Annonce
Kolding

Rottealarm afblæst: Netto genåbnet efter tre dage

Der kan igen købes ind i Netto Jernbanegade, efter at butikken har været lukket ned i tre dage på grund af en rotte. Foto: Google Maps
Den rotte, der søndag fik Netto i Jernbanegade til at lukke ned, er nu fundet, og butikken er genåbnet.

Kolding: Det kostede tre dages omsætning i Netto Jernbanegade, at der i weekenden blev set tegn på et skadedyr.

Søndag morgen blev butikken lukket ned, fordi en ansat havde set noget, der gav mistanke om ubudne firbenede gæster, og det blev til i alt tre lukkedage, mens eftersøgningen efter dyret stod på. Onsdag morgen kunne kunderne igen besøge butikken, efter at man havde konstateret, at der var tale om en rotte, som huserede uden for butikken.

- Vi har åbnet butikken her til morgen (onsdag, red.), efter at en enlig strejfer blev fanget i et skur uden for butikken tirsdag. Efterfølgende er hele lageret og butikken blevet grundigt rengjort, også selvom dyret ikke har været inde i butikken. Fødevarestyrelsen har allerede været forbi og kunnet konstatere, at alt er i orden, og at butikken derfor også bliver på samme høje smiley-niveau, siger distriktschef Finn Jensen Steenholdt.

Annonce

Kan mærkes

De tre dage uden kunder i butikken har naturligvis kunnet mærkes på omsætningen i den centrale Netto.

- Det er klart, at man kan mærke det, når butikken har været lukket i tre dage. Andet ville være mærkeligt, siger distriktschef Finn Jensen Steenholdt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce