Annonce
Udland

Rohingya-flygtninge strandede på thailandsk ø

Handout/Reuters
Et stort antal rohingya-muslimer er i de seneste måneder stævnet ud i farlige skibe med retning mod Malaysia.

65 mennesker fra den muslimske rohingya-befolkningsgruppe er blevet fundet på en synkefærdig fiskebåd ved en ø i det sydlige Thailand. Det rapporterer den thailandske kystvagt.

Gruppen - 28 mænd, 31 kvinder og fem børn - formodes at være kommet illegalt til landet. Myndighederne er ved at undersøge, hvorvidt der er menneskesmuglere involveret i sagen.

Et stort antal rohingya-muslimer er i de seneste måneder gået om bord i farlige, primitive fartøjer i håb om at komme til Malaysia.

Myndighederne frygter, at der vil blive smuglet et meget stort antal mennesker til landet i den kommende tid.

Omkring 740.000 rohingyaer er flygtet fra Myanmar, siden landets militær i 2017 optrappede angreb på befolkningsgruppen.

Mange rohingyaer befinder sig i overfyldte flygtningelejre i Bangladesh. Andre er blevet ofre for menneskehandlere i jagt på et bedre liv.

I maj blev 23 teenagepiger fra den muslimske mindretalsgruppe reddet, efter at de var blevet bortført fra en flygtningelejr i det sydøstlige Bangladesh.

De var blevet ført til hovedstaden Dhaka med løfter om arbejde i Malaysia. Politiet mistænker dog, at de skulle havde været udnyttet til prostitution.

Under militære operationer i Myanmar er flere rohingya-landsbyer brændt ned til grunden. Soldater er samtidig blevet beskyldt for drab på civile og massevoldtægt.

Internationale organisationer siger, at hæren i Myanmar stod bag en blodig udrensning, hvor mange blev dræbt.

Myanmar anser ikke rohingyaerne for at være en indfødt befolkning.

Myndighederne i det overvejende buddhistiske Myanmar omtaler rohingyaer som "bengalere". Dette indikerer, at de mener, at de er hjemmehørende i Bangladesh.

Volden i Myanmars rohingya-områder begyndte i 2012. Urolighederne fik titusindvis af rohingyaer til at flygte fra Myanmar til havs.

Flygtningestrømmen kulminerede i 2015. Her anslås det, at 25.000 krydsede Det Andamanske Hav i forsøg på at komme til Thailand, Malaysia og Indonesia. Mange druknede efter at have begivet sig ud på havet i overfyldte, usikre både.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Annonce