Annonce
Fredericia

Renovering af tunneller skal bringe bydele sammen: Korskærparken får 300.000 til belysning og ny maling

Projektchef for den boligsociale Helhedsplan Kasper Søstrøm, fortæller, at de tre tunneller til Korskærparken i løbet af i år får belysning og bliver malet, så de fremstår mere indbydende at bruge. Foto: Dorte Brandsen
Helhedsudvalget vil åbne Korskær mod byen. Bydelens beboere skal være en del af byens mange fællesskaber. Desuden bliver der sat ind for at skærme bydelens børn og unge mod en gruppe unge mænd, som jævnligt hænger ud i bydelen og skaber utryghed.
Annonce

Fredericia: De såkaldte corona-penge på Fredericia Kommunes anlægsbudget kommer også Korskærparken til gode.

Der er afsat 300.000 kroner til at forskønne de tre tunneller til bydelen med belysning og maling i løbet af 2020.

Meningen er, at tunnellerne fremover skal være mere indbydende at træde sin gåtur ad - både for beboerne i Korskærparken, når de skal ud i Fredericia - men også for resten af byens indbyggere ind i Korskærparken. Tunnellerne skal dermed bringe bydelene sammen.


Vi tror på, vi kommer af listen, men med coronakrisen, som har ramt bredt i Danmark, bliver sådan et boligområde hårdt ramt, og vi kender ikke effekten endnu.

Turan Savas (S)


Renoveringen er et af de nye tiltag, som det nye helhedsplansudvalg står bag. Udvalgets levetid er blevet forlænget til årets udgang.

- Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken igen, for der bliver gjort et kæmpe stykke arbejde. Vi skal være med til at sætte initiativer i gang, siger formand for helhedsudvalget Turan Savas (s).

Helhedsudvalgets mål er at skabe en sammenhængende indsats i forbindelse med udviklingen af boligområderne - og altså ikke kun Korskærparken. Et håb fra udvalget er dog, at Korskærparken kommer af ghettolisten, som bydelen igen blev en del af i december 2019, efter man året før var røget af listen.

- Vi tror på, vi kommer af listen, men med coronakrisen, som har ramt bredt i Danmark, bliver sådan et boligområde hårdt ramt, og vi kender ikke effekten endnu, forklarer Turan Savas.

Annonce

Problemer med unge mænd

Projektchef for den boligsociale helhedsplan Kasper Søstrøm kommer meget i Korskærparken og fortæller, der er sociale problemer, som skal løses, men at bydelen i bund og grund er et meget trygt sted at opholde sig - på trods af stemplet som ghetto.

Sammen med en række medarbejdere forsøger han at bygge Korskærparken, Sønderparken og andre boligområder sammen med resten af Fredericia. Missionen er at involvere civilsamfundet i form af erhvervslivet og foreningslivet, så Korskærparken ikke bliver en by i byen, men en del af Fredericia i højere grad.

Helhedsplanudvalget

Det nye udvalg består af de tre politikere: Formand Turan Savas (S), Tina Horne (S) og Peder Tind (V).

Derudover er en række eksterne repræsentanter udpeget: Finn Muus Boligkontoret Fredericia, Jens Christian Lybecker Boli.nu, Einar Kring Best Western Hotel Fredericia, Karina Dahlmann Hannerup Kirke, Signe Greve Bentsen DGI, Michael Weiss Sydøstjyllands Politi.

Derudover vil projektchef for Helhedsplanen Kasper Søstrøm og vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard deltage som faste gæster ved møderne.

Repræsentanter for beboerne vil blive inviteret til møderne, som skal holdes ude i boligområderne.

Der er allerede en række forskellige initiativer i gang, som samler beboerne i Medborgerhuset, hvor der blandt andet bliver spillet banko, serveres mad i caféen og beboerne samles til forskellige aktiviteter som en tur på rulleskøjter. De fortsætter, men der bliver også flere aktiviteter ud af bydelen.

Pt. er der dog en gruppe unge, hvis adfærd ikke er ønsket, som jævnligt mødes i Korskær. Dem forsøger man at sætte ind overfor.

- Vi har en udfordring med en flok lokale unge mænd, som hænger ud og skaber lidt udfordringer. Herude skal det ikke være normalen at se nogen være skæve. Vi har nogle hundrede børn herude, og det skal ikke være den flok, der definerer området, slår Kasper Søstrøm fast.

Hvem der skal male tunnellerne er ikke på plads, men det er slået fast, at det skal være med inddragelse af bydelens beboere. Foto: Dorte Brandsen
Annonce
Annonce
Fredericia

Ny hjertestarter i Kanalbyen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

For langt til Kolding: DF vil have testcenter til Fredericia

Fredericia

Efter badeulykke på Østerstrand: Badegæster siger ja tak til mere skiltning

Alarm 112 For abonnenter

Beboer i chok efter natligt knivoverfald på Devantiersvej: Falske betjente stak kvinde

Annonce