Annonce
Vejle

Regnestykke holder ikke: Politiskole i Vejle bliver ikke næsten lige så dyr som at bygge en ny

Arkivfoto

Vejle: Det kommer til at koste over en halv milliard kroner at ombygge den tidligere sygeplejeskole i Vejle til en ny politiskole, og dermed vil prisen på ombygningen være mere end 90 pct. af prisen for en helt nybygget skole i Herning.

Sådan sagde og skrev Radio24syv tirsdag den 19. september, men det er kun den halve sandhed.

Artiklen tog nemlig ikke højde for, at der i forbindelse med etablering af en ny skole ville skulle afsættes et ukendt beløb til særindretning og udearealer. Det ville betyde, at den nye skole ville blive dyrere end de 522 millioner kr., som blev holdt op mod en pris på 504 millioner kr. for den ombyggede skole i Vejle.

Politiforbundet var tirsdag ude med kritik, da Radio24syv bragte historien på baggrund af tal fra Bygningsstyrelsen. At skolen i Vejle bliver dyrere end først beregnet med en pris på 504 millioner kr. er altså korrekt, men det var ikke korrekt, at en helt nybygget skole i Herning "kun" ville koste 522 millioner kr. Det har Radio24syv selv berigtiget i radioen fredag morgen og føjet til den oprindelige artikel på stationens hjemmeside her.

Nybyggeri et fatamorgana

Det blev tidligere på året besluttet, at en ny politiskole vest for Storebælt skulle placeres i eksisterende bygninger i Vejle. Det skete efter flere måneders tovtrækkeri, hvor regeringen ville bygge en helt ny skole i Herning, mens Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet kæmpede for, at bygningen skulle placeres i eksisterende bygninger.

De to partier argumenterede dengang for, at det ville være både hurtigere og billigere end at bygge en helt ny skole, og at det derfor var den rigtige løsning. Blandt fortalerne for at benytte en eksisterende bygning var Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

"Vi foretrækker en eksisterende bygning på grund af prisen og muligheden for hurtigere at uddanne betjente", sagde han i januar til Ritzau.

Og i december sagde han følgende til Jyllands-Posten:

"I mine øjne er nybyggeri et fatamorgana. For det første på grund af prisen på omkring 550 mio. kr. Jeg forstår ikke, hvordan regeringen vil finansiere det". Men i dag står det klart, at skolen først vil stå klar i 2020, ligesom den ville have gjort ved et nybyggeri, og at prisen alligevel ender over en halv milliard kroner.

Hos politifolkenes faglige organisation, Politiforbundet, har man hele tiden argumenteret for, at en ny skole skulle bygges fra grunden.

Formand for Rigspolitiforeningen Jørgen Olsen mener, at beslutningen om at renovere den eksisterende bygning skyldes, at politikerne ignorerede fakta.

- Politikerne udtalte sig mod fakta, for rapporten viste jo allerede dengang, at det ville tage længere tid at renovere end at bygge en ny skole, så de ignorerede fakta. Nu er det spændende, om man overhovedet kan holde den her pris. Ting kan jo udvikle sig hen ad vejen, så vi må håbe, man har taget alle de forbehold, der skal tages i forbindelse med renoveringen, siger Jørgen Olsen til Radio24syv.

Annonce

13 millioner om året

Selve ombygningen af den tidligere sygeplejeskole i Vejle vil koste 266 millioner. Dertil kommer køb af selve grunden til 35 millioner.

Men der er flere udgifter, der skal lægges til. For det første skal der opføres nye værelser for 100 millioner, og dertil kommer renter, der løber over en 20-årig periode. Dermed løber prisen op i samlet set 504 millioner kroner.

Der spares dog hvert år omkring 13 millioner kroner i leje- og driftsomkostninger ved at vælge den eksisterende bygning i Vejle frem for en nybygget politiskole.

Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten her

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia kom hjem fra Esbjerg med mere end tre point: Nu kan det ikke gå galt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Efter Bjerregaard-sag: Forstå, hvorfor et nederlag i Fredericia vil gøre særligt ondt på Socialdemokratiet

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia

Alarm 112

Lys i voldgraven udløste stor-alarm - dykkere gennemsøgte koldt vand men fandt kun lygte

Fredericia

Reaktioner efter meningsmåling: Træls start for vagthund, borgmester har misundelige kolleger, og K jagter tredobling

FC Fredericia

Træner Michael Hansen savnede mod og beslutsomhed: Det kom, og så tog FC Fredericia tre point med hjem fra Esbjerg

Alarm 112 For abonnenter

Ordrerne blev 'helt abnorme': Sådan gik det til, da Sygehus Lillebælt opdagede million-bedrageri

KLUMME For abonnenter

Ny Olsen Banden-film indspilles i Vejle: Kampen om Posthusgrunden

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

FC Fredericia For abonnenter

Det var solidt mere end prangende: En enkelt FC Fredericia-spiller stak dog ud

Middelfart For abonnenter

Padelcenter i Middelfart tæt på åbning: Spil på to udendørs baner til halv pris den første måned

FC Fredericia

Se videoanalyse og højdepunkter: FC Fredericia sled sig tilbage og til dramatisk sejr - sejrsmålet scoret næsten fem minutter inde i tillægstiden

Annonce