Annonce
Danmark

Ruben er en af de unge læger, der blev ramt af stress: Jeg glemte henvisninger og aftaler med patienter

Ruben Larsson blev uddannet som læge i 2015, men han har allerede oplevet mange kolleger gå ned med stress. Sidste år blev han selv ramt. Foto: Nils Svalebøg
Den 30-årige læge Ruben Larsson glemte henvisninger og aftaler med patienter i tiden op til, han blev sygemeldt med stress. En ny, stor undersøgelse fra Yngre Læger viser, at mere end hver fjerde unge læge i høj grad er påvirket af arbejdsrelateret stress i dagligdagen.

Læger: Ruben Larssons stemme knækker over i bidder, og han har svært ved at finde de rigtige ord. En af hans patienter er død, og patientens familiemedlemmer står foran ham og venter på hans forklaring om dødsårsagen og forløbet op til.

Men Ruben Larsson kan ikke huske, hvad der er sket, eller hvordan patienten døde.

Efter samtalen barrikaderer han sig bag den låste dør på personaletoilettet. Han græder lydløst. Det var ventet, at patienten ville dø. Alligevel føler han skyld.

"Kunne jeg have gjort noget for at øge overlevelseschancerne?"

"Havde den smerte, patienten var i, betydning for patientens død?"

Samtalen med den afdøde patients familiemedlemmer fandt sted en eftermiddag sidste år. Nogle dage eller uger efter episoden blev Ruben Larsson sygemeldt med stress. Han husker ikke tidspunktet præcist. Men han husker, det var de mange mails om henvisninger, der ikke blev sendt videre, og aftaler med kollegaer og patienter han glemte, der til sidst fik ham til at gå til sin egen læge.

Ruben Larsson er en af de 4500 yngre læger, der har deltaget i en undersøgelse, som foreningen Yngre Læger netop har lavet. I den svarer mere end hver fjerde læge, at de i høj eller meget høj grad er påvirket af arbejdsrelateret stress i deres dagligdag. Travlhed er den største årsag, men følelsen af at stå alene med opgaver og beslutninger spiller også ind.

- Alle var for travle, både overlæger og yngre læger. Vi havde et sæt opgaver, vi skulle løse hver dag, som vi bare gik i krig med. Det var ikke altid, vi fik snakket om, at vi ikke havde nok tid til en opgave eller brug for hjælp. Hvis jeg spurgte ind til noget, fik jeg ofte den korte version af svaret, og den, der svarede, havde ikke altid sat sig ordentligt ind i sagen, fordi den person også havde travlt, siger Ruben Larsson.

Han har oplevet, at der var et dårligt arbejdsmiljø på flere af de afdelinger, han har været ansat på, siden han blev uddannet læge i 2015. Fælles for dem var, at der manglede læger.

- Når en kollega gik ned med stress, tog jeg nogle af deres vagter. Jeg tog en del ekstravagter. Jeg havde ikke overskuddet til det, men jeg ville gerne være en god kollega, siger han.

Ruben Larsson havde problemer med hukommelsen i en længere periode, inden han blev sygemeldt. Til sidst havde han svært ved at følge med i samtaler, fordi han ikke kunne huske, hvad der var blevet sagt. Men det var episoden med den døde patient det, der fik bægeret til at flyde over. På nogle afdelinger er der bestemte procedurer for, hvad der sker ved dødsfald. De yngre læger taler sammen med en seniorlæge og i nogle tilfælde en psykolog.

Men det kræver både ressourcer og tid. Noget, der ikke var på Ruben Larssons afdeling.

Selv om arbejdspresset ifølge Ruben Larsson fyldte meget på afdelingerne, var det ikke noget, man snakkede om. Ligesom kollegerne ikke snakkede ret meget om, hvordan det travle arbejdsmiljø påvirkede patienterne. Ruben Larsson selv er overbevist om, at et fortravlet arbejdsmiljø har stor betydning for patientsikkerheden.

Som eksempel nævner han de henvisninger, han glemte at sende videre i tiden op til sin sygemelding.

- Det betød længere ventetid for patienterne. Heldigvis blev de fejl, jeg kender til, opdaget af en sekretær eller en overlæge. Men jeg ved ikke, om det er blevet opdaget hver gang.

Han mener, der skal tilføres flere ressourcer til sundhedsvæsenet, så der kan blive ansat flere læger og især flere sekretærer, der kan tage en del af det administrative arbejde, lægerne i dag bruger tid på.

- Jo mere travlt der er, jo mindre tid har vi til at gøre tingene ordentligt. Det er forfærdeligt, det går ud over patienterne. De betaler mange skatteskroner til et sundhedssystem, der skal hjælpe dem, når de har brug for det. Derfor skal arbejdsmilj og patientsikkerhed være i orden. Politikerne taler altid om økonomien i det, men der er faktisk en grænse for, hvad der er forsvarligt, siger han.

Ruben Larsson arbejder i dag som læge på en ny afdeling. Han har ikke længere stresssymptomer, men oplever stadig travlhed i sin dagligdag.

Ruben Larsson har af hensyn til sine tidligere arbejdspladser ikke ønsket at nævne navne på de pågældende afdelinger.

Annonce
Ruben Larsson blev uddannet som læge i 2015, men han har allerede oplevet mange kolleger gå ned med stress. Sidste år blev han selv ramt. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce