Annonce
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) vil have færre rygere i fremtiden. Det skal en rygestop-pakke fra regeringen medvirke til. Prisen på cigaretter skal efter regeringens mening sættes op, men ikke så meget, som Kræftens Bekæmpelse havde håbet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Cigaretterne skal gemmes væk, mere kontrol af butikkerne og rygning forbudt på skoler, gymnasier og erhvervsskoler. Regeringen er klar med en stribe initiativer, som skal forhindre børn og unge i at ryge. En prisstigning på cigaretter er også på vej, men den er noget mindre end Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og store dele af Folketinget har ønsket.

Sundhed: Avisen Danmark kan i dag løfte sløret for regeringens indsats mod børn og unges rygning.

- Vores handleplan er det største skridt, der er taget i den nyere danmarkshistorie, for at forhindre børn og unge i at begynde at ryge, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Der er god grund til at sætte hårdt ind, for mens rygning generelt er faldende i Danmark, går det stik modsat blandt de yngste, og der er hver dag nye børn, der springer ud som rygere:

- Der er 40 unge, der begynder at ryge hver eneste dag i Danmark, og det er alarmerende, for de risikerer at dø af det, hvis de fortsætter. Der er 13.000 danskere, der dør af rygning på årlig basis, siger Magnus Heunicke.

Et af initiativerne er at hæve prisen på en pakke cigaretter fra cirka 40 kroner i dag til cirka 50 kroner. Det skal ske ad to omgange.

- Det er en markant stigning på 25 procent, og det er en markant større stigning, end vi har set de sidste 20 år, siger sundhedsministeren.

Annonce

Cigaretpriser

Priserne for de enkelte lande er ikke direkte sammenlignelige. I nogle lande er prisen en gennemsnitlig pris for 20 cigaretter. I andre er det prisen på en pakke Marlboro:

Danmark: 40 kroner (45 fra 2020 og 50 fra 2021 ifølge regeringens forslag)

Sverige: 43 kroner

Finland: 50 kroner

Frankrig: 58 kroner

Irland: 85 kroner

Norge: 89 kroner

New Zealand: 122 kroner

Australien: 139 kroner

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Pris må ikke ramme udsatte

En pakke cigaretter skal altså efter regeringens plan stige med fem kroner næste år, og yderligere en femmer året efter. Det er altså først i 2021, der skal 50 kroner på disken for at få en pakke smøger med hjem.

Prisstigningen på en flad tier slap ud i sidste uge, og da var Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen enige om, at der skal en betydeligt større stigning til, hvis det for alvor skal batte. Sundhedsministeren forsvarer sin lidt mindre stigning i prisen:

- En stigning på 10 kroner er altså mærkbart, når det handler om børn og unge. Desuden har vi et ansvar for de allersvageste i samfundet. Rådet for Socialt Udsatte er meget bekymret for, at de mennesker, som har problemer, ikke kan holde op med at ryge, og at man risikerer at slå bunden ud af deres pensioner, hvis man blindt sætter tobakpriserne op.

- Men jeres handleplan er jo rettet mod børn og unges rygning, og det er vel ikke der, I tager fat, hvis I skeler til nogle socialt udsatte, som er i en helt anden målgruppe?

- Vi kan jo ikke have forskellige priser i Danmark. For unge mennesker er det mange penge, så vi tror på, det er det rigtige niveau, siger Magnus Heunicke.

- Hvad er succeskriteriet for, at I har rammer rigtigt med den prisstigning og de øvrige initiativer?

- Antallet af unge mennesker, der starter med at ryge, skal ned. Og det skal markant ned, siger ministeren.

Kedelige, skjulte pakker

Heunicke peger på, at handleplanens lange række af andre initiativer går direkte mod at gøre det mindre attraktivt for unge at ryge.

- Vi vil indføre neutrale cigaretpakker, som man har gjort med succes i fem andre lande. Indpakning og brands er jo meget rettet mod unge, der synes, nogle mærker er smarte, siger Magnus Heunicke.

- Vi foreslår også, at cigaretpakkerne skal skjules i butikkerne, så de ikke frister de unge. Nogle i detailhandlen er gået i forvejen, og har haft markant succes med det. Netto har oplyst, at deres salg er faldet markant, og at det primært er de unge, der ikke køber cigaretter, siger sundhedsministeren.

Flere af de store detailhandelskæder har allerede skjult eller planlægger at skjule røgvarerne for kunderne, mens de små kiosker og nærbutikker har afvist tanken. De slipper dog ikke for at gemme smøgerne væk, hvis regeringen får sin vilje:

- Det kommer til at gælde over det hele, men vi taler jo ikke om, at de skal til at bygge forretningen helt om, så det bliver for dyrt, siger Magnus Heunicke, der også vi indføre mere kontrol.

Cigaretter på hylderne i kiosk i Brøndby. Regeringen ønsker, at alle butikker fremover skal gemme tobakken væk fra kunderndes synsfelt. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kontrol og bøder

- Der er meget få, der bliver straffet for at sælge cigaretter til unge under 18, så der skal gøres noget, for de unge ryger i stor stil. Det er forbudt at sælge tobak til unge under 18 år, men det sker jo alligevel, har det vist sig, når medier har testet det med mystery shopping (en mystery shopper giver sig ud for at være en almindelig kunde, men er der i virkeligheden for for eksempel at tjekke, om personalet handler efter loven, red.).

- Der skal strammes op på kontrollen med det her, så vi vil selv indføre mystery shopping, og vi foreslår også, at bøderne for salg af cigaretter til mindreårige forhøjes markant.

- Hvad er det for en instans, der skal rende rundt og prøve at købe cigaretter uden at give sig til kende?

- Det er jo et nyt tiltag, men det er noget Sikkerhedsstyrelsen står for i dag, men vi må vende med de andre partier, hvordan det præcist skal gøres.

Færre skal begynde at ryge i fremtiden - det er regeringens mål. Arkivfoto: Jens Dige/Ritzau Scanpix

Uddannelse uden røg

Regeringen vil også ramme de unge, der shopper nikotin på nettet:

- Der er mange børn og unge, der køber for eksempel e-cigaretter på nettet. Vi vi gerne indføre en software, så man skal bruge NemID for at købe alle former for cigaretter og e-cigaretter på nettet.

Heller ikke på gymnasier og erhvervsuddannelser skal unge have lov at ryge en smøg:

- Vi vil forbyde salg af cigaretter på alle uddannelsesinstitutioner og indføre forbud mod rygning på alle uddannelsessteder, der har optag af unge under 18 år. Altså også erhvervsskolerne, som hidtil har været fritaget. Folkeskoler skal være helt røgfri i skoletiden, og det skal også gælde uden for skolen. Der er ingen grund til, at et barn i 7. klasse skal stå på vejen over for skolen med nogle kammerater og lære at ryge, siger han.

Tobaksindustrien skal heller ikke have mulighed for at gøre sig til over for unge gennem sponsorater til for eksempel festivaler og andre events, hvor unge kommer. Regeringen ønsker også at spænde ben for tobaksindustriens lobbyisme.

Det skal være slut med, at man kan købe e-cigaret-smagsvarianter, der minder om Filur-is eller slik. Der må dog godt være forskellige smage. Foto: Denis Charlet/Ritzau Scanpix

Smag og e-cigaretter

Regeringens handleplan vil også tage det sukkersøde ud af e-cigaretterne:

- Nogle af de smage og indpakninger, der tilbydes i e-cigaretter, er nærmet som Filur-is og slik fuldstændig målrettet børn. Det vil vi gerne have strammet op på, for selvfølgelig må der være forskellige smage, men det må ikke være en slikbutik, siger Magnus Heunicke.

Sundhedsministeren håber, at et bredt udsnit af partierne i Folketinget kan blive enige om en omfattende indsats, som skal stoppe de unge i at tænde cigaretten og blive rygere.

Spørgsmålet er, hvem der skal lægge stemmer til, for stort set alle de andre partier har lagt op til en noget højere stigning i prisen på en pakke cigaretter.

- Vi kommer til at indkalde til forhandlinger om både den pakke, jeg har skitseret her, og selvfølgelig om prisen på cigaretter. Vi lægger op til en stigning på 25 procent, og jeg har da også registreret, at selv Venstre og Konservative ønsker en højere stigning. Det er markant anderledes, end da de var i regering, konstaterer Magnus Heunicke.

Rygning i skoletiden skal forbydes forbydes fuldstændigt - også på erhvervsskolerne, mener regeringen. Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce