Annonce
Læserbrev

Replik: Primitiv kritik af Venstres forslag om halvering af momsen

Et kort blik på ledighedsstatistikkerne fortæller os, at der er hårdt brug for, at vi handler nu og her, og en nedsættelse af momsen året ud vil være en rigtig god løsning til at få gang i vækst og jobskabelse.
Annonce

Læserbrev: 30. maj kunne jeg læse DF-byrådspolitiker i Vejle Svend Erik Nielsens kritik af Venstres forslag om en halvering af momsen året ud. En noget misforstået kritik, for nu at sige det mildt.

Kritikken bliver nemlig udrullet med et unuanceret fokus på, hvor mange penge statskassen, isoleret set, går glip af, hvor mange offentligt ansatte det så kan omregnes til.

Det er selvsagt helt håbløst at anskue en skattelettelse med så primitive briller.

Dynamikken er nemlig en helt anden. En nedsættelsen af momsen er en hurtig og effektiv måde at få penge ud i det danske samfund. Et målrettet redskab til at få gang i det indenlandske forbrug.

Når momsen nedsættes, bliver det billigere for danskerne at købe alt fra grøntsager til børnetøj, og det får forbruget til at vokse - til gavn for danskerne, men også til gavn for virksomhederne, der vil opleve et boost i efterspørgslen af deres varer.

Det er en hjælpende hånd til både små og store virksomheder og vil kunne skabe over 10.000 arbejdspladser.

Et kort blik på ledighedsstatistikkerne fortæller os, at der er hårdt brug for, at vi handler nu og her, og en nedsættelse af momsen året ud vil være en rigtig god løsning til at få gang i vækst og jobskabelse.

Det er nu engang en forudsætning for også i fremtiden at have råd til vores fælles velfærd.

Det ærgrer mig, at Svend Erik Nielsen har misforstået Venstres forslag så eftertrykkeligt, men jeg håber, at jeg med dette indlæg har rettet op på den misforståelse og skabt klarhed om baggrunden for Venstres forslag om halvering af momsen.

Troels Lund Poulsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Fredericia

Indbrud i ferietomt hus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: På god fod med Odin

Debat

Forbrugerne stemmer med gaflen

Fredericia For abonnenter

Eksercerhuset renoveres for 8,5 millioner kroner -  husets indhold skal spille sammen med andre kulturhuse

Annonce