Annonce
Erhverv

Restauranter og barer: Coronapas koster de spontane kunder

Fra fredag må restauranter og barer have åbent til klokken 24 og klokken 02 fra midten af juli. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Coronapas giver ingen mening, når de fleste over 50 år er vaccineret, mener Horesta.

Det er glædeligt, at restauranter og barer må begynde at holde længere åbent om aftenen, men at man fortsat skal vise coronapas, koster en del af de spontane kunder og dermed penge.

Sådan lyder det fra Jan Vinther Laursen, formand for Horesta, som repræsenterer barer og restauranter. Han er til daglig direktør for Bone's.

Meldingen kommer, efter at et flertal i Folketinget natten til torsdag blev enige om en genåbningsaftale.

Annonce

- Efter 16 måneder med dårlige nyheder, så er der en vis begejstring. Det er fantastisk igen at kunne møde gæsterne med et smil, der ikke er pakket ind i et mundbind, og at vi kan brede vores aften ud over flere timer.

- Med midt i glæden giver det for os ingen mening at blive ved med at fastholde kravet om coronapas i vores erhverv. Vi forstår ikke, at vi skal levere motivationen for, at danskerne bliver testet. Vi har taget vores slæb.

- Det koster på de impulsive og spontane kunder, at de skal rundt om testkøen flere gange om ugen, og det har vi ikke brug for midt i krisen, siger Jan Vinther Laursen.

Han mener, at politikerne skulle have "kastet terningen" og fundet en anden løsning, der kunne motivere befolkningen til at lade sig teste ofte.

- Vi mener, at det er tilfældigt, at det er vores erhverv, der skal være genstand for test.

- Man kunne have valgt andre erhverv, hvor man kommer ofte - for eksempel dagligvarehandlen - hvor man så skulle vise coronapas. Logikken er i hvert fald den samme.

- Men vi accepterer den virkelighed, der er lagt, men håber, at beslutningerne genovervejes, hvis der i starten af juli er ganske få smittetilfælde, siger Jan Vinther Laursen.

Fra fredag må restauranter og barer have åbent til klokken 24 mod klokken 23 i dag, mens det hæves til klokken 02 fra midten af juli.

Derudover forsvinder kravet om mundbind og arealkrav, hvilket betyder, at man vil kunne have det normale antal gæster.

Ifølge Horesta har branchen mistet 40 milliarder kroner i omsætning alene i 2020, og selv om organisationen ikke bifalder hele aftalen, vil det ifølge Jan Vinther Laursen forbedre forudsætningerne for at tjene penge.

Nattelivet vil fortsat være lukket, men fra 1. september får natklubber og diskoteker lov at genåbne.

/ritzau/

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde fulgte efter gerningsmand trods dårligt knæ: - Jeg havde jo ikke tænkt mig at fange ham og holde ham fast

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Vin- og cocktailbar er klar til åbning: - Vi glæder os til at vise det endelige resultat

Fredericia For abonnenter

Veteraner på sejltur med ro og rutiner: Snart er der plads til endnu flere

Navne

Oversigt: Disse nekrologer og mindeord bragte vi i juli 2021

Erhverv

Ny virksomhed i byen: Med 30 års erfaring går Peter iværksættervejen

Erhverv For abonnenter

Kig med indenfor i Oldenborghus: Spritnye ungdomsboliger står snart klar og der er mange ledige

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv For abonnenter

Fynsk familie tjente formue på slamsugere: De betalte nogenlunde det, vi forlangte

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

FC Fredericia

Truppen vokser: FC Fredericia skriver med venstre back

Fredericia For abonnenter

Har uddelt over 20 verbale lussinger til byrådet og især ét parti: Det er en pligt, siger Jens Jørn

Alarm 112

Tyveri af cigaretter i Sønderparkens Nærkøb udviklede sig: Gerningsmand truede ved at trække hånd over halsen

Annonce