Annonce
Læserbrev

Renovering. Der er ikke styr på sikkerheden på Moldevej

Asbest, isolering, sikkerhed, nøgler med videre er noget, man skal have styr på. Også når man bruger billig, ufaglært udenlandsk arbejdskraft med en anden kultur og byggeskik.

Læserbrev: Ud over, at det sædvanligvis er Søren Ahle Hansens stil altid at give lejerne skylden - hvad fik så direktøren i Østerbo til at sige til VAF (artikel i Vejle Amts Folkeblad 14. oktober, red.), "at beboerne i Gunhild Nielsens blok og nabo-blokken på Moldevej, i sin tid selv besluttede, at de ville blive boende, mens renoveringsarbejdet stod på".

Når han ved, at det ikke passer?

For det første har punktet aldrig været på valg. For det andet har Østerbo, år inden arbejdet gik i gang, besluttet: "Det er ikke alle, som skal genhuses, men beboerne i de opgange, der jf. helhedsplanen skal ombygges til tilgængelighedsboliger, er nødvendige at genhuse. Der vil blive afholdt et individuelt møde med hver af de beboere, som skal genhuses."

På samme møde spørger en beboer: "Kan vi blive boende i de lejligheder, som kun skal renovere?" Østerbo svarer ”Ja, her skal man ikke genhuses”. Søren Ahle Hansen deltog selv i mødet.

Det er sikkert sandt, at Østerbo har tre fuldtidsansatte medarbejdere siddende på et kontor til løbende at kvalitetstjekke det store renoveringsprojekt. De er kommet to gange i min lejlighed for at tjekke mig. Første gang var på baggrund af min henvendelse til dem, blandt andet angående en fejlhængt køkkendør, anden gang var for at tjekke, om jeg havde ryddet plads nok til håndværkerne.

Østerbo fører ikke proaktivt tilsyn i lejlighederne, det overlader de til beboerne De har derfor heller ikke set de store åbenstående huller, Casa lavede i loftet fra lejlighederne til asbestoprydningen på loftet. De har heller ikke set den rekordstore mængde regnvand, der er trængt ned i den nye utildækket hulmursisolering, og de har ikke set hullerne i isoleringen omkring de nye døre og vinduer.

Naturligvis så de ikke vore lyskontakter blive gemt bag en ny gipsvæg, fuldt bevidst.

Østerbo har ikke set den svinesti, Casa efterlader os i, for hverken oprydning eller rengøring gider Casa bruge penge på, og det er nogle gange farligt.

For et par dage siden havde vi et kraftigt blæsevejr, og det var for mange af os en uhyggelig oplevelse, På stilladset blæste plader, bjælker og andet rundt eller faldt ned. En stor plade landede få centimeter fra naboens vindue. Det var et rent held, vi ikke fik noget blæst ind gennem vinduerne. Falck kunne ikke hjælpe, fordi de mente, det var for farligt at rydde stilladser i det vejr.

Østerbo ved godt, vi aldrig kan være sikre på, vi kan komme ind i eller forlade, lejligheden, fordi Casas låse svigter, men de vælger ikke at gøre noget ved det.

Det er muligt, at de fejl, Gunhild Nielsen nævner, er fejl, man uvilkårligt oplever. Men asbest, isolering, sikkerhed, nøgler med videre er noget, man skal have styr på. Også når man bruger billig, ufaglært udenlandsk arbejdskraft med en anden kultur og byggeskik. Dette er ikke en kritik af arbejdskraften, men af byggeledelsen og tilsynet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgelige og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce