Annonce
Erhverv

Robotterne kommer: Præcisionslandbrug er også for de små

Ikke alle landmænd behøver avanceret navigationsudstyr som Hans Sørensen på billedet for at dyrke jorden mest effektivt. Det vigtigste er, at man kender sin jord godt og bruger sine markkort rigtigt, siger eksperter. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Teknologi og data kan sagtens praktiseres uden dyrt udstyr, kun fantasien sætter grænser for fremtidens landbrug, lyder det fra to eksperter.

Landbrug og teknologi: Potentialet i data og præcisionsudstyr er op mod 1,2 milliarder kroner årligt, hvis alle danske landmænd implementerer det fuldt ud. Det har Københavns Universitet vurderet. Men hvis det er så omkostningseffektivt, godt for miljøet og samtidig har været en kendt metode siden 90’erne, hvorfor bruger alle landmænd det så ikke?

Det er der flere årsager til, mener Christian Søndergaard Christensen. Han er planteavlskonsulent ved landboforeningen LandboNord og lever af at hjælpe landmænd med at få mest ud af deres marker.

- Der er mange måde at bruge præcision på. Men det første kriterie er, at man kender sine marker og deres variation. Men som med alt andet, så har nogen mere styr på det end andre, siger Christian Søndergaard Christensen.

Hans bøn er derfor, at mange hektarer, dyrt udstyr og kompleksitet ikke bliver afgørende for at kalde sig præcisionsjordbruger.


Hvis jeg kigger i min krystalkugle, så kommer der nok en form for skifte, hvor de mindre landbrug får nogle nye muligheder for at bruge præcisionslandbrug.

Svend Christensen, professor og institutleder ved plante- og miljøvidenskab på KU


- Mit største ønske er, at vi får mere respekt for, at præcisionslandbrug kan gøres mere pragmatisk eksempelvis ved at printe et kort ud fra data, som landmanden så selv kan køre manuelt efter. Udstyr er intet værd i sig selv, det er manden bag rattet, der gør en forskel, siger planteavlskonsulenten, som håber, at en grøn omstilling rummer dansk landbrugs mangfoldighed.

Annonce

Robotterne kommer

Professor og institutleder i plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet Svend Christensen medgiver, at præcision kan virke som en mundfuld for visse landbrug.

- Det kan ikke hænge sammen at investere i dyrt udstyr på de mindre landbrug. Til gengæld har de den fordel, at variationen er mindre i små marker, og de derfor lettere kan håndteres med små maskiner. Det væsentligste er, at man har styr på markkortene, siger professoren.

Det er dog næsten kun fantasien, der i fremtiden sætter grænser for præcisionens rækkevidde, spår Svend Christensen.

- Hvis jeg kigger i min krystalkugle, så kommer der nok en form for skifte, hvor de mindre landbrug får nogle nye muligheder for at bruge præcisionslandbrug, siger professoren.

Udviklingen vil ske i takt med efterspørgslen på plantebaserede fødevarer. Det handler eksempelvis om højværdiafgrøder som quinoa og hestebønner, som der ikke er udviklet pesticider til. Derfor vil små robotter i større stil indtage markene og hjælpe med at luge ukrudt. De kan dog ikke bekæmpe skadedyr.

- De plantebaserede fødevarer får større værdi, og samtidig får de små gårde mere ud af deres arealer. Så der kommer nye koncepter for, hvordan du bruger præcisionen i mindre skala. Vi er kun lige i begyndelsen af det her marked, hvor teknologien kommer med mange af svarene, siger Svend Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunal chef forsøgte to gange at gå videre med affære-rygter - Bjerregaard sagde nej

Debat

Klumme: Vi bør aldrig blive helt voksne

Alarm 112

Spøgelsesbilist passerede 15-20 andre bilister uden at ane uråd: Nu er han varetægtsfængslet

Fredericia For abonnenter

Borgmestersag betød farvel til 'den perfekte embedsmand': - Jeg tager afskedigelsen til efterretning

Annonce