Læserbrev: I et indlæg skriver Nye Borgerlige 10. januar, at de vil have fakta på bordet:
"Nye Borgerlige vil arbejde for at udvikle kommunen og sikre borgerne i alle generationer. Der skal være ordentlige pasningsordninger, uddannelser, arbejdspladser, sundhedspleje og seniorboliger til alle og samtidigt være en fornuftig økonomi."
Det er jeg ganske enig i. Fakta på bordet.
Derfor vil jeg spørge Nye Borgerlige: Hvad er det, I helt konkret vil gøre for de ledige, syge, fleksjobbere, førtidspensionister med flere?
Inger NielsenNår jeg spørger, er det dels fordi, at er der noget, vi som udvalg har overset, og det er der nok, og dels fordi i Nye Borgerliges budget til finanslov er lagt en besparelse ind på 12 mia. kr. - det svarer til, at Fredericia skal spare 113 mio. kr. alene på jobcenteret.
Når jeg spørger, er det dels fordi, at er der noget, vi som udvalg har overset, og det er der nok, og dels fordi i Nye Borgerliges budget til finanslov er lagt en besparelse ind på 12 mia. kr. - det svarer til, at Fredericia skal spare 113 mio. kr. alene på jobcenteret.
Men som nævnt er jeg ret åben for forslag, og mon ikke de øvrige i udvalget gerne vil vide, hvilke forslag I har.
Ellers vil nogle af vælgerne sikkert gerne vide det. Især dem, der befinder sig i en af grupperne.
Det kunne selvfølgelig også være rart, om der kom fakta på bordet i de andre områder, men jobcenteret vil være helt fint denne gang.