Annonce
Middelfart

Romkuglekonge åbner sin nye butik i Middelfart på fredag

Manden bag Danmarks bedste romkugle, Carsten Matthiesen, der her ses i sin bagerbutik i Nørre Aaby, slår fredag morgen dørene op for Bak's Bakery & Deli på hjørnet af Vandværksvej og Bogensevej i Middelfart. Arkivfoto: Line Olesen
Annonce

Middelfart: Mere end tre millioner romkugler har bagermester Carsten Matthiesen fra Nørre Aaby Bageri solgt, siden hans romkugler i foråret 2018 blev kåret til landets bedste.

Danskernes tilsyneladende umættelige trang til de runde kugler fra Vestfyn med ægte rom og chokolade har betydet, at pladsen til den voldsomt store produktion i lokalerne i Nørre Aaby længe har været for trang. Carsten Matthiesen overtog derfor i foråret de tomme lokaler på hjørnet af Vandværksvej og Bogensevej i Middelfart, hvor møbel- og livsstilsbutikken Living By Kolster tidligere holdt til.

Efter en større ombygning slår den lokale romkuglekonge fredag morgen klokken seks dørene op til en ny bagerforretning og et nyt koncept, Bak's Bakery & Deli.

Foruden bagerbutik, bageri, konditori og romkugleproduktion og pakkeri, er der også indrettet en café i åben forbindelse med bageriet. Ligesom med sit brød og sine romkugler går Carsten Matthiesen ikke på kompromis i caféen og har ansat en kokkeuddannet køkkenchef med ansvar for den del.

Bak's Bakery & Deli holder i første omgang åbent alle ugens syv dage fra 6 til 18.

- Så kan vi altid udvide åbningstiden om aftenen, hvis der skulle vise sig at være behov for det, siger Carsten Matthiesen og understreger, at bagerforretningen i Nørre Aaby fortsætter uændret.

Der bliver også mulighed for drive-in hos  Bak's Bakery & Deli, Den del åbner dog først om nogle dage, da lugen fra Nordjylland er forsinket på grund af de særlige coronarestriktioner i den del af landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Seks nye coronatilfælde

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Fredericia For abonnenter

Trafikken på motorvejen vil fortsat stige: Samfundsøkonomi, trængsel og nye vejforbindelser spiller ind

Fredericia For abonnenter

Virksomheder glade for elitesmileys: - Det, der betyder mest, er, at kunderne ved, at alt er, som det skal være

Annonce