Annonce
Fredericia

Resterne af projekt cykelby: Tællere forsvinder - men pumperne bliver

Der står en cykelpumpe for hver port i Fredericia samt en på Prangervej. Desuden er to nye kommet til ved den nye supercykelsti. Den ved Danmarks Port virker dog ikke. Foto: Kathrine Jensen

I denne tid forsvinder de små cyklist-tællere ved Fredericias fire porte. Cykelpumperne skal dog ingen steder, og der er endda kommet flere af dem.

Fredericia: Det er ikke meget, der er tilbage af projektet med Fredericia som cykelby.

Mange husker nok de tællere, der registrerede, hvor mange jernheste, der var rendt forbi. Ambitionen var dengang, at tællerne skulle motivere og inspirere cyklister - og måske endda bilister til at vælge cyklen til i stedet for fra.

- De skulle blandt andet inspirere cyklister til at fortsætte med at cykle, men vi har stukket en finger i jorden rundt omkring i cykel-miljøet, og de har ikke den funktion i dag, som de havde engang, siger Knud Johansen, driftsansvarlig ved Vej og Park, Fredericia Kommune.

Annonce

Cykelpumperne er jo en service, og de har stadig en funktion, så dem beholder vi.

Knud Johansen, driftsansvarlig ved Vej og Park, Fredericia Kommune.

Flere pumper

Byens fire små cykeltællere er i denne tid ved at blive pillet ned, mens man endnu ikke har besluttet, hvad der skal ske med de to store tællere på Vejlevej og Strandvejen. Ifølge Knud Johansen har der været udfordringer med at opdatere data på de store tællere, og det er derfor uvist, om man beholder dem eller ej.

- Tiden er løbet fra de tællere, og vi har vurderet, at de (de små tællere red.) er meget dyre at reparere i forhold til deres funktion, lyder det fra den driftsansvarlige.

En af de andre ting, der rent praktisk kom fredericianerne og andre cykelglade folk til gavn i forbindelse med cykelby-projektet, var de dengang fem cykelpumper - i dag er der syv. Små stationer placeret ved de fire porte samt på Prangervej, som kunne fylde luft i de luftløse dæk og sende cyklister sikkert, og pumpet godt op på luft, videre på deres cykelfærden. Den plan har ikke ændret sig. Man har endda udvidet antallet fra fem til syv med to nye cykelpumper ved den nye supercykelsti.

- Cykelpumperne er jo en service, og de har stadig en funktion, så dem beholder vi, slår Knud Johansen fast.

Giv et praj

Fredericia Dagblad kan dog konstatere, at pumpen ved Danmarks Port ikke virker efter hensigten. Her er luften bogstaveligt talt gået af ballonen eller pumpen, om man vil. Men det er ikke meningen.

- Hvis de er i stykker, skal de laves. Men vi er afhængige af, at borgere benytter giv-et-praj-løsningen, hvis de oplever, at noget er i stykker, siger han.

Udover cykelpumperne, har man også et cykelværksted på Vesterbrogade/Vejlevej, hvor der er en elektrisk pumpe.

Annonce
Annonce
Fredericia

Christian Jørgensen (V) om FN's verdensmål: Det koster noget at gøre noget, men med måde - ellers får vi gule veste på gaden

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Alarmer kan ikke holde tyvene væk alene - men det kan være et fint bidrag

Annonce