Annonce
Middelfart

Ros til Middelfarts kærlige hånd til klimaet: - I Viborg har man ikke kunnet få rejst en vindmølle de sidste 10 år

Stephanie Lose (V), formand for Region Syddamnark (tv.) og Connie Hedegaard, klimaambassadør for Middelfart Kommune deltog begge i samtalen om lokal klimahandling, der blev modereret af Fyens Stiftstidendes redaktionschef Peter Hagmund-Hansen. Foto: Peter Leth-Larsen
Under klimafolkemødet mødtes fremtrædende politikere til en samtale om, hvordan man kan tage hånd om klimakrisen lokalt. De var enige om, at regeringens CO2-mål er ekstremt ambitiøse, men at vi måske er tættere på at kunne nå dem, end vi tror.

Helt vildt ambitiøse.

Sådan beskrev flere af hovedpersonerne regeringens klimaplaner, da der fredag under Middelfart Kommunes klimafolkemøde blev afholdt samtaledebat.

Med i snakken, der havde titlen "Lokal klimahandling nu", var formand for Danske Regioner og Region Syddanmark Stephanie Lose (V), medlem af Ungeklimarådet og maskinmester Henrik Schneider, klima- og energiordfører Signe Munk (SF), Middelfart Kommunes klimaambassadør Connie Hedegaard og kommunens borgmester Johannes Lundsfryd (S).

I spidsen for samtalen stod Fyens Stiftstidendes redaktionschef Peter Hagmund-Hansen, der tog udgangspunkt i regeringens mål om at nedsætte Danmarks CO2-udslip med 70 procent frem mod 2030.

- Det er flot, det er vigtigt, og det er at sætte en retning, men det er også helt vildt ambitiøst, slog Connie Hedegaard fast med den bemærkning, at der kun er lidt mere 10 år at løbe på.

- Vi kan nå 63-65 procent, for her ved vi hvordan, men det sidste bliver hammer, hammer svært. Vi bør inddrage alle i en folkeindsats, hvor vi spørger, hvordan vi når de sidste 5-10 procent sammen. Vi skal gøre det her til et kæmpe fællesskabsprojekt for alle, der vil, i Danmark, fortsatte hun.

Klimafolkemødet

Fredag holdt Middelfart Kommune for tredje gang "Folkemøde om fremtidens klima" i Middelfarts midtby.

Dagen bød på massevis af boder, debatter og aktiviteter med fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at passe på klimaet.

Samtidig blev klimastafetten overrakt til et lokalt klima-initiativ, og i år var det Grøn Vedvarende Energi fra Brenderup, der løb med den.

Fyens Stiftstidende fortalte fredag, at Middelfart Kommune og Region Syddanmark har planer om inden for nær fremtid at gøre klimafolkemødet så stort, at det kan få national bevågenhed.

Fuldt hus

Selvom samtalen var et af flere debatarrangementer, som fandt sted på Kulturøen fredag eftermiddag, blev siddepladserne omkring de politiske deltagere hurtigt snuppet af et højt antal fremmødte.

I år er det blot tredje gang, Middelfart Kommune afholder klimafolkemøde. Alligevel kunne Fyens Stiftstidende fredag fortælle, at folkemødet tilsyneladende har været så stor en succes, at kommunen og Region Syddanmark har øjnet muligheden for at gøre det stort nok til at få national bevågenhed.

Gennem samtalen fik Johannes Lundsfryd da også rosende ord for Middelfart Kommunes klimaprofil fra blandt andre Signe Munk.

- I Middelfart er de ambitiøse. Men i Viborg Kommune, hvor jeg kommer fra, har man ikke kunnet få rejst en vindmølle de sidste 10 år, sagde hun.

Da Peter Hagmund-Hansen spurgte, om S-borgmesteren var klar til at nå regeringens mål i 2030, lød der dog ikke et rungende "ja" fra Lundsfryd.

- Vi er i hvert fald klar til at tage nogle meget væsentlige skridt i den retning, sagde han.

Annonce

Regionen vil bidrage

Han fortalte, at Middelfart Kommune blandt andet har sat 32 millioner kroner af til at se på en ny genbrugsstruktur og nye indsamlingssystemer til affald.

Stephanie Lose understregede, at selvom klimaet ikke umiddelbart er blandt Region Syddanmarks kerneopgaver, har regionen også formået at finde ressourcerne til at gå i mere klimavenlige retninger.

- Det er gået ok med at nedbringe vores CO2-aftryk. Det er ikke rigtigt, at vi ikke har et aktiv i klimaet i regionen. Vi er en stor organisation, hvor der for eksempel er mulighed for at kigge på bæredygtigheden i det, vi køber ind, sagde regionsrådsformanden.

Deltagerne kom gennem samtalen frem til, at selvom regeringens klimaambitioner kræver hårdt arbejde både på Christiansborg, på rådhusene og blandt borgerne, er målet måske tættere på, end man umiddelbart skulle tro.

- Hvis vi havde sagt til jer for fem år siden, at kødforbruget ville falde i Danmark, så ville I have sagt "aarrh". Hvor mange er blevet mere bevidste om deres kødforbrug?, spurgte Connie Hedegaard tilhørerne, hvoraf flertallet rakte en hånd i vejret.

Samtidig foreslog både Johannes Lundsfryd og Stephanie Lose, at en kommende klimalov skulle stille krav til regioner og kommuner.

- Men vi kan ikke gøre det her uden borgerne, sagde Middelfart-borgmesteren.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Svar fra 16 familier er ikke nok: Tre partier kræver endnu en undersøgelse af Familieafdelingen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Borgmester glæder sig over analyse: - Familieafdelingen har min fulde tillid

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Fredericia

Sov med udsigt over parken: Ny shelterplads i Madsby klar om få uger

Alarm 112

Politi søger vidner til to optrin i trafikken: Fodgænger påkørt og bilist slået

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Middelfart

Fedtede gulve og skimmel i køleliste - Pizzeria i Middelfart fik bøde og sur smiley efter kontrolbesøg

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Bjarne sælger sit bageri efter 27 år: - Tiden var inde

Danmark

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

Fredericia

Rapport om Familieafdelingen er klar: Ingen tegn på fejlslagen kultur

Erhverv For abonnenter

Coronapandemien slog hårdt til på Trinity: Sådan går det på hotellet, som landede millionunderskud

Fredericia

Tre områder mangler nye skraldespande: Sådan gør skraldemændene i overgangsfasen

Annonce