Annonce
Danmark

Regeringen: Der kommer flere politibetjente på finansloven

- Vi vil bl.a. gerne oprette tyve nye politistationer i Danmark, så vi kan sikre mere nærhed i politiet. Og vi vil have styrket den del af politiet, der sidder med meget svære, komplekse sager som f.eks. hvidvasksagerne i Danske Bank og Nordea. Men det vigtigste er, at vi får bragt sagsbehandlingstiden ned, siger justitsminister Nick Hækkerup (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sagsbehandlingen i retssystemet er blevet alt for lang, siger justitsminister Nick Hækkerup til avisen Danmark. Derfor kommer han med penge på finansloven til at uddanne flere betjente og til at betale for enorme mængder af overarbejde.

150 flere betjente skal uddannes hurtigst muligt, og de mere end 800.000 timers opsparet afspadsering i politiet skal nedbringes med kontante beløb til betjentene. Det siger justitsminister Nick Hækkerup til avisen Danmark.

Så når regeringen kommer med sit udspil til sin første finanslov tæt på Folketingets åbning 1. oktober, kommer Nick Hækkerup til at bruge 1,2 milliarder om året til politiet og et engangsbeløb på 130 millioner til betjente, der har arbejdet ud over almindelig arbejdstid.

Den primære del af de 1,2 milliarder går til at viderebringe politiets nuværende bevillingsniveau, men de 200 millioner skal bruges på 150 nye betjente på de to politiskoler i Brøndby og Vejle og til at opretholde bevogtningen ved grænsen.

- Efter jeg er kommet ind i ministeriet, har jeg kunnet konstatere, at hele kæden i retssystemet er under pres. Politiets overarbejde skal ikke tælles i tusinder, men i hundredetusinder af timer. Der er historier om, hvor presset anklagemyndigheden er, og hvor dårligt forberedt den er i nogle sager. Alt sammen betyder det, at trygheden for borgerne bliver tyndslidt, når en behandlingen af en straffesag i gennemsnit er på næsten et år. Kæden er blevet strukket for langt ud, så det er blevet vanskeligt for borgerne at overskue, hvad der sker. Og så kommer trygheden og sammenhængskraften i samfundet under pres. Det fører til, at vi skal gøre noget. Både på kort og langt sigt, siger Nick Hækkerup til avisen Danmark.

Annonce

Tre meninger om flere betjente og politiforlig på pause

Kristian Hegaard, retsordfører for Radikale: - Vi vil langt hellere ryddet op i politiets opgaver, inden vi begynder at uddanne flere betjente. Man kunne f.eks. sløjfe grænsekontrollen i dag og dermed have flere betjente til at opklare kriminalitet i morgen. Så kan vi se på behovet for at uddanne flere betjente bagefter. Men vi udelukker ikke noget og vil afvente det samlede finanslovsforslag, så vi kan se de samlede prioriteringer, før vi melder noget ud. Med hensyn til at udskyde et nyt politiforlig til næste år, er det ganske fornuftigt. Det har vist sig, at problemerne i f.eks. anklagemyndigheden er langt mere omfattende, end vi havde regnet med. Det øger behovet for en stærk aftale, som skal bruge den fornødne tid til.

Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF: - Det giver mening at uddanne flere betjente. Jeg vil bare appellere til, at man også husker Kriminalforsorgen og domstolene, fordi flere betjente vil give mere travlhed i den del af systemet. Men jeg forstår også, at det handler om at lukke huller her og nu. Og så vil jeg også gerne diskutere grænsekontrollen og om den giver mening i den nuværende situation. Regeringen er ung, og det kræver et godt vidensgrundlag at lægge en ny retning for politiet, så jeg forstår godt behovet for at vente med at lave politiforlig, men det er ærgerligt, at vi ikke kan diskutere det allerede nu. Det betyder i hvert fald et år mere, hvor systemet vil være presset.

Inger Støjbjerg, retsordfører for Venstre: - Nick Hækkerup forsøger at skille tingene ad ved at komme med lidt lappeløsninger og lidt plaster på såret i finansloven og så til gengæld udskyde et nyt politiforlig, som der virkelig er brug for, til næste år. Det er meget uambitiøst på politiets vegne, og det er vi i Venstre meget skeptiske overfor. Det er jo selvsagt, at der skal uddannes flere betjente, men vi bliver altså også nødt til at sætte os ned og kigge på hvilke udfordringer, politiet står overfor. Det kan man ikke bare udskyde.

Politiforlig på hold

Uddannelse af flere betjente og nedbringelse af overarbejdspuklen er det korte sigt. Det lange sigt ligger i et nyt politiforlig. Under normale omstændigheder skulle Folketingets partier allerede i gang med at forhandle det i efteråret, så et nyt kan træde i kraft til nytår, når det gamle udløber.

Her vil Nick Hækkerup have mere tid. Han vil have næste år til at forhandle.

- Det er nødvendigt, at vi får bedre tid til at forberede os til at omstrukturere systemet. Vi vil bl.a. gerne oprette tyve nye politistationer i Danmark, så vi kan sikre mere nærhed i politiet. Og vi vil have styrket den del af politiet, der sidder med meget svære, komplekse sager som f.eks. hvidvasksagerne i Danske Bank og Nordea. Men det vigtigste er, at vi får bragt sagsbehandlingstiden ned, og her skal vi have tid til at afdække løsningsmulighederne sammen med Folketingets partier og politiet og anklagemyndigheden, siger Nick Hækkerup.

Brug for flere penge

Senest har Berlingske afdækket, hvordan anklagemyndigheden i hele landet er underdrejet, fordi erfarne anklagere søger væk på grund af arbejdspresset, så gennemsnitsancienniteten er faldet drastisk. Et dårligt og presset arbejdsmiljø har bl.a. givet to nylige påtaler fra Arbejdstilsynet.

Her er der ingen quick-fix-løsning fra justitsministeren.

- Realistisk kan vi ikke løse de problemer på kort sigt, men det er afgørende at vi bliver bedre til at holde på medarbejderne for at kunne at bringe sagspuklerne ned, siger han.

- Medarbejderflugten sker på grund af stærkt arbejdspres. Kan det løses på andre måder end ved at ansætte flere folk?

- Vi skal passe på med at tro, at vi kan effektivisere os ud af det. Det bliver et kernespørgsmål i det næste politiforlig, hvor mange ressourcer vi kan tilføre. Hvis vi ikke når frem til at ansætte flere anklagere, skal det være, fordi vi beslutter os for at acceptere meget lange sagsbehandlingstider. Politisk er vi nødt til at lægge hånden på kogepladen. Tingene ændrer sig ikke bare, hvis vi ikke tilfører flere ressourcer, siger Nick Hækkerup.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce