Annonce
FC Fredericia

Ritter troede, han havde vundet kampen for FC - men stod tom tilbage

Nicolaj Ritter scorede til 3-2 dybt inde o overtiden, men FC Fredericia røg ud af pokalturneringen til Silkeborg. Efter kampen var han helt tom. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2019
Nicolaj Ritter scorede til 3-2 for FC Fredericia efter 92 minutter og troede, at han havde sendt klubben videre i pokalturneringen. Men FC tabte 4-3, og Ritter var tom efter kampen.

Fredericia: Nicolaj Ritter rystede som et espeløv efter kampen mod Silkeborg. 120 minutter i øsende regn havde drænet hans krop totalt, og han havde det som en mand, der havde svømmet i en kold svømmepøl i to timer.

Han troede, at han havde sendt FC Fredericia videre i pokalturneringen efter sin fine scoring efter 92 minutter. Men to minutter senere udlignede Silkeborg til 3-3, og gæsterne vandt med 4-3 efter forlænget spilletid.

- Man er tom. Det betyder meget at komme videre i pokalturneringen, og når man ryger ud på den her måde, er man helt tom, sagde Ritter.

Han mente, at FC Fredericia havde spillet en udmærket kamp.

- Vi spiller en god første halvleg. Efter pausen er vi ikke gode, men vi kommer tilbage og spiller godt igen, sagde han.

Han havde svært ved at kapere, at FC Fredericia lukkede et mål ind dybt i overtiden, som kom til at koste dyrt.

- Om der er fem eller ti minutter tilbage af en kamp, skal man kunne forsvare en føring hjem. Vi vidste, at der ville komme en masse lange bolde, og det er ikke godt nok, at vi ikke får det afvist, sagde Nicolaj Ritter.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Druknet hjorts hoved blev kogt og renset: Imponerende opsats klar til at pynte

Annonce