Annonce
Middelfart

Romkuglekonges nye butik er åbnet: Snart kan du købe 'Danmarks Bedste Romkugler' i drive-in

Carsten Bak Matthiesen har åbnet et nys, stort bageri i Middelfart. Her er der plads til både siddende gæster og en stor produktion af romkugler. Foto: Mia Harm Madsen
Et nyt kapitel i historien om de berømte romkugler fra Nørre Aaby begyndte fredag morgen, hvor Nørre Aaby Bageri i stedet tog navnet "Bak's Bakery & Deli" og åbnede en ny, stor forretning i Middelfart.
Annonce

Middelfart: Romkugleeventyret fra Nørre Aaby nåede fredag morgen nye højder, da bagermester Carsten Bak Matthiesen kunne slå dørene op til sin seneste udvidelse på hjørnet af Vandværksvej og Bogensevej, der ligger strategisk placeret ved mange af de store indfaldsveje til Middelfart. Under navnet Bak's Bakery & Deli er de landskendte romkugler nu tilgængelige endnu tættere ved motorvejen, end de var før.

Den nye bagerbutik rummer et caféområde, og i næste uge sættes en luge op, så der også er drive-in-mulighed for dem, der er på farten.


Tanken er, at der skal produceres romkugler i dagtimerne, så der er noget at se på, når kunderne kommer. Men hvis vi vil, så har vi regnet ud, at vi kan producere 200.000 romkugler i døgnet.

Carsten Bak Matthiesen


Denne første morgen i de nye lokaler gik roligt, men sikkert. Kunderne havde allerede opdaget, at der var mad at hente på det befærdede hjørne.

- Det her var lidt en prøvedag. Vi er ikke 100 procent oppe at køre endnu. Vi mangler stadig kagerne, men vi har ikke fået prøvebagt alt med de nye ovne endnu, forklarer bagermesteren, der har nyindkøbt alt til det store bageri, der rummer en stor produktion af romkugler, men også af brød, kager, frokostsandwich og salater.

Personalet pakker romkugler i stor stil. Både til kunder i butikken, men også til at sende af sted ud til forhandlere i landet. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce

Noget at se på

Romkugleproduktionen er i fuld gang i et speciallavet romkuglerum, og det er meningen, at kunderne, der i mange tilfælde kommer langvejs fra eller er på gennemrejse, skal kunne få en lille oplevelse med ved at kunne følge med i produktionen, der foregår bag store ruder ud mod butikken.

- Tanken er, at der skal produceres romkugler i dagtimerne, så der er noget at se på, når kunderne kommer. Men hvis vi vil, så har vi regnet ud, at vi kan producere 200.000 romkugler i døgnet. Hvis vi kører i treholdsskift, altså, siger Carsten Bak Matthiesen.

Det er dog ikke nødvendigt endnu, men den fremsynede bager er blevet nødt til at overveje alle mulige fremtidsaspekter i sin forretning. I øjeblikket sælges der mellem 50.000 og 70.000 romkugler om ugen, og mange af disse sælges naturligvis fra romkuglebagerens egne butikker i Nørre Aaby og Middelfart, men han har aftaler med omkring 170 forhandlere i hele landet, hvorfra der også afsættes en del af de fynske kugler.

Der er god plads i de nye lokaler, og når corona ikke længere spænder ben for diverse arrangementer, er det meningen, at lokalerne her skal fyldes til foredrag, arrangementer og måske romkugle-kurser. Foto: Mia Harm Madsen

Romkugleproduktionen foregår nu via en speciallavet maskine, der skærer kagemassen ud til en kugle, hvorefter tre medarbejdere får placeret dem på et bånd på chokolademaskinen, så de bliver overtrukket for efterfølgende at blive placeret i et fad med krymmel.

Annonce

Romkugle-robot

En anden tanke, som Carsten Bak Matthiesen har om fremtiden, er allerede ved at tage form.

- Jeg er i dialog med Universal Robots om, om de kan lave en robot, der kan aflaste os i de gentagende bevægelser. Det kunne jeg godt tænke mig at investere i. Jeg ved fra mig selv, at det er hårdt at lave de samme bevægelser hele dagen, siger bageren, der ikke vil erstatte sine medarbejdere med robotter, men nærmere skåne dem for unødig slitage.

- Jeg ved ikke, hvad en romkuglerobot koster, men vi arbejder videre på det i januar, og så skal vi nok finde plads til sådan én, siger han.

Siden romkugleeventyret begyndte, har Carsten Bak Matthiesen investeret omkring fem millioner kroner i at udvikle sin forretning.

Annonce

Med held, erfaring og mavefornemmelse

Når Carsten Bak Matthiesen i dag er indehaver af noget, der ligner et romkugleimperium, så skyldes det ifølge ham selv flere ting:

- Jeg var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt den dag til Foodexpo i Herning i 2018 (hvor han vandt DM i romkugler, red.). Men altså... hvis der den dag havde været en bagersvend, der havde været syg, eller jeg havde fået en bestilling på 30 kringler, så var jeg ikke taget til Foodexpo, men så havde jeg heller ikke vidst, hvad jeg var gået glip af. Men der var et andet eventyr, der kom på tværs, siger romkuglebageren og griner.

Butikken er indrettet således, at alle diske er på hylder, så der kan rykkes rundt efter behov.Foto: Mia Harm Madsen

- Det handler også om, at jeg har taget de rigtige beslutninger og gjort det ud fra min mavefornemmelse og min erfaring. Havde jeg vundet den her konkurrence for 30 år siden, så havde jeg ikke haft den erfaring til at tage de vigtige beslutninger, uddyber han.

Annonce

Nyt brand

Med åbningen af Bak's Bakery & Deli, forsvinder også navnet "Nørre Aaby Bageri". Navnet, som romkuglerne ellers er kendt under.

- Det er atypisk at re-brande noget, der er så godt kørende, og som er ved at være et værdifuldt brand, men vi bliver eksponeret mere og mere, og vi har fået et ben at stå på i Norge. Jeg har fået rettighederne til navnet "Bak's". Jeg kunne ikke få rettighederne på "Nørre Aaby", da det jo er en by, men på mit eget navn kunne jeg godt. Der var faktisk et bageri i Tyrkiet, der hed det samme, men de havde ikke fået fornyet tilladelse, så den skyndte jeg mig at hapse, griner han.

Carsten Bak Matthiesen har, siden han vandt "Danmarks Bedste Romkugle" på Foodexpo i Herning i 2018, investeret omkring fem millioner kroner i at gribe den chance, der opstod med den voldsomme eksponering, han fik som vinder af konkurrencen. Foto: Mia Harm Madsen
På hylderne finder du mange andre hjemmelavede specialvarer. Foto: Mia Harm Madsen
Morgenen igennem var der kunder i den nye butik, og romkuglerne havde naturligvis fået en fremtræden placering i butikken. Foto: Mia Harm Madsen
Nu fås de kendte kugler i mange forskellige farver og med forskellig smag. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Politikere undrer sig også efter Enhedslistens kritik: Hvor mange kommunale millioner er der sat af til folkeskolen?

Fredericia

Enhedslisten retter mistanke mod eks-borgmester og kommunaldirektør: Frygter udvalgssager er blevet fjernet og velfærdsbudget er pustet kunstigt op

Fredericia

Xenia afleverer sine børn for at kunne passe andres: - Folk gør bestemt, hvad de kan

Fredericia For abonnenter

Skal jonglere mellem morhatten, lærerhatten og arbejdshatten: Mette føler ikke, hun slår helt til

Annonce