Annonce
Livsstil

Redaktørens klumme: Mor er den bedste

Det er, som om de har slået ring omkring tempeltræet, der står som velkomsttræ i indkørslen. Og jeg bliver så glad, når jeg ser dem.

For violer minder mig om min mor.

I det stille har jeg altid efter hendes død for mange år siden kigget efter violer på hendes fødselsdag 16. marts, eller i hvert fald i dagene lige omkring den.

Annonce

Det er ikke sådan, at jeg støver rundt langs hække og hegn i forsøget på at finde violer, men jeg noterer mig bare, om de står der og dufter, hvor jeg kommer frem omkring hendes fødselsdag.

I år har de ladet vente på sig som næsten alt andet. Men nu er de her.

Det er hun ikke, men efter at have læst Leonora Christina Skovs ”Den, der lever stille”, der udkom i 2018, er jeg taknemmelig for, at jeg fik 18 år sammen med min mor og dagligt blev tanket op med kærlighed.


I det stille har jeg altid efter hendes død for mange år siden kigget efter violer på hendes fødselsdag 16. marts, eller i hvert fald i dagene lige omkring den.


Forfatterinden, som I kan møde i denne udgave af magasinet, hvor hun fortæller om sin nye bog, er en af de vigtigste forfattere, fordi hun giver stemme til et af de mest smertefulde tabuer: At være uelsket af sin mor.

Det er min fornemmelse, at der er flere, end man lige går og tror, som har oplevet det eller stadig gennemlever det. Sønner og navnlig døtre, som hele deres liv higer efter kærlighed i form af at vide, at uanset hvad så er der en, der holder af en. En, der lever op til ordsproget: ”Hver so synes bedst om sine grise.”

Leonora Christina Skovs nye bog, ”Hvis vi ikke taler om det”, er en selvstændig fortsættelse, og den fortæller om vejen til at blive forfatter - og om magt, afmagt og evnen til at sige fra og sige nej.

Sidstnævnte kommer vi alle til at skulle gennemleve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Politiet til stede i Korskærparken: Større indsats efter meldinger om hærværk og uønsket ophold i kældre

Annonce