Annonce
Danmark

Regeringen vil stille sprogkrav til udenlandske læger

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Minister vil indkalde Danske Regioner til et møde for at drøfte sprogkrav til udenlandske læger.

Regeringen vil stille sprogkrav, som alle udenlandske læger skal leve op til for at få arbejde på et dansk sygehus.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til DR.

- Det er helt uholdbart, at vi har situationer, hvor patienter kommer ind og møder læger, der taler et så gebrokkent dansk, at de faktisk ikke forstår et ord af, hvad der bliver sagt, siger ministeren til DR.

Sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale fra EU-lande kan få arbejde i Danmark helt uden krav til deres danskkundskaber. Kommer de fra lande uden for EU, skal de først bestå en test, men den har været beskyldt for kun at vise, om de kan læse og skrive dansk - ikke om de kan føre en samtale.

- Det er så afgørende en del af behandlingen af vores patienter, at man kan kommunikere med sin læge, og det kan vi aldrig gå på kompromis med, siger Magnus Heunicke og fortsætter:

- Som patient er man jo prisgivet uanset hvad, hvis lægen ikke kan tale dansk, så det kan forstås.

Hvordan man skal sikre, at læger, sygeplejersker og andre medarbejdere på sygehusene kan tale et letforståeligt dansk, er sundhedsminister Magnus Heunicke ikke sikker på endnu.

- Jeg vil indkalde Danske Regioner til et møde for at drøfte, hvordan vi kan lave et nationalt sprogkrav, der giver mening for vores patienter og giver mening på vores sygehuse, siger han til DR.

Ministeren slår samtidig fast, at kravene skal være fleksible og afhænge af, hvilke arbejdsopgaver personalet har.

Tidligere på året sendte den daværende sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V), et forslag til høring, om at regionerne skulle tage ansvar for sprogkrav hos udenlandske læger.

- Derfor er vi selvsagt positive overfor, at den nye regering arbejder samme vej, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

Hos Enhedslisten er sundhedsordfører Peder Hvelplund positiv over for ministerens forslag om sprogkrav. Dog mener han, at krav om faglige kompetencer skal følge med.

- I samme omgang vil vi skærpe krav til kvalifikationer. Så læger, der har taget uddannelse i EU lande, bliver mødt af de samme krav, som læger, der har taget deres uddannelse i et tredjeland, siger Peder Hvelplund.

I 2017 var der ifølge DR mere end 2000 læger med udenlandsk baggrund ansat her i landet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce