Annonce
Udland

Rusland tilbyder etårig forlængelse af atompagt med USA

Handout/Reuters
Rusland lover at "fryse" antallet af atomsprænghoveder, hvis USA gør det samme. Trump viser interesse.
Annonce

Rusland rækker tirsdag hånden ud til USA i forsøget på at forlænge en atompagt, der forpligter de to lande til at begrænse arsenalet af atomsprænghoveder.

Traktaten Ny Start udløber til februar, og USA har hidtil nægtet at forhandle om en forlængelse af aftalen, medmindre Rusland giver sig på flere afgørende punkter.

Tirsdag erklærer russerne sig klar til at "fryse" antallet af atomsprænghoveder i et år og dermed forlænge Ny Start-traktaten.

Og i Washington er man imødekommende over for udspillet.

- USA er klar til at mødes omgående for at gøre en verificerbar aftale færdig, lyder det i en meddelelse fra USA's udenrigsministerium.

USA nægtede i sidste uge at forlænge aftalen med Rusland uden forbehold.

Ved den lejlighed krævede USA, at Rusland skulle give et løfte om ikke at producere flere atomsprænghoveder.

Med tirsdagens meddelelse fra Rusland tyder meget nu på, at parterne nærmer sig hinanden.

Men der er store spørgsmål, der først skal afklares, hvis der skal indgås en aftale, siger nogle eksperter. Kontrolprocedurer kan ikke nå at blive forhandlet på plads ved et "omgående" møde, lyder det.

En analytiker udtrykker bekymring for, at præsident Donald Trumps vilje til at indgå en aftale "omgående" har at gøre med, at han gerne vil kunne præsentere en udenrigspolitisk sejr inden præsidentvalget om to uger.

- Vi bør ikke forsøge at forhandle noget så vigtigt på kort tid, siger Frank Rose, der er analytiker ved Brookings Institution.

Ny Start-traktaten blev underskrevet i 2010. Med indgåelse af traktaten har USA og Rusland forpligtet hinanden til at begrænse antallet af atomsprænghoveder.

De to lande har i månedsvis forhandlet om en forlængelse af aftalen. USA har blandt andet krævet, at Kina også skal være med i en ny version af aftalen.

Det har Kina hidtil nægtet.

Ny Start-traktaten er den sidste resterende pagt, der sigter mod at begrænse de to stormagters arsenal af atomvåben.

Sidste år trak USA sig ud af den såkaldte INF-traktat, der blev indgået under den kolde krig.

Aftalen indebar blandt andet en omfattende nedrustning, og et stort antal atomare og konventionelle ballistiske missiler blev tilintetgjort.

Samtidig indebar aftalen et gensidigt forbud mod at opstille anlæg for mellemdistanceraketter.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

516 i Fredericia har nu været smittede: 12 flere seneste døgn

Annonce