Annonce
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) vil have færre rygere i fremtiden. Det skal en rygestop-pakke fra regeringen medvirke til. Prisen på cigaretter skal efter regeringens mening sættes op, men ikke så meget, som Kræftens Bekæmpelse havde håbet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Cigaretterne skal gemmes væk, mere kontrol af butikkerne og rygning forbudt på skoler, gymnasier og erhvervsskoler. Regeringen er klar med en stribe initiativer, som skal forhindre børn og unge i at ryge. En prisstigning på cigaretter er også på vej, men den er noget mindre end Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og store dele af Folketinget har ønsket.

Sundhed: Avisen Danmark kan i dag løfte sløret for regeringens indsats mod børn og unges rygning.

- Vores handleplan er det største skridt, der er taget i den nyere danmarkshistorie, for at forhindre børn og unge i at begynde at ryge, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Der er god grund til at sætte hårdt ind, for mens rygning generelt er faldende i Danmark, går det stik modsat blandt de yngste, og der er hver dag nye børn, der springer ud som rygere:

- Der er 40 unge, der begynder at ryge hver eneste dag i Danmark, og det er alarmerende, for de risikerer at dø af det, hvis de fortsætter. Der er 13.000 danskere, der dør af rygning på årlig basis, siger Magnus Heunicke.

Et af initiativerne er at hæve prisen på en pakke cigaretter fra cirka 40 kroner i dag til cirka 50 kroner. Det skal ske ad to omgange.

- Det er en markant stigning på 25 procent, og det er en markant større stigning, end vi har set de sidste 20 år, siger sundhedsministeren.

Annonce

Cigaretpriser

Priserne for de enkelte lande er ikke direkte sammenlignelige. I nogle lande er prisen en gennemsnitlig pris for 20 cigaretter. I andre er det prisen på en pakke Marlboro:

Danmark: 40 kroner (45 fra 2020 og 50 fra 2021 ifølge regeringens forslag)

Sverige: 43 kroner

Finland: 50 kroner

Frankrig: 58 kroner

Irland: 85 kroner

Norge: 89 kroner

New Zealand: 122 kroner

Australien: 139 kroner

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Pris må ikke ramme udsatte

En pakke cigaretter skal altså efter regeringens plan stige med fem kroner næste år, og yderligere en femmer året efter. Det er altså først i 2021, der skal 50 kroner på disken for at få en pakke smøger med hjem.

Prisstigningen på en flad tier slap ud i sidste uge, og da var Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen enige om, at der skal en betydeligt større stigning til, hvis det for alvor skal batte. Sundhedsministeren forsvarer sin lidt mindre stigning i prisen:

- En stigning på 10 kroner er altså mærkbart, når det handler om børn og unge. Desuden har vi et ansvar for de allersvageste i samfundet. Rådet for Socialt Udsatte er meget bekymret for, at de mennesker, som har problemer, ikke kan holde op med at ryge, og at man risikerer at slå bunden ud af deres pensioner, hvis man blindt sætter tobakpriserne op.

- Men jeres handleplan er jo rettet mod børn og unges rygning, og det er vel ikke der, I tager fat, hvis I skeler til nogle socialt udsatte, som er i en helt anden målgruppe?

- Vi kan jo ikke have forskellige priser i Danmark. For unge mennesker er det mange penge, så vi tror på, det er det rigtige niveau, siger Magnus Heunicke.

- Hvad er succeskriteriet for, at I har rammer rigtigt med den prisstigning og de øvrige initiativer?

- Antallet af unge mennesker, der starter med at ryge, skal ned. Og det skal markant ned, siger ministeren.

Kedelige, skjulte pakker

Heunicke peger på, at handleplanens lange række af andre initiativer går direkte mod at gøre det mindre attraktivt for unge at ryge.

- Vi vil indføre neutrale cigaretpakker, som man har gjort med succes i fem andre lande. Indpakning og brands er jo meget rettet mod unge, der synes, nogle mærker er smarte, siger Magnus Heunicke.

- Vi foreslår også, at cigaretpakkerne skal skjules i butikkerne, så de ikke frister de unge. Nogle i detailhandlen er gået i forvejen, og har haft markant succes med det. Netto har oplyst, at deres salg er faldet markant, og at det primært er de unge, der ikke køber cigaretter, siger sundhedsministeren.

Flere af de store detailhandelskæder har allerede skjult eller planlægger at skjule røgvarerne for kunderne, mens de små kiosker og nærbutikker har afvist tanken. De slipper dog ikke for at gemme smøgerne væk, hvis regeringen får sin vilje:

- Det kommer til at gælde over det hele, men vi taler jo ikke om, at de skal til at bygge forretningen helt om, så det bliver for dyrt, siger Magnus Heunicke, der også vi indføre mere kontrol.

Cigaretter på hylderne i kiosk i Brøndby. Regeringen ønsker, at alle butikker fremover skal gemme tobakken væk fra kunderndes synsfelt. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kontrol og bøder

- Der er meget få, der bliver straffet for at sælge cigaretter til unge under 18, så der skal gøres noget, for de unge ryger i stor stil. Det er forbudt at sælge tobak til unge under 18 år, men det sker jo alligevel, har det vist sig, når medier har testet det med mystery shopping (en mystery shopper giver sig ud for at være en almindelig kunde, men er der i virkeligheden for for eksempel at tjekke, om personalet handler efter loven, red.).

- Der skal strammes op på kontrollen med det her, så vi vil selv indføre mystery shopping, og vi foreslår også, at bøderne for salg af cigaretter til mindreårige forhøjes markant.

- Hvad er det for en instans, der skal rende rundt og prøve at købe cigaretter uden at give sig til kende?

- Det er jo et nyt tiltag, men det er noget Sikkerhedsstyrelsen står for i dag, men vi må vende med de andre partier, hvordan det præcist skal gøres.

Færre skal begynde at ryge i fremtiden - det er regeringens mål. Arkivfoto: Jens Dige/Ritzau Scanpix

Uddannelse uden røg

Regeringen vil også ramme de unge, der shopper nikotin på nettet:

- Der er mange børn og unge, der køber for eksempel e-cigaretter på nettet. Vi vi gerne indføre en software, så man skal bruge NemID for at købe alle former for cigaretter og e-cigaretter på nettet.

Heller ikke på gymnasier og erhvervsuddannelser skal unge have lov at ryge en smøg:

- Vi vil forbyde salg af cigaretter på alle uddannelsesinstitutioner og indføre forbud mod rygning på alle uddannelsessteder, der har optag af unge under 18 år. Altså også erhvervsskolerne, som hidtil har været fritaget. Folkeskoler skal være helt røgfri i skoletiden, og det skal også gælde uden for skolen. Der er ingen grund til, at et barn i 7. klasse skal stå på vejen over for skolen med nogle kammerater og lære at ryge, siger han.

Tobaksindustrien skal heller ikke have mulighed for at gøre sig til over for unge gennem sponsorater til for eksempel festivaler og andre events, hvor unge kommer. Regeringen ønsker også at spænde ben for tobaksindustriens lobbyisme.

Det skal være slut med, at man kan købe e-cigaret-smagsvarianter, der minder om Filur-is eller slik. Der må dog godt være forskellige smage. Foto: Denis Charlet/Ritzau Scanpix

Smag og e-cigaretter

Regeringens handleplan vil også tage det sukkersøde ud af e-cigaretterne:

- Nogle af de smage og indpakninger, der tilbydes i e-cigaretter, er nærmet som Filur-is og slik fuldstændig målrettet børn. Det vil vi gerne have strammet op på, for selvfølgelig må der være forskellige smage, men det må ikke være en slikbutik, siger Magnus Heunicke.

Sundhedsministeren håber, at et bredt udsnit af partierne i Folketinget kan blive enige om en omfattende indsats, som skal stoppe de unge i at tænde cigaretten og blive rygere.

Spørgsmålet er, hvem der skal lægge stemmer til, for stort set alle de andre partier har lagt op til en noget højere stigning i prisen på en pakke cigaretter.

- Vi kommer til at indkalde til forhandlinger om både den pakke, jeg har skitseret her, og selvfølgelig om prisen på cigaretter. Vi lægger op til en stigning på 25 procent, og jeg har da også registreret, at selv Venstre og Konservative ønsker en højere stigning. Det er markant anderledes, end da de var i regering, konstaterer Magnus Heunicke.

Rygning i skoletiden skal forbydes forbydes fuldstændigt - også på erhvervsskolerne, mener regeringen. Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Vores demokrati betaler prisen for Big Techs angreb på de lokale annoncekroner

I dag melder Jysk Fynske Medier ud, at mediehuset skal spare 117 mio. kr. i 2020 - samlet 228 mio. kr. fra 2022. En udmelding, der gør ondt på alle os, der er af den opfattelse, at journalistisk redigerede medier er en af grundpillerne i vores demokrati. Situationen er ikke unik for Jysk Fynske Medier. Sparerunden er en øvelse, vi desværre har set alt for mange af de senere år – fordelt over hele landet både lokalt, regionalt og landsdækkende.Besparelserne kommer som konsekvens af en medie- og annonceudvikling, der disse år rammer de lokale og regionale medier ekstra hårdt. Annonceomsætningen bevæger sig i store linjer fra print til digital, og fra de danske medier til techgiganter som Facebook og Google. I 2018 stod de to giganter for 61 procent af den danske annonceomsætning på internettet. Ikke mange ører af den indtjening er ført tilbage til og investeret i dansk indholdsholdsproduktion og journalistik. Og det har konsekvenser.En betydelig del af Facebook og Googles omsætning kommer fra lokale servicevirksomheder og den lokale detailhandel. Det er penge, som tidligere blev brugt på annoncering i lokale ugeaviser og lokale dagblade og som på den måde var med til at finansiere den lokale presse og dermed støtte det lokale demokrati. Ved årtusindskiftet havde de lokale og regionale ugeaviser på landsplan en print-annonceomsætning på knap 2,9 mia. kr. I 2018 havde samme medier en annonceomsætning på 1,24 mia. kr. Det svarer til et fald på 58 procent. Og alene fra 2017 til 2018 faldt annonceomsætningen med 154 mio. kr.Tilsvarende tendens ser vi for de regionale dagblade, der i 2014 havde en annonceomsætning på knap 425 mio. kr. I 2018 talte kasseapparatet bare 233 mio. kr. Det er dybt bekymrende tal, fordi det som bekendt alene er annoncekroner, der finansierer de lokale ugeaviser – og i nogen grad de regionale dagblade. Og på trods af, at mange i dag får deres nyheder fra diverse digitale kanaler, så er der fortsat flere end 2 millioner danskere, der ugentligt læser den lokale ugeavis på print.Annonceudviklingen har afledte konsekvenser og medfølgende udfordringer, som den danske mediebranche og efter bedste evne navigerer efter. Derfor er det mere end vigtigt, at vores folkevalgte politikere til foråret, når medieforhandlingerne begynder, ikke misser betydningen af noget af det allermest nære og demokratiske, vi har: De lokale og regionale medier.I medieaftalen 2019-2023, indgået af VLAK-regeringen i juni 2018, blev der givet en tiltrængt støtte til og fokus på betydningen af lokale og regionale medier. Klart og tydeligt endda. Det lød blandt andet, at det var en prioritet at sikre en bedre balance mellem landsdækkende og lokale samt regionale medier. Et konkret initiativ lød, at der fra og med 2020 skulle etableres en ny demokratistøttepulje med henblik på at støtte distrikts- og ugeaviser. Kontant lød støtten på 25 mio. kr. øremærket de lokale ugeaviser.Siden aftaleindgåelsen 2018 har vi imidlertid fået en ny regering og et flertal i Folketinget imod den nuværende medieaftale. Derfor er puljen med de 25 mio. kr. til ugeaviserne ikke blevet ført ud i livet. Det nye politiske flertal i Folketinget betyder forhåbentligt ikke, at de lokale og regionale medier ikke kan se frem politisk opbakning i et nyt medieforlig. Detaljen er bare, at vi endnu ikke ved, om det er tilfældet. Og mens vi venter, så bliver situationen for de regionale og lokale aviser samt ugeaviserne bare værre og værre.S-regeringen har kommunikeret et gentagende og tydeligt fokus på og ambitioner om at styrke det danske demokrati. At man vil sikre betingelserne for tillid til vores institutioner. Vi minder i den sammenhæng om, hvilken betydning de lokale og regionale medier har for nærdemokratiet, sammenhængskraften og det, der vedrører os alle - vores fælles hverdag.Derfor er det også glædeligt, at fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) til fagbladet Journalisten har udtalt: ”Regeringen lægger meget stor vægt på, at et stærkt lokalt demokrati også kræver en stærk lokal og regional presse. At vi har en lokal presse, der også kan dække det lokale politiske liv og sikre dækning af beslutningerne på rådhuset og i regionerne.”Journalistiske vagthunde er vigtige, men de lokale ugeavisers og dagblades store betydning ligger også i at skildre de begivenheder, der berører borgernes hverdag. Det kan være alt fra foreningslivet, kriminalitet i lokalområdet, åbningen af nye butikker, kulturarrangementer og sportsaktiviteter til de politiske debatter i kommunalbestyrelsen. Alene de godt 200 lokale ugeaviser i Danmark er forskellige både i redaktionelt omfang, oplag og prioritering af indhold, men de har hver for sig en vigtig rolle at spille i lokalsamfundene.De lokale og regionale medier skal tilpasse sig markedet og udvikle deres journalistiske og kommercielle produkt. Måske ugeaviserne i fremtiden skal udkomme i nye formater og på nye platforme. Tro os, forretningsmodellerne vendes, drejes og testes over hele landet. De svindende redaktioner og mediehuse kæmper. Viljen er der. Men det er ikke nok.Det er tvingende nødvendigt, at der fra politisk hold er fokus på betydningen af lokale og regionale medier, og at rammevilkårene for et mangfoldigt medielandskab opretholdes i en ny medieaftale. Lokale og regionale medier er en afgørende betingelse for et tillidsfuldt (lokalt) samfund og et velfungerende (lokalt) demokrati.Kilder: Mediernes annonceomsætning, side 9, kilde: Det Danske Reklamemarked 2018, IRM. Omregning til faste priser: Danmarks Statistik, Forbrugerprisindeks (basisår: 2015). Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.Annoncestatistik dagblade 2017 – 2019Annoncestatistik dagblade 2014 – 2016

Annonce