fighters er det eneste "enorme" hovednavn. For det yngre publikum vejer det tungt, at festivalen har hyret brandvarme navne som The Weeknd, Justice og The XX, mens det rutinerede Roskilde-publikum nok klapper mere i hænderne over bookningen af The Jesus and Mary Chain, Lumineers og Anthrax. Der er dog som altid absurd mange bands at gå på opdagelse i, og erfaringen viser, at nogle af de største oplevelser på Roskilde Festival netop gemmer sig i klyngen af bands, man ikke kendte til på forhånd. Jeg har selv stået og danset stammedans i et telt med 12 musikere fra Senegal eller hørt et klassisk finsk orkester spille hårdtslående metalrock. Rising og Countdown-koncerterne ude i campingområderne i dagene op til den egentlige festival er også blevet et trækplaster af rang, hvor især upcoming danske bands får chancen for at spille for et stort publikum.

Annonce
Eddie Vedder er det klare hovednavn på fynske Heartland Festival, der på festivalens blot andet år byder på et spektakulært program. PR-foto

Heartland Festival

Fem hovednavne: Eddie Vedder, Bryan Ferry, Gregory Porter, Cat Power og Glen Hansard

2. juni til 4. juni

Pris partoutbillet: 1250 kroner

Fem stjerner

Den midtfynske Heartland Festival byder på festivalens blot andet leveår på en perlerække af bands, som mange af de etablerede festivaler må spejde misundeligt efter. Eddie Vedder - forsanger i Pearl Jam - optræder solo for første gange nogensinde i Danmark med sange fra sit ukulele-bårne album "Ukulele Songs" og formodentlig også sange fra soundtracket "Into the Wild" samt en håndfuld Pearl Jam-klassikere. Han er stadig en helt igennem unik sanger og det perfekte trækplaster til målgruppen, hvilket udsolgt om lørdagen også indikerer. Navne som Cat Power, jazzstjernen Gregory Porter, Roxy Music-legenden Bryan Ferry og Eddie Vedders faste følgesvend de senere år, Glen Hansard, er udtryk for et nøje kurateret program. Bands som The Cinematic Orchestra, London Grammar, Bomba Estéreo og Francis and the Lights er alle det, man tidligere kunne kategorisere som oplagte "Roskilde"-navne, fordi de er eksperimenterende og søgende, men nu er de med til at tegne én af de tydeligste festivaler-profiler i hele landet. Danske The Minds of 99, Bisse, Veto og Sort Sol gør deres til at fylde fornemt op mellem de internationale navne.

Eddie Vedder er det klare hovednavn på fynske Heartland Festival, der på festivalens blot andet år byder på et spektakulært program. PR-foto

Smukfest

Fem hovednavne: Jamiroquai, White Lies, Ellie Goulding, Major Lazer og Mark Ronson

9. august til 13. august

Pris partoutbillet: 2395 kroner

Tre stjerner

Smukfest har efterhånden en særstatus blandt de danske festivaler, da den igen og igen sælger ud. I år to måneder inden, programmet blev offentliggjort. Det understreger med en stor fed, sort sprittusch, at bøgeskovspublikummet i særdeleshed kommer for festen, finurlighederne og temabarernes skyld. Knaaaaaap så meget for musikken. I år er prisen på en partoutbillet sat markant op, så Smukfest med længder er landets dyreste festival. Gæsterne kan til en vis grad postulere, at de har betalt (for) meget for billetten, hvis man ser på rækken af hovednavne, der må siges at være det tyndeste line-up i flere år i det østjyske. Jamiroquai har ikke givet lyd fra sig i efterhånden mange år, White Lies' løgne stoppede med at være interessante for længe siden, og Major Lazer handler kun om at skabe en abefest uden synderlig musikalsk relevans. Der er ingen af navnene, der har en tyngde som Frank Ocean eller Radiohead på den nærliggende Northside Festival. Men kigger man programmet, må man dog anerkende festivalens enorme udbud af danske bands. Hvis man kun tager til én festival denne sommer, får man ufatteligt mange danske bands serveret. Alene de første fire bogstaver i alfabetet åbenbarer: Allan Olsen, Alex Vargas, Bisse, Burhan G, Carpark North, Danser med Drenge, Djämes Braun og Dodo & the Dodos. Bands, der cementerer den folkelige og festlige profil. Men 2400 kroner er helt væk fra hegnet sammenlignet med Roskilde Festival og Northside Festival.

Thom Yorke og Radiohead har i årevis været det mest ønskede navn på aarhusianske Northside Festival. I år lykkedes det endelig festivalen af booke det britiske band. Foto: Scanpix/Hugo Correia

Copenhell

Fem hovednavne: System Of A Down, Prophets of Rage, Slayer, Airbourne og Rob Zombie

22. juni til 24. juni

Pris partourbillet: 1300 kroner

Fem stjerner

Gendannede System Of A Down samt Prophets of Rage (der består af medlemmer fra Public Enemy, Cypress Hill og Rage Against The Machine) er to bands, der havde stået HELT øverst på Roskilde Festivals program. Det understreger tydeligt, at den københavnske metal- og rockfestival, som i øvrigt arrangeres af Live Nation (der også står bag Heartland Festival, red.) har vokset sig til en størrelse, hvor de byder med om de største navne inden for den hårdere metalrock, nu-metal og hårdtslående genrer som black metal og metal core. De to nævnte bands er blandt dem, jeg har drømt om at høre længe. Ikke mindst amerikansk-armenske System Of A Down, der kommer til at flå publikum i stykker især med sangene fra gruppens mesterværker "Mezmerize" og "Hypnotize" fra 2005. Slayer har også været hovednavn på Roskilde talrige gange, og hvis man er til metalmusik, får man umådeligt meget for pengene på Refshaleøen i København, der måske er en pine at komme til, men til gengæld brandhyggelig, når man endelig når det gamle værftsområde. Copenhell har med stor kløgt opdyrket et marked, som de øvrige festivaler i den grad har ignoreret i en årrække. Five Finger Death Punch, Baroness og The Dillinger Escape Plan er også solide navne, der cementerer festivalens ambitionsniveau. 41 metalbands fordelt på tre dage er et scoop for 1300 kroner.

Thom Yorke og Radiohead har i årevis været det mest ønskede navn på aarhusianske Northside Festival. I år lykkedes det endelig festivalen af booke det britiske band. Foto: Scanpix/Carlo Allegri

Tinderbox Festival

Fem hovednavne: Pet Shop Boys, The Killers, Kings of Leon, Sean Paul og Run DMC

22. juni til 24. juni

Pris partoutbillet: 1595 kroner

Fire stjerner

Når man betragter det samlede Tinderbox-program mangler der et navn med samme tyngde og publikumstække som Rammstein, Volbeat eller David Guetta i fjor. The Killers er på trapperne med et nyt album, der kan puste nyt liv i de amerikanske rockmusikere med den markante britiske lyd. Så dét band kan blive årets scoop. Men også en slem skuffelse. I øvrigt har både The Killers og Kings of Leon en tendens til ikke helt at kunne få festivalpublikummet op i gear, fordi de ikke har et bagkatalog med samme tyngde som eksempelvis Foo Fighters eller Radiohead. Navne som Sean Paul, Martin Garrix og Afrojack skal nok resultere i kollektiv danserus, men kigger man på navnene ud fra et kvalitets-perspektiv, dumper både Sean Paul og Afrojack med et brag. De amerikanske hiphop-legender fra Run DMC har potentialet til at vælte festivalen. Men duoen kan omvendt også ende med at blive festivalens helt store fuser, da mange af store hiphop-navne fra den æra ikke kan løfte en udendørs koncert med 20.000 tilskuere. Magicbox-scenen har efterhånden vokset sig til at være den største scene for elektronisk musik på de danske festivaler, hvilket trækker en stor del af læsset på Tinderbox. På de to store scener optræder mange fine bookninger som Die Antwoord, MØ, Lukas Graham, Kaleo, Veronica Maggio og Haim, men der mangler lige navnet, som får publikum i øst og vest til at kigge mod rigets midte.

Foo Fighters vender tilbage til Orange Scene på Roskilde Festival, hvor det amerikanske band gav en formidabel koncert i 2005. Arkivfoto: Morten Melhede

Jelling Festival

Fem hovednavne: Rod Stewart, D-A-D, Kaiser Chiefs, Kim Larsen og Kjukken, The Savage Rose

Pris partoutbillet: 1725 kroner

24. maj til 27. maj

To stjerner

Jelling Festival minder på mange måder om Langelandfestivalen. Horder af kendte danske bands krydret med et par relativt store udenlandske navne. Sidste år var det Queen, der var trækplaster, og i år er det britiske Kaiser Chiefs og Rod Stewart, der formodentlig tiltaler hver sin ende af publikumssegmentet. Man kunne også svinge sig op til at kalde den syd-østjyske festival for en Smukfest-lillebror, da der er et enormt sammenfald af bands. Uden at have fintalt vil jeg tro, der er mindst 40 bands, som optræder på begge festivaler. Man kan lytte sig fuldstændig rundtosset i alt fra dansk rock, pop og hiphop, men Jelling-publikummet indløser heller ikke primært billet for at holde sig ajour med upcoming-indiebands og udenlandsk niche-musik. Det er på mange måder Grøn Koncert smurt ud over tre dage med den undtagelse, at Kaiser Chiefs springer i øjnene. Lige som med The Killers og Kings of Leon kræver det virkelig, at publikum er oppe på tæerne og ikke går i baren, mens de lader op til L.O.C. senere på aftenen. Rod Stewart har fået nogle gevaldige drag over nakken efter sine seneste koncerter, men lur mig om ikke "Sailing" og "Da Ya' Think I'm Sexy" får festen til at lette, selv om stemmepragten er falmet voldsomt de senere år.

Langelandsfestival

Fem hovednavne: Michael Bolton, Lisa Ekdahl, Andrew Strong, Al McKays og Infernal

Pris partoutbillet: 1850 kroner

22. til 29. juli

To stjerner

Langelandsfestivalen har flere udenlandske navne på programmet. Og selv om det ikke just får de andre festivaler til at ryste i bukserne, er både Michael Bolton, Andrew Strong og Earth, Wind & Fire-medlemmet Al McKays navne, som uden tvivl rammer plet hos det langelandske festivalpublikum, der har en forkærlighed for musikere med en em af nostalgi. Torsdagsprogrammet er godt skruet sammen ud fra den betragtning, men hvis man vil høre udenlandske bands med bare en lille smule aktualitet og relevans, er det ikke på markerne uden for Rudkøbing, hvor man vanen tro kan møde alt fra Infernal og Wafande til Gnags og Nik & Jay. Langelandsfestivalen kan ikke bryste sig af helt så mange navne som Jelling, men med flere end 30 bands i folden fra onsdag til lørdag på de store scener er Danmarks største havefest dog samlet set bedre udrustet end de seneste år.

Tønder Festival

Fem hovednavne: Grant Lee-Phillips, Lucinda Williams, Karl Blau, Loudon Wainwright III og John Moreland

24. august til 28. august

Pris partoutbillet: 1490 kroner

Fem stjerner

Tønder Festival er markant ældre end den københavnske metalfestival Copenhagen. Men de to festivaler i hver deres ende af landet har en markant fællesnævner: De er gået all in på at være niché-festivaler, som bekender kulør og booker internationale topnavne, der efterhånden sjældent inviteres til de mere strømlinede, større festivaler. Er man til folk, americana eller country i forskellige afarter, er Tønder Festival et must. Ikke mindst med navne som Lucinda Williams og Grant Lee-Philips på programmet. For et år siden var jeg i Nashville, da Lucinda Williams optrådte i udsolgte Grand Ole Opry. Det er Sydstaternes ubetingede musikkatedral, hvilket understreger hendes status som én af countryrockens mest markante kvinder. Den Grammy-vindende musiker er et ægte scoop i Tønder. Og så er både Grant Lee-Philips og John Moreland garanter for musik af højeste kvalitet.

Northside Festival

9. juni til 11. juni

Pris partoutbillet: 1595 kroner

Fem stjerner

Northside Festival har selv kaldt årets program for det bedste nogensinde, og det er jeg faktisk enig i med sværvægts-bookninger som Radiohead og Frank Ocean. Radiohead har alle år været ét de mest ønskede bands på den aarhusianske festival, og derfor virker det helt naturligt, at der meldes alt udsolgt med det britiske band på plakaten. Radiohead har gennem bandets 32 år lange karriere til stadighed formået at udvikle sig og afsøge nye musikalske territorier. De er både pionerer inden for alternativ britrock og elektronisk funderet rock, som de kastede sig over i 00'erne. Én af mine bedste koncerter til dato var i øvrigt med et toptunet Radiohead for snart 10 år siden. Der er mange andre fine navne i bunken, og ikke mindst James Blake og Run The Jewels må siges at ramme målgruppen i solar plexus. Der er i øvrigt enormt mange sammenfald med den fynske søsterfestival Tinderbox (den har samme ejer og booker, red.), hvor Veronica Maggio, Suspekt, Thomas Helmig, Tina Dickow, MØ, Saveus, Sort Sol, Phlake og Folkeklubben også optræder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce