Annonce
Danmark

Rema1000 går i front med klimaløsning på CO2-forbrug

Ny teknik med genanvendelse af CO2 kan reducere Rema1000's dieselforbrug i lastbiler med over en halv million liter om året. Pr-foto
Dagligvarebutikken Rema1000 er blevet bannerfører blandt supermarkeder i at mindske CO2-forbruget hos sine lastbiler. Et køleanlæg i lastbilerne genbruger CO2 til at køle varerne ned under transporten og vil spare tusindvis af liter diesel om året. Nu fordobler discountkæden sin kapacitet med nyt anlæg.

Der skal bruges mindre diesel i transportsektoren, og derfor udvider supermarkedskæden Rema1000 nu sin kapacitet til at reducere brændstofsforbruget hos lastbilerne yderligere.

En nyt CO2-anlæg hos Rema 1000’s fødevarelager i Vejle bliver onsdag indviet til at supplere det eksisterende anlæg hos hovedlageret i Horsens, og det vil give en besparelse af diesel på omkring 570.000 liter på årsbasis.

Det er den norske koncern Reitan, som driver Rema1000, og transportchef hos Reitan Distribution, Preben Lyng, er begejstret for, at virksomheden har fået indført det nye køleanlæg i lastbilerne.

- Rema1000 har en holdning om, hvordan vi begærer os med miljøet, og jeg er stolt af at være i en virksomhed, som ikke kun snakker om at vil reducere CO2-forbruget, men som også gøre noget ved det, siger han.

Omregnet i CO2 vil det mindre dieselforbrug til lastbilerne ifølge Rema1000 give en reduktion på 1.500 tons. Det svarer til omkring 450 personbilers CO2-udledning, der kører 20.000 kilometer om året.

- For hver liter dieselolie, man brænder af, danner man 2,7 kg CO2, så det giver en besparelse, siger Preben Lyng.

Den nye køleteknik giver også andre fordele, forklarer han.

- Foruden at anlægget er stort set CO2-neutralt, så er der også fordele med, at det er mere støjsvagt at køre med, samt at det er med til at øge fødevaresikkerheden under nedkøling med en bedre temperaturkontrol, siger han.

Annonce

Reducering af CO2-forbrug

Rema1000 har som den første supermarkedskæde i Danmark valgt at gå fuldt ud med at reducere CO2-forbruget på nedkøling af varer under transport.

I 109 af kædens 113 lastbiler er der etableret CO2-anlæg med cryoteknologi, som reducerer dieselforbruget med 570.000 liter om året, svarende til 1.500 tons.

Det er det amerikanske firma Thermo King, der står bag cryoteknologien. Sammen med det norske energiselskab Yara og den danske serviceleverandør KH OneStop leverer de udstyr og CO2 til de danske anlæg hos Rema1000 i Horsens og det nyetablerede lager i Vejle.

Rema1000 har i dag 334 butikker rundt i landet med godt 12.500 ansatte, og det er det norske selskab Reitan, som ejer discountkæden. På det danske dagligvaremarked står Rema1000 for en andel på omkring 15 procent.

Langsigtet investering

Teknikken bag anlægget hedder cryoteknologi og består i, at Rema 1000’s lastbiler har fået installeret et nedkølingssystem med en trykbeholder med CO2. Når kuldioxid bliver sendt igennem anlægget, bliver den omdannet til tøris og køler madvarerne ned, hvilket reducerer dieselforbruget.

Lastbilerne skal jævnligt tanke CO2 op, og anlægget i Horsens og det nye i Vejle består af en CO2-tank, som genbruger CO2 fra produktion af kunstgødning, hvilket er næsten 100 procent klimaneutral.

Rema1000 indførte i 2012 sine første køleanlæg i flere lastbiler og er blevet udvidet igennem årene til 109 af supermarkedets 113 lastbiler. For koncernen har det økonomisk været en langsigtet investering, forklarer Preben Lyng.

- Det er stort set omkostningsneutralt. Det er en større udgift at indføre her og nu, men fordelene har været det værd, og på langt sigt skulle det gerne betyde, at vi får en god investering ud af det, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Bredt forlig på plads: Flere upopulære spareforslag blev pillet af bordet

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Krævede svar på mange spørgsmål

Annonce