Annonce
Trekantområdet

Rektors formaning på Rosborg: Husk at skelne mellem skidt og kanel

Rosborg-rektor Hanne Hautop opfordrede de 19 afgangsklasser til at være modige og tage ansvar. - Vores fornemmeste opgave på gymnasiet har været at lære jer at skelne mellem skidt og kanel, mellem sandt og falsk, sagde rektor. Arkivfoto
Rektor på Rosborg Gymnasium & HF Hanne Hautop var fredag hurtig på fødderne og gik på skift mellem fire lokationer på skolen for at holde translokation og 19 dimissionstaler.
Annonce

Vejle: 19 afgangsklasser med festforberedte studenter er lig med 19 dimissionstaler i en coronatid, hvor afstandskrav stadig er at mærke.

Og sådan gik det for sig på Rosborg Gymnasium & HF, hvor skolen havde udpeget fire lokationer, som afgangsklasserne forskudt befandt sig i i løbet af fredagen.

Rektor Hanne Hautop gik på skift mellem lokationerne og holdt en kort dimissionstale og uddelte eksamensbeviser til eleverne, som havde deres to nærmeste pårørende med. Herefter skyndte rektoren sig videre til næste klasse.

I sin dimissionstale lagde Hanne Hautop meget vægt på, at de unge mennesker skal tage ansvar for fremtiden.

- Vores fornemmeste opgave på gymnasiet har været at lære jer at skelne mellem skidt og kanel, mellem sandt og falsk, mellem rigtig og forkert. Nu er det jeres tur til at overtage ansvaret, til at gøre tingene på jeres måde. Det er mit håb, at I alle får opfyldt netop jeres mål og drømme for fremtiden. Også selvom en flagermus i Kina pludselig kom i vejen, og jeres drømme nu må finde nye veje, sagde Hanne Hautop.


Det er mit håb, at I alle får opfyldt netop jeres mål og drømme for fremtiden. Også selvom en flagermus i Kina pludselig kom i vejen.

Hanne Hautop


Til slut i sin dimissionstale rådede rektoren studenterne til ikke at være bange for at begå fejl og leve vildt. Hun citerede digteren Michael Strunge (1958-1986).

- I skal folde drømmenes faner ud lige nu. Og netop det - at folde drømmenes faner ud - vil jeg slutte af med og læse op fra et Strunge-digt. "Vi er drømmens bannerførere / selvom vores naivitet bærer dybe ar fra hverdagens kampe. / Vi forkynder velvære og bløde senge / brugt til søvn og elskov. / Vi synger i specielle frekvenser / der får murene af norm og ensartethed / til at vælte."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce