Annonce
Vejle

'Resten ryger nok på sankthansbålet': Sådan siger vejlenserne farvel til mundbindet

Avisen var på gaden for at spørge de handlende ved Vindinggård Center, hvad de tænker om at kunne smide mundbindene fra på mandag. Foto: Thomas Trondal
Fra mandag er det - bortset fra som stående passagerer i kollektiv trafik - ikke længere et krav at bære mundbind. Avisen spørger vejlenserne om, hvad de tænker om lempelsen.

Vejle: Nogle tog forskud på glæderne og havde allerede trukket den lyseblå følgesvend ned under hagen, mens andre troligt steg ud af bilen og tog mundbind på som det første, inden de bevægede sig inden for i butikkerne ved Vindinggård Center.

Natten til torsdag vedtog et bredt flertal i Folketinget den plan, der hen over sommeren skal bringe Danmark tættere på en fuld genåbning. Og her var et af nøglepunkterne mundbindene, der fra 14. juni kun vil være et krav, hvis man er står op i offentlig transport.

Fra 1. september vil der ikke længere være nogen krav til at bære mundbind eller visir.

Annonce

Avisen var derfor på gaden torsdag formiddag for at spørge vejlenserne, hvordan de tager imod nyheden om, at de forherligede og forhadte mundbind bliver udfaset fra på mandag.

1 Lars Skovmøller, 34, forstfuldmægtig

Lars Skovmøller. Foto: Thomas Trondal

- Rent praktisk bliver det da dejligt ikke at skulle have mundbind på. Se bare i dag. Klokken er 9.00, og jeg har allerede haft det på to gange. Jeg pendler 50 minutter om dagen, så i den forbindelse bliver det også bare rart ikke at skulle sidde med noget for munden så længe. Jeg er egentlig også tryg ved det - men i daginstitutionen synes jeg, det er meget rart at have på, når jeg afleverer mine børn.

2 Torkild Madsen, 79, pensionist

Torkild Madsen. Foto: Thomas Trondal

- Jeg synes, det er en lettelse. Brillerne dugger, og jeg plejer egentlig at bruge visir. Men det er lige med at huske at få det med, for med den alder jeg har, sker det, at jeg kommer afsted uden. Der er jo divergerende meninger om, om det er for sent eller tidligt, at de fjerner mundbindene, men jeg synes bare, vi skal se det som et tegn på, at vi går mod lysere tider.

3 Nafisa Hassan, 31, studerende på Campus Vejle

- Fra på mandag? Det vidste jeg ikke. Men det vil jeg glæde mig til, for jeg bruger det rigtig mange gange om dagen. I børnehaven, når jeg går i skole, og når jeg køber ind. Hele tiden, føler jeg.

4 Simon Juel, 15, folkeskoleelev

Simon Juel. Foto: Thomas Trondal

- Det har jo været lidt træls at gå med, så jeg synes, det er dejligt, at vi ikke behøver mundbindet længere. Nogle steder har det også virket lidt underligt. For eksempel når jeg har skulle til svømmetræning. I Børkop Svømmehal skal vi ind gennem skolen, så det giver nu god mening. Men det kan alligevel virke fjollet at have det på til aftentræningerne, hvor vi kun er vores hold på stedet.

5 Edith Petersen, 84, pensionist

- Det er da fint. Jeg bruger det nu kun, når jeg skal ned at handle. Men der er sikkert mange, der er rigtig glade for mundbindet. Jeg har en hel pakke liggende derhjemme, og mon ikke jeg beholder den? Det kunne jo være, jeg fik brug for den.

6 Sara Friborg, 15, og Laura Gredal, 15

Sara Friborg og Laura Gredal. Foto: Thomas Trondal

- Vi tror faktisk, det bliver helt mærkeligt, for man er jo blevet helt vant til at have det på. Måske det kommer til at føles bart? Det bliver i hvert fald fedt ikke at skulle gå rundt med det, nu hvor det er ved at blive så varmt udenfor. Og så det her med, at man nogen gange glemmer det derhjemme. Det kunne faktisk være ret fristende at smide resten af pakken på sankthansbålet.

7 Tasia Kaltoft, 41

- Jeg går ud fra, at myndighederne ved, hvad de laver. Men jeg vil ikke sige, at jeg er helt tryg ved, at vi ikke skal have mundbindene på længere. Så jeg beholder helt sikkert dem, jeg har tilbage.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Ejendomsmægler fremhæver Nørrebrogade-ejendom: - Det er meget sjældent, at denne type bolig bliver udbudt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Er dette løsningen? Kaos-kryds skal måske udstyres med hjemmelavede skilte

Fredericia For abonnenter

Karsten istandsatte tidligere kirke med hjælp fra kendt arkitekt - nu skal den sælges

Alarm 112

Pjedsted indhyllet i røg under halmbrand: Ejer bliver nu sigtet

Fredericia

Efter kritik af udledning af grundvand fra Kanalbyen: Miljørapport viser ingen overskridelser

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Alarm 112

Bilist kørte op ad skrå trailer: Endte på taget efter flyvetur på villavej

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Genåbning af Nørreport trækker ud: Men nu lysner det for bilisterne

Erhverv

Trods sydlig fristelse: Ventelister giver fyldte sommerhuse

Fredericia

Efter to års pause: Studenter var tilbage på  Landsoldatpladsen

Fredericia For abonnenter

Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil hjælpe de ansatte: - Familieafdelingen skriger på flere flere folk

Fredericia

Lille parti med stort valgprogram: Men personsager vil også fylde i efteråret

Annonce