Annonce
Debat

Ros viderebragt: Ulla ville gerne dele sine gode erfaringer og valgte så mig - 'hende fra kommunen'

Azra Hasanbegovic. Arkivfoto: Mette Mørk

Læserbrev: "Det er hende fra kommunen," blev det hvisket i mit lokale samfund. Og jeg følte mig flov over det. Det var ligesom at blive stemplet som en, der ikke hører til.

Som embedsmand med flygtningestatus fik jeg hæftet mig et prædikat, et øgenavn, som jeg ikke kunne gøre for. Nemlig "hende fra kommunen".

For kommunen var et sted, hvor man skulle gå til for at bede om hjælp, om penge, børnepasning og så videre.

Annonce

Kommunen er blevet synonym for magt, bestemmelse, kontrol. Og jeg, som ansat i kommunen, var repræsentant for det hele.

I vores egne flygtningekredse har tillid til kommunen og deres ansatte altid været genstand for diskussion og overvejelser. Men hånden på hjertet: Det var heller ikke nemt at skifte fra et indelukket liv på et asylcenter igennem flere år til en lejlighed i en by, hvor man selv skulle sørge for det hele.

Så denne konflikt imellem frihed og selvstændighed på den ene side og behov for hjælp, vejledning og information på den anden har gjort, at folk følte sig styret og kontrolleret af kommunen.

Der er løbet meget vand i åen siden. Jeg føler mig ikke længere,som "hende fra kommunen", men jeg bliver ofte kontaktet som en fra kommunen. Det har jeg det faktisk godt med. Som kommunalpolitiker bærer jeg det med stolthed og ansvar.

Jeg bliver meget glad, når "kommunen" bliver positivt nævnt.

Forleden dag havde jeg en samtale med Ulla fra Skolegade i Vejle. Ulla er en dejlig ældre kvinde, som var nabo til mine forældre, mens de boede i Danmark. Ulla har et stort hjerte og er enormt empatisk, så alle kan lide hende.

Da jeg ringede til hende forleden dag og blev spurgt, om jeg stadig er i kommunen, kom alle minder frem. Inden jeg nåede at give et svar, kom hun med et kæmpe ros - til kommunen og til de ansatte.


Ulla og hendes mand blev coronasyge, og under deres sygdom og isolation kontaktede kommunen dem flere gange. Det føltes så godt. At opleve omsorg og empati i en livskrise betyder enormt meget.

Azra Hasanbegovic


Ulla og hendes mand blev coronasyge, og under deres sygdom og isolation kontaktede kommunen dem flere gange. Det føltes så godt. At opleve omsorg og empati i en livskrise betyder enormt meget.

Ulla ville gerne dele deres gode erfaringer og valgte så mig. Hende fra kommunen.

Jeg gør det gerne med ydmyghed og glæde. For der er elendighed nok rundt omkring i verden, folk dør af sygdom, fattigdom, naturkatastrofer - og sådan en lille fortælling er med til at gøre vores lille verden til et godt og trygt sted at være.

Tak til Ulla og tak til kommunen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce