Annonce
Udland

Rejserestriktioner i Frankrig ophæves den 3. maj

Regeringen håber, at barer og restauranter kan genåbne med udeservering i midten af maj.

De franske myndigheder ventes den 3. maj at ophæve rejserestriktioner, der blev indført for at dæmme op for udbredelsen af covid-19.

Det oplyser en talsmand for regeringen efter et regeringsmøde onsdag.

Regeringstalsmanden Gabriel Attal siger også, at præsident Emmanuel Macrons regering håber, at barer og restauranter kan genåbne med udeservering i midten af maj.

- Men den 3. maj gælder det ophævelsen af rejserestriktioner, siger han.

Genåbningen sker, efter Frankrig har oplevet en tredje bølge af pandemien med mange smittede og stigende dødstal.

Nu er der en forventning om, at smitten er på tilbagetog, og at det er plads til genåbning. Delvis fordi så mange er ved at blive vaccineret mod vocid-19.

Skolerne har været lukket i april for at bremse tilfældene med covid-19. Men børnehaver og yngre skolelever kan vende tilbage på mandag. De ældre elever må vente til 3. maj.

Lige nu er reglen, at folk skal opholde sig inden for 10 kilometer af deres hjem, og de må ikke bevæge sig ud efter klokken syv om aftenen.

Restauranter, beværtninger og caféer har været lukket lige siden 30. oktober.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce