Annonce
Danmark

Retsdokument afslører: Bagmandspolitiet har rejst sigtelser i forbindelse med Dan-Bunkering-sag

Et russisk jetfly ved en militærbase i Syrien i marts 2016. Ifølge politiets sigtelser har blandt andre Dan-Bunkering fra Middelfart forbrudt sig mod et EU-forbud mod at handle med jetbrændstof til anvendelse i Syrien under borgerkrigen. Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix
Politiet har rejst sigtelser i sagen om overtrædelse af EU's forbud mod at sælge brændstof til brug i Syrien. Dan-Bunkering risikerer bøder og op til fire års fængsel. Et andet selskab og to enkeltpersoner risikerer også bøder og fængsel.

Sigtelser: Dan-Bunkering er blevet sigtet for at overtræde EU's forbud mod at levere jetbrændstof til anvendelse i Syrien. Det samme er et andet dansk selskab samt to personer.

Hidtil har Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, også kendt som bagmandspolitiet, nægtet at oplyse, om der er rejst sigtelser i Dan-Bunkering-sagen, hvor der er mistanke om leverancer af brændstof, som er blevet brugt af russiske kampfly under borgerkrigen i Syrien.

Men i et retsdokument, som avisen Danmark har fået aktindsigt i, står der, at såvel Dan-Bunkering som det andet selskab og de to enkeltpersoner blev sigtet af SØIK den 6. august 2019. Sigtelsen lyder på overtrædelse af EU-forordningen ved "at have solgt og leveret jetbrændstof til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien". Det er ifølge sigtelsen sket i perioden 2015-2017.

De er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 110 c stk. 3, som kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder - og i særlig skærpende tilfælde op til fire års fængsel.

Ifølge DR har Danske Bank underrettet både SØIK og Erhvervsstyrelsen om mistænkelige overførsler fra russiske selskaber med betalinger på i alt 423 millioner kroner. Om alle transaktionerne gælder jetbrændstof ved Danske Bank ikke, men banken finder flere forhold mistænkelige, skriver den i indberetningen, som DR har set.

Sagen kom til offentlighedens kendskab, da DR i april på baggrund af amerikanske retsdokumenter, anonyme kilder og fortrolige oplysninger fra danske myndigheder kunne fortælle, at Dan-Bunkering med hovedsæde i Middelfart var involveret i en sag om jetbrændstof til russiske kampfly i Syrien.

Annonce

Om Dan-Bunkering-sagen

DR bragte i slutningen af april nyheden om, at Dan-Bunkering fra Middelfart var involveret i handel med mindst 30.000 ton jetbrændstof til borgerkrigen i Syrien. Brændstoffet blev ifølge russiske myndigheder brugt i russiske kampfly til støtte for den syriske præsident Bashar al-Assad.

Ifølge DR fortsatte leverancerne af brændstof til russiske selskaber i 2017, efter Erhvervsstyrelsen i december 2016 bad Dan-Bunkering redegøre for sagen. Styrelsen meldte sagen til politiet.

Udenrigsministeriet tog allerede i efteråret 2016 kontakt til SØIK, efter ministeriet fra amerikanske myndigheder fik besked om en mulig overtrædelse af EU-sanktionerne.

I februar 2017 fik Fyns Politi sagen, fordi Dan-Bunkering har hovedsæde i Middelfart. Fyns Politi ville året efter have SØIK til at overtage. Det skete ikke.

Først efter massiv kritik fra justitsminister Nick Hækkerup (S) over det langstrakte forløb tog SØIK over i juli 2019.

Forleden kom det frem i den tredje redegørelse fra Rigsadvokaten, at omfanget af Dan-Bunkering-sagen kan være på 423 millioner kroner. Det viser underretninger fra selskabets bank, Danske Bank, til SØIK og Erhvervsstyrelsen.

De 423 millioner kroner er overført fra russiske selskaber, som ifølge det russiske udenrigsministerium har leveret brændstof til luftstyrker i Syrien.

Navneforbud

Avisen Danmark kan ikke bringe navnet på det andet sigtede selskab og de sigtede personer. For tirsdag formiddag klokken 10 besluttede en dommer ved Retten i Odense, at de pågældende skal være beskyttet af et navneforbud.

I kendelsen vurderer dommeren, at navneforbuddet er nødvendigt for at beskytte mod væsentlige økonomiske konsekvenser og unødvendig krænkelse under en kompliceret efterforskning, som forventes at blive langvarig.

På den anden side har sagen ifølge dommeren samfundsmæssig betydning og berettiget offentlig interesse, men hensynet til de sigtede har vejet højere. Anklagemyndigheden var på grund af den samfundsmæssige betydning imod navneforbuddet, som ifølge anklageren også ville kaste mistanke over andre.

Kendelsen om navneforbud kom skriftligt uden et retsmøde. Der har dog torsdag for lukkede døre været afholdt et retsmøde, som ved "en beklagelig fejl" ikke har fremgået af de retslister, som journalister har adgang til. Det oplyser dommeren skriftligt.

Ifølge retsplejeloven har tilstedeværende journalister ellers ret til at udtale sig, før der træffes kendelse om navneforbud eller dørlukning. Det har ikke været muligt i denne sag. Avisen Danmark og Jysk Fynske Medier vil af samme grund indbringe kendelsen om navneforbud for landsretten for at få det ophævet.

I starten af juni forsøgte Dan-Bunkering og selskabets ejer Torben Østergaard-Nielsen at få forbud mod at nævne deres navne offentligt i forbindelse med sagen. Det afviste Retten i Odense, hvor dommeren henviste til, at der allerede havde været massiv omtale af sagen i medierne, ligesom Torben Østergaard Nielsen selv deltog i et interview med avisen Danmark.

Dan-Bunkering har hele tiden fastholdt, at selskabet ikke har handlet i strid med de gældende sanktioner. Det har tirsdag aften ikke været muligt at få en kommentar fra Torben Østergaard-Nielsen før avisens deadline.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Vores demokrati betaler prisen for Big Techs angreb på de lokale annoncekroner

I dag melder Jysk Fynske Medier ud, at mediehuset skal spare 117 mio. kr. i 2020 - samlet 228 mio. kr. fra 2022. En udmelding, der gør ondt på alle os, der er af den opfattelse, at journalistisk redigerede medier er en af grundpillerne i vores demokrati. Situationen er ikke unik for Jysk Fynske Medier. Sparerunden er en øvelse, vi desværre har set alt for mange af de senere år – fordelt over hele landet både lokalt, regionalt og landsdækkende.Besparelserne kommer som konsekvens af en medie- og annonceudvikling, der disse år rammer de lokale og regionale medier ekstra hårdt. Annonceomsætningen bevæger sig i store linjer fra print til digital, og fra de danske medier til techgiganter som Facebook og Google. I 2018 stod de to giganter for 61 procent af den danske annonceomsætning på internettet. Ikke mange ører af den indtjening er ført tilbage til og investeret i dansk indholdsholdsproduktion og journalistik. Og det har konsekvenser.En betydelig del af Facebook og Googles omsætning kommer fra lokale servicevirksomheder og den lokale detailhandel. Det er penge, som tidligere blev brugt på annoncering i lokale ugeaviser og lokale dagblade og som på den måde var med til at finansiere den lokale presse og dermed støtte det lokale demokrati. Ved årtusindskiftet havde de lokale og regionale ugeaviser på landsplan en print-annonceomsætning på knap 2,9 mia. kr. I 2018 havde samme medier en annonceomsætning på 1,24 mia. kr. Det svarer til et fald på 58 procent. Og alene fra 2017 til 2018 faldt annonceomsætningen med 154 mio. kr.Tilsvarende tendens ser vi for de regionale dagblade, der i 2014 havde en annonceomsætning på knap 425 mio. kr. I 2018 talte kasseapparatet bare 233 mio. kr. Det er dybt bekymrende tal, fordi det som bekendt alene er annoncekroner, der finansierer de lokale ugeaviser – og i nogen grad de regionale dagblade. Og på trods af, at mange i dag får deres nyheder fra diverse digitale kanaler, så er der fortsat flere end 2 millioner danskere, der ugentligt læser den lokale ugeavis på print.Annonceudviklingen har afledte konsekvenser og medfølgende udfordringer, som den danske mediebranche og efter bedste evne navigerer efter. Derfor er det mere end vigtigt, at vores folkevalgte politikere til foråret, når medieforhandlingerne begynder, ikke misser betydningen af noget af det allermest nære og demokratiske, vi har: De lokale og regionale medier.I medieaftalen 2019-2023, indgået af VLAK-regeringen i juni 2018, blev der givet en tiltrængt støtte til og fokus på betydningen af lokale og regionale medier. Klart og tydeligt endda. Det lød blandt andet, at det var en prioritet at sikre en bedre balance mellem landsdækkende og lokale samt regionale medier. Et konkret initiativ lød, at der fra og med 2020 skulle etableres en ny demokratistøttepulje med henblik på at støtte distrikts- og ugeaviser. Kontant lød støtten på 25 mio. kr. øremærket de lokale ugeaviser.Siden aftaleindgåelsen 2018 har vi imidlertid fået en ny regering og et flertal i Folketinget imod den nuværende medieaftale. Derfor er puljen med de 25 mio. kr. til ugeaviserne ikke blevet ført ud i livet. Det nye politiske flertal i Folketinget betyder forhåbentligt ikke, at de lokale og regionale medier ikke kan se frem politisk opbakning i et nyt medieforlig. Detaljen er bare, at vi endnu ikke ved, om det er tilfældet. Og mens vi venter, så bliver situationen for de regionale og lokale aviser samt ugeaviserne bare værre og værre.S-regeringen har kommunikeret et gentagende og tydeligt fokus på og ambitioner om at styrke det danske demokrati. At man vil sikre betingelserne for tillid til vores institutioner. Vi minder i den sammenhæng om, hvilken betydning de lokale og regionale medier har for nærdemokratiet, sammenhængskraften og det, der vedrører os alle - vores fælles hverdag.Derfor er det også glædeligt, at fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) til fagbladet Journalisten har udtalt: ”Regeringen lægger meget stor vægt på, at et stærkt lokalt demokrati også kræver en stærk lokal og regional presse. At vi har en lokal presse, der også kan dække det lokale politiske liv og sikre dækning af beslutningerne på rådhuset og i regionerne.”Journalistiske vagthunde er vigtige, men de lokale ugeavisers og dagblades store betydning ligger også i at skildre de begivenheder, der berører borgernes hverdag. Det kan være alt fra foreningslivet, kriminalitet i lokalområdet, åbningen af nye butikker, kulturarrangementer og sportsaktiviteter til de politiske debatter i kommunalbestyrelsen. Alene de godt 200 lokale ugeaviser i Danmark er forskellige både i redaktionelt omfang, oplag og prioritering af indhold, men de har hver for sig en vigtig rolle at spille i lokalsamfundene.De lokale og regionale medier skal tilpasse sig markedet og udvikle deres journalistiske og kommercielle produkt. Måske ugeaviserne i fremtiden skal udkomme i nye formater og på nye platforme. Tro os, forretningsmodellerne vendes, drejes og testes over hele landet. De svindende redaktioner og mediehuse kæmper. Viljen er der. Men det er ikke nok.Det er tvingende nødvendigt, at der fra politisk hold er fokus på betydningen af lokale og regionale medier, og at rammevilkårene for et mangfoldigt medielandskab opretholdes i en ny medieaftale. Lokale og regionale medier er en afgørende betingelse for et tillidsfuldt (lokalt) samfund og et velfungerende (lokalt) demokrati.Kilder: Mediernes annonceomsætning, side 9, kilde: Det Danske Reklamemarked 2018, IRM. Omregning til faste priser: Danmarks Statistik, Forbrugerprisindeks (basisår: 2015). Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.Annoncestatistik dagblade 2017 – 2019Annoncestatistik dagblade 2014 – 2016

Annonce