Annonce
Danmark

Regeringen vil sænke bundskat grundet kommuners skattestigning

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Samlet set øger kommunerne skatterne med 293 millioner kroner. Derfor vil regeringen sænke bundskatten.

Hvis man spiser for mange kager, kan man af sin partner blive bedt om at løbe en tur for at tabe sig.

Med lidt god vilje kan samme princip overføres til en række kommuner, der har hævet skatterne med for meget. Derfor vil den røde regering sænke bundskatten kollektivt, så skatterne samlet holdes i ro.

- Jeg har for nylig aftalt med KL, at kommunerne skulle holde skatten i ro i 2020, men den aftale har kommunerne ikke overholdt.

- Derfor mener regeringen også, at de penge, kommunerne nu får i ekstra skatteindtægter, skal gå til at sænke bundskatten tilsvarende, så skatterne samlet set holdes i ro. Præcis som vi aftalte, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en skriftlig kommentar.

Kommunerne øger skatterne med 293 millioner kroner i 2020, hvilket svarer til en stigning på 0,1 procent.

I alt øger ti kommuner skatten med 304 millioner kroner, mens fem kommuner har sænket skatten med i alt 11 millioner kroner.

I budgetaftalen for 2020 havde regeringen aftalt med KL, at kommunerne ville arbejde for, at skatten ikke skulle stige samlet.

Kommunernes Landsforening henviser til, at der er en udligningsreform på vej, og derfor er fremtiden så usikker, at få kommuner har turde sætte skatten ned.

Det ville have modvirket problematikken, da der er en samlet økonomisk ramme, som kommunerne skal holde sig inden for.

En ny udligningsreform skal være på plads inden kommunalvalget i 2021, har regeringen oplyst. Den går ud på, at kommunerne tvinges til at omfordele midler fra rige til fattige kommuner.

Ti kommuner har fået dispensation til at hæve skatten i 2020, og de vil være undtaget for en individuel sanktion.

Rent formelt vil regeringen søge tilslutning til, at den statslige bundskat nedsættes med et beløb, der cirka svarer til den kommunale skatteforhøjelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Annonce