Annonce
VEJLE

Rosborg-fest endte i maste elever og afblæst Lord Siva-koncert: 'Jeg tror, det er elevernes reaktion, at vi har været lidt for overforsigtige, bare fordi der er væltet et par piger'

Lord Siva, der blandt andet er kendt for sangene Solhverv og Stjernerne, fik ikke lov til at gennemføre sin koncert på Rosborg Gymnasium & HF fredag aften. Flere elever faldt under koncerten, hvilket fik en underviser til at afbryde koncerten. Arkivfoto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Alle elever på Rosborg Gymnasium & HF var mandag morgen indkaldt til et møde. Rektor Hanne Hautop fortæller, at der blev snakket både festkultur og fredagens Jule-Bacchus, hvor en koncert blev afblæst af sikkerhedsmæssige årsager.

Vejle: Samtlige elever på Rosborg Gymnasium & HF var mandag morgen klokken 9.40 indkaldt til et obligatorisk møde, som blev afholdt på baggrund af gymnasiets årlige ”Jule-Bacchus”, der løb af stablen fredag aften.

Festen forløb ikke helt som planlagt, da elever over flere omgange blev mast og presset i gulvet under en koncert med sangeren Lord Siva.

Dette resulterede i, at en af skolens undervisere afbrød koncerten, da han ikke mente, det var forsvarligt at fortsætte.

Annonce

Rektor Hanne Hautop fortæller, at hun ikke selv var til stede til festen, men at det er hendes opfattelse, at der var nogle - men ikke mange - elever, der havde en dårlig oplevelse, hvilket var vigtigt at få talt igennem.

- Vi fik fortalt eleverne, at der ikke var en eneste elev, der kom til skade, og at der heldigvis var en voksen, der trådte til, da det blev vurderet, at koncerten var for vild, siger hun.

Det er en gymnasiefest - ikke en festival

Mødet, der ifølge Hanne Hautop varede 10-15 minutter, handlede dog ikke alene om de specifikke hændelser, der fik underviser og arrangementansvarlig Claus Lykkegård Due til at trække stikket til koncerten.

Hanne Hautop, rektor på Rosborg Gymnasium & HF, fortæller, at der efter gymnasiets orientering ikke var en eneste elev, der kom til skade under fredagens fest, hvor en koncert blev afbrudt af sikkerhedsmæssige årsager. Arkivfoto

Det var ifølge rektor nemlig også vigtigt at få italesat gymnasiets festkultur, da der har været sparsomt med fester for skolens nuværende elever på grund af den igangværende coronapandemi.

- Vi har fortalt eleverne, at når man er til fest på Rosborg, så er det ikke en festivalkoncert. Så er det en fest, der skal være hyggelig og rolig for alle, hvilket inkluderer de unge elever i 1.g, som måske er til en fest for første gang.

- Det kan godt være, at man på en festival hopper og maser, når en kunstner optræder, men det skal altså foregå lidt mere roligt på et gymnasium, siger Hanne Hautop, der slår fast, at fredagens hændelser dog ikke var så voldsomme, at resten af festen - foruden koncerten - ikke kunne fortsætte.

Det kan godt være, at man på en festival hopper og maser, når en kunstner optræder, men det skal altså foregå lidt mere roligt på et gymnasium.

Hanne Hautop

- Der er ikke foregået noget forkert. Der har bare været nogle voksne, der efter flere henstillinger til eleverne har ageret ansvarligt, da det blev vurderet, at eleverne dansede lidt for vildt. Havde det været en festival, var koncerten nok fortsat, og jeg tror, det er elevernes reaktion, at vi har været lidt for overforsigtige, bare fordi der er væltet et par piger, fortæller Hanne Hautop.

Hun påpeger, at gymnasiet har overholdt Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og at samtlige festdeltagere blev bedt om at fremvise et gyldigt coronapas ved indgangen.

Der var solgt 1500 billetter til festen på Rosborg Gymnasium & HF, der var åben for både nuværende og tidligere elever.

Annonce
Kultur For abonnenter

Anmeldelse: Sannes sang var - desværre - så svag, slidt, sølle, at det gjorde ondt at opleve

Danmark

Lørdagens coronatal: 402 indlagte med corona - og 427 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Endelig en vigtig ændring på stor travl parkeringsplads

Fredericia For abonnenter

Motorvejsstøjen eksploderer: - Jeg ville hellere have en vindmølle i min baghave

Fredericia

Fantasien når nye højder: Fredericia skal da have sit eget Eiffeltårn

Alarm 112

22-årig kaldte politiet for 'fucking svin': Det skulle han aldrig have gjort

Avisen Danmark ved Ukraines grænse til Moldova: Her splitter spørgsmålet om Rusland

Fredericia

Fredericia lider stort tab af turister: Nu skal Businessman Brown og Familien Fjeld vindes tilbage

Kultur For abonnenter

Tv-serie spærrede den gamle Lillebæltsbro en hel nat

Ingen vil væk fra lokal virksomhed i vækst: - Medarbejderne skal have en fantastisk dag, så skal indtjeningen nok følge efter

Fredericia For abonnenter

Far krævede millionerstatning efter overfald, men fik 2900 kroner: Datters sidste håb om retfærdighed forsvandt

Det halter med udredning af astmapatienter: I fire år troede Janne, at hun havde astma, men medicinen hjalp aldrig

Alarm 112

Udlændinge forsøgte at begå indbrud: Blev stoppet af hundepatrulje

Navne For abonnenter

Løbe- og madglad byrådspolitikers bedste råd: Vær modig og nysgerrig

Kultur

Hans blev kaldt for nazi-unge: - Det gør ondt på en lille dreng

Annonce