Annonce
Erhverv

Royal arv: Så bliver der bygget almene boliger med udsigt til Lillebælt

Kongens Punkt kommer til at bestå af både ejerlejligheder og almene boliger til både seniorer og familier. Illustration: Skala Arkitekter

Boligbyggeriet Kongens Punkt kommer også til at rumme en parkeringskælder, fælleslokale og en café.

Annonce

Fredericia:- Vi har aldrig nogensinde været til et første spadestik, hvor der er så mange mennesker.

Sådan sagde administrerende direktør for STB Byg, Jens Winther, tirsdag eftermiddag, da det nye boligbyggeri i Kanalbyen, Kongens Punkt, officielt gik i gang.

Der var godt fyldt i teltet på den iskolde februardag, men Kanalbyen lokkede også med varme pølser efter spadestikket, som blev taget af Jens Winther, borgmester Jacob Bjerregaard (S) og formand for Boligkontoret Fredericia, Lis Gregersen.

Overfor Fredericia Dagblad uddybede Jens Winther sin overraskelse:

- I sidste uge var vi 30 til en første spadestik, og det er typisk kommunen, måske en boligforening og de få håndværkere, der er gået i gang, som deltager. Det er helt vildt imponerende, at så mange tropper op i Fredericia. Det er tegn på, at mange er interesserede i projektet. Det er også det, vi har oplevet; At alle brænder for det - også kommunen og Kanalbyen, forklarede han.

At Kanalbyen kommer til at bestå af ejerlejligheder og almene boliger vil styrke byen.

Formand for Boligkontoret Fredericia Lis Gregersen

Kongens Punkt

Vil bestå af 29 senioregnede boliger, 12 familieboliger, 29 ejerlejligheder, café, fælleslokale og parkeringskælder med 80 pladserSTB Byg er totalentreprenør, mens STB Byg og Boligkontoret Fredericia er bygherrer

Kongens Punkt er tegnet af Skala Arkitekter, Horsens, mens Niras er rådgivende ingeniørere

På det punkt, byggeriet skyder op, besluttede Frederik den tredje i 1650 at gøre til centrum for opførelsen af Fredericia. Derfor fik området sit navn

Annonce

Venteliste til seniorboliger

Interessen for Kongens Punkt har på forhånd været stor - blandt andet fordi Boligkontoret Fredericia er gået med i projektet og udbyder 29 boliger til seniorer og 12 familieboliger. Omkring 300 personer er skrevet op til en seniorbolig i Fredericia.

- At Kanalbyen kommer til at bestå af ejerlejligheder og almene boliger vil styrke byen. Vi vil gerne være med til at konkurrere med nabobyerne. Vi vil gerne have flere tilflyttere, sagde formand for Boligkontoret Fredericia Lis Gregersen.

De 29 ejerlejligheder sætter STB Byg til salg, når salgsmaterialet er klar. Omkring marts kommer der en salgsvogn op i umiddelbart nærhed af byggeriet, hvor Danbolig vil stå for fremvisning og salg af lejlighederne.

Kongens Port bliver et byggeri på 7.810 kvadratmeter og får blandt andet en café med udendørs servering, et fælles lokale og parkeringskælder med 80 pladser og elevator op til lejlighederne foruden en trappe op til caféområdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Annonce