Annonce
Fredericia

Rengøringsmiddel kom i forkert container: Røg og mærkelig smag i munden

Brandvæsenet blev kaldt til genbrugspladsen på Industrivej, da der kom røg op fra en gammel flaske med rengøringsmiddel. Arkivfoto
Annonce

Fredericia: Husk at sortere affaldet rigtigt.

Den regel gælder for alle besøgende på genbrugspladsen på Industrivej, men det glippede torsdag for en gæst. En flaske med rengøringsmiddel røg i glas-containeren i stedet for beholderen for farligt affald.

- Der kom lidt røg fra flasken, og medarbejderne syntes, de fik en mærkelig smag i munden, når de var i nærheden, siger indsatsleder Christina Fischer fra TrekantBrand.

Brandfolkene rykkede ud ved 18.30-tiden og tog sig af flasken, og de fjernede desuden en grøn plastikbeholder.

- Vi vurderer, at der har været salmiakspiritus i flasken. Det var en af de gamle slags, man førhen fik i glasflasker. Så nogen har været i gang med at rydde op. Vi fandt også en grøn plastikflaske i beholderen, hvor vi ikke længere kunne se på etiketten, hvad der var i, fortæller Christina Fischer.

Brandfolkene spulede rengøringsmidlet i den åbne container væk med vand. Der var tale om små mængder rengøringsmiddel, og indsatslederen vurderede ikke situationen til at være farlig. Men episoden er en anledning til at huske at sortere affaldet rigtigt på genbrugspladsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia For abonnenter

Live: Kan FC Fredericia slå overmagten fra Silkeborg?

Fredericia

Dagens coronatal for Fredericia er klar: Vigtigt parameter falder fortsat - men flere er konstateret smittet

FC Fredericia

En uhyggelig modstander: FC Fredericia vandt senest over Silkeborg i 2016

Fredericia For abonnenter

Poser kan blive erstattet af spande: Det vil sætte renovationsudgiften i vejret

Annonce